Yoga og vandring med Eva Wessel til Kreta i maj 2025

0

Indhold

fra kr. 10.549

Forår med yoga og vandring på smukke Kreta i maj 2025

Afrejse 4. -11. maj (mulighed for både 1 uge og 2 uger) eller 11.-18. maj 2025

Oplev den ultimative yogarejse til indre ro og velvære til det autentiske Kreta med Eva Wessel.

Denne yogarejse vil føre dig til en lille gammel fiskerby på Kreta nordkyst, hvor vi skal opleve lokalområdet, smukke vandrestier gennem olivenlunde med spektakulære udsigter over bjergene og Middelhavet, og ikke mindst yoga på det lækre voksenhotel, som bliver vores hjem i 8 dage. Du skal opleve den autentiske stemning i nogle gamle landsbyer og dyrke mindfulness og energiøvelser i naturen og ved små, gamle kapeller.

Du vil bo på et fantastisk boutique hotel kun for voksne Aloe Boutique &Suites lige ved Middelhavet, hvor vi vil dyrke yogaen med den smukkeste udsigt over havet eller på stranden til lyden af bølgernes skvulpen.

I løbet af de 8 dage på Kreta vil du dykke dybere ind i din yoga og somatics praksis. Via de daglige yoga & somatics sessioner vil du lære at afspænde din krop og dit sind, samt at trække vejret korrekt og dybt ned i maven. Du vil opleve og opnå en omfattende forståelse af både krop og sind til gavn for dit velbefindende og indre harmoni.

 

Hotellet Aloe Boutique &Suites

Du kommer til at bo på det super lækre Hotel Aloe Boutique, som kun er for voksne. Livet på det lille og hyggelige hotel foregår meget stille og roligt lige ved Middelhavet.

Værelserne er rummelige, indrettet i kretensisk stil med altan eller terrasse. Du kan slappe af ved poolen eller på stranden. I løbet af dit ophold på yogarejsen har du mulighed for at benytte hotellets fitness faciliteter, sauna eller tilkøbe en massage eller en ansigts-/krops behandling.

Læs mere om hotellet her.

I den lille by er der masser af dejlige tavernaer langs stranden, hvor man kan nyde en god græsk salat, kigge ud over havet eller nyde de lokale.

Selve hotellet ligger i den lille by, Almyrida, ca. 30 – 45 min kørsel fra Chania lufthavnen.

 

Yoga, somatics, mindfulness & vandring

Vores dejlige yogasessioner vil indeholde blid & mindful Hatha yoga, små meditative flows i et roligt tempo, samt somatics og mindfulness sessioner med forskellige temaer.  Der vil være tid til fordybelse, så du kan komme helt ned i gear, lade batterierne op og lære øvelser/teknikker, som du kan tage med dig hjem til din hverdag.

I løbet af din yogarejse skal vi ud at vandre, besøge nogle charmerende landsbyer og komme tæt på de lokale. Vandreturene er egnet for alle, men hvis du hellere vil slappe af ved poolen og stranden, er der også plads til det.

 

Lækker brunch og 3-retters menu i A la Carte restauranten

Efter morgenyogaen skal vi nyde en langsom og lækker brunch med udsigt over poolen og bjergene eller Middelhavet. Der er et stort lækkert udvalg af frugt, æg, man kan bestille en omelet, ost, lækkert brød, kaffe, juice og selvfølgelig græsk yoghurt og meget mere. Man spiser virkelig lækkert og der er noget for enhver smag.

Aftenerne byder på hyggelige timer med en lækker 3-retters menu. Der er et stort udvalg af salater, pasta, risotto, fisk - noget til både vegetarer, pescetarer og fleksitarer.

For Eva som underviser er det vigtigt, at alle trives godt på yogarejsen, uanset om man rejser alene eller sammen med en. Som udgangspunkt spiser vi måltiderne på hotellet sammen – det plejer at være meget hyggeligt. Hvis man har brug for at trække sig, så er det helt i orden.

 

Din yogalærer på denne yogarejse:

Eva Wessel, indehaver af Wessel Yoga er en erfaren, engageret og eksamineret yogalærer, efteruddannet inden for Restorativ Yoga, certificeret Somatics Movement Coach, eksamineret Hormon yoga terapeut af Dinah Rodrigues og Ayurveda Yoga specialist. Alt Evas undervisning bærer præg af ro og fordybelse. Eva har afholdt yoga retreats på Kreta siden 2019, så hun kender lokalområdet rigtig godt. Evas undervisningsform er også kendt for sin dybde og sin tryghedsskabelse krydret med kreativitet og humor. Eva har faciliteret retreats både i Danmark og udlandet siden 2016. Læs mere om Eva på wesselyoga.dk her.

 

Hvad kan du forvente af din yogarejse:

Der bliver skabt et trygt, varmt og uambitiøst rum, hvor der er plads til enhver uanset alder, køn og erfaringer med yoga.
Du kommer hjem med en blød og afslappet krop, som er fyldt med glæde, mere overskud og fornyet energi. Al yogaundervisning er tilpasset dig, så du bliver mødt lige præcis der, hvor du og din krop er lige nu.

Pris afrejse 4. maj 2025 - 1 og 2 uger

Pris pr. person i delt dobbeltværelse superior med balkon/terrasse: 10.549 kr.
Pris for eneværelse med balkon/terasse:13.048 kr.
Pris for 2 uger i delt dobbeltværelse superior med balkon/terrasse:15.648 kr.
Pris for 2 uger eneværelse med balkon/terasse: 20.646 kr.

Pris afrejse 11. maj 2025

Pris pr. person i delt dobbeltværelse superior med balkon/terrasse: 10.649 kr.
Pris for eneværelse med balkon/terasse:13.148 kr.

 

Medbring:

En skridsikker yogamåtte
Et tæppe
2 rejseblokke
Behageligt tøj til yogasessionerne og vandring
Passende fodtøj til vandring

Flyvetider afgang:
Fra København kl. 16.35
Fra Billund kl. 17.00

Hjemrejse:
Til København kl. 22.10
Til Billund kl. 21.35

- Vi glæder os til at byde dig hjertelig velkommen på smukke Kreta.

Rejsens højdepunkter
  • Yoga, somatics
  • Mindfulness
  • Vandring
  • Brunch
  • Lækker sandstrand
  • Besøg i bjergby og et kapel
Og meget mere
ShortTagLine

Her får du

  • Yoga, somatics
  • Mindfulness
  • Vandring
  • Brunch
  • Lækker sandstrand
  • Besøg i bjergby og et kapel
IncludedTagLine

Alt dette er inkluderet i rejsen

  • Fly fra København/Billund tur/retur
  • Ophold på Aloe Boutique&Suites
  • Halvpension (brunch og lækker middag)
  • 9 x yoga&somatics sessioner
  • 3 guidede vandreture, hvor alle kan være med
  • Mindfulness & energiøvelser i naturen
  • Transfer fra/til lufthavnen
  • 1 stk. indtjekket bagage + 1 stk. håndbagage
  • Dansktalende rejselederservice
  • Adgang til sauna og fitness hver dag
NotIncludedTagLine

Dette er ikke inkluderet

  • Afbestillingsforsikring: 275 kr.
  • Rejseforsikring: 369 kr.
  • Mad ombord på flyet kr. 220 kr. t/r
  • Prissikring kr. 149 kr. t/r

Tilmelding

Yoga og vanding med Eva Wessel til Kreta maj 2025
Deltager 1
Deltager 2
 
 
 

Del denne side via E-mail