Alle rejsemål
Rundrejser
Safari
Golf
Flybillet
Ring til os

Yogarejse til Calabrien med Lotte Ebsen Sjøstedt

0

Yogarejse til Calabrien med Lotte Ebsen Sjøstedt med afrejse den 6. juni 2022 i 1 uge

Denne yogarejse går til Calabrien, Agriturismo Ruralia, som er et lille, hyggeligt hotel i det sydlige Italien hvor du kan forvente god mad bl.a. lavet af grøntsager fra egne marker lige omkring.

Vi bor simpelt og fredeligt på bakken i udkanten af landsbyen Santa Domenica. Indenfor gåafstand når du flere strande og byen Tropea. Er du til mere eventyr, kan du nå en tur til Sicilien og øerne omkring. Jeg glæder mig selv meget til at opdage dette sted med fred og ro, dejlig mad og vin. Opholdet er med halvpension, og vi spiser sammen i hotellets restaurant hvis du har lyst.
I yogaen er vi optaget af at skabe balance fysisk og mentalt - både på og når du træder af din yogamåtte. Yogaen kan give dig godt humør, udholdenhed og smidighed. Hos mig arbejder vi med de forudsætninger vi hver især har, samtidig med at vi en gang imellem siger: Udforsk det umulige – og se hvad der sker. Alt tæller som plus på kontoen.
I Santa Domenica vil der være 2 daglige yogasessioner a 75 minutter i hotellets smukke have. Morgenyogaen vil være vækkende, strækkende og styrkende. Jeg tager hensyn til dine opmærksomhedspunkter og guider dig til selv at kunne justere øvelserne så de dur til din krop. Og du får god tid til at lære dig selv at kende i stillingerne. Om eftermiddagen leger vi med forskellige stilarter og temaer gennem Vinyasa Flow, Blid Hatha eller Restorativ Yoga - og også yoga som parøvelser. Det er yoga, det skal være sjovt, så derfor afprøver også de lidt mere skøre asanas. Alle kan være med – og det er fint hvis du har haft et par yogatimer inden turen så du ved lidt om hvad du går ind til.

Medbring
Træningstøj som tights, shorts og t-shirt er fint. Egen yogamåtte og gerne en blok medbringes samt et let fleecetæppe eller en trøje der kan holde dig varm under afspænding.

Lotte Ebsen Sjøstedt
Jeg er uddannet i SATS, både som yogalærer og som holdinstruktør, efteruddannet i Restorative Yoga hos Hamsa Yoga. Derudover har jeg gennem årene deltaget i diverse workshops med fokus på både anatomi og på åndedræt hos bl.a. Simon Krohn, Peter Goodman, Trine Hedegaard.
Jeg har undervist, superviseret og arbejdet med ledelse og samtaler i 30+ år, heraf i yoga i snart 15 år og er i øvrigt både coach- og lederuddannet. Jeg har set lidt af hvert, prøvet meget og ved at livet kan leves på mange måder. Kører selv på racercykel indimellem, leder en kvindevandreklub, løber på både langrend- og slalomski, spiller gerne havebadminton og rundbold.

Kontakt mig endelig på lotte@balanse.dk hvis du har brug for mere information eller en snak om denne tur kunne være noget for dig og find mere information om mine yogatilbud på balanse.dk.



Lotte Ebsen Sjøstedt

Indkvartering:

Hotel Agriturismo Ruralia

Charmerende og roligt hotel med fantastisk udsigt
På en skråning i udkanten af den lille landsby Santa Domenica ligger Hotel Agriturismo Ruralia. Her finder I en fantastisk, rolig beliggenhed, hvor der er tid til at komme helt ned i gear. Nyd især udsigten til det smukke italienske landskab – den er virkelig forblindende.
Hotellets ejer er tidligere arkitekt, der har bygget sit eget lille paradis – han glæder sig til at byde jer velkomne. Ud over arkitektur har han en stor passion for madlavning, og mange lokale besøger også stedet for netop restauranten! Restauranten serverer mange, lokale specialiteter, og han producerer selv flere råvarer bl.a. rødløg, citroner og appelsiner. I kan nyde de skønne retter på terrassen med en fantastisk udsigt over vandet.
Nyd de varme timer ved poolen eller tag en drink i skyggen. Alle værelser ligger i hotellets have.

Læs mere om hotellet

Pris pr. person i delt dobbeltværelse med terrasse/balkon med udsigt til haven og med halvpension kr. 7.099

Tillæg ved eneværelse: kr. 200 (obs! Begrænset antal)

Prisen inkluderer:
√ Fly Billund/Kastrup – t/r
√ Ophold på Hotel Agriturismo Ruralia
√ Halvpension
√ Dansktalende rejselederservice
√ 1 stk bagage + 1 stk håndbagage
√ Bustransfer til/fra hotel

Tilkøbsmuligheder pr. person:
√ Afbestillingsforsikring 249 kr.
√ Rejseforsikring 299 kr.
√ Mad ombord på flyet 190 kr. t/r

Sidste frist for tilmelding er fredag 17. 12. 2021
På nedenstående formular eller telefon 9627 3777
(hverdage kl. 9-15)

Obs! Der er max plads til 14 deltagere.

Yogarejse til Calabrien med Lotte Ebsen Sjøstedt den 6. juni 2022
Deltager 1
Deltager 2
 
 
 
 
 

Del denne side via E-mail