Tag med Anita Rostgaard Andersen til Lesbos - græsk, autentisk og uspoleret
Afrejse 1. juni 2025
Pris pr. pers. i delt dobbeltværelse med balkon/terrasse kr. 9.099 kr.
Tillæg pr. pers. for eneværelse kr. 1.100
Pris pr. pers. i delt dobbeltværelse med balkon/terrasse og havudsigt kr. 9.249
Tillæg pr. pers. for eneværelse kr. 1.250
Har du brug for en pause fra hverdagen – kom med på en afstressende ferie med skønne vandreture, yogaundervisning, fokus på åndedrættet, natur, egenomsorg, græsk mad og stemning.
Intentionen med turen er, at give dig mulighed for at komme væk fra daglige gøremål og pligter. Opnå ro og tid til dig. Skabe muligheden for at opnå en større kropsbevidsthed med bevægelse og yogaundervisning.
Vi bruger Lesbos´s skønne natur til at hjælpe sindet med at holde fri for unødige tanker. Vandreturene er baseret på stille meditative vandringer, så vi skærper sanserne ved at se, dufte, lytte og mærke.
Naturen er godt for krop, sind og sjæl.
Når du ikke skal andet end at sætte den ene fod foran den anden, og fortsætte indtil du når dit aftalte mål, sanser du naturen på en ny måde. Du dufter, hører, ser og mærker, her og nu. Når du går i stilhed, men i fællesskab sammen med andre, kan du trygt være nærværende. Vi holder små pauser undervejs.
Flere af turene er langs kysten, og du har derfor også mulighed for at tage en svømmetur eller bare nyde lyden af vandet der bevæger sig. Vandreturene er 5-15 km.
Der er arrangeret transport hvis det er nødvendigt. Gode sko er en god ide´:-)
Vandreturene i uge 23:
Mandag tilbydes en guidet vandretur omkring Molivos by + besøg på den gamle borg
Tirsdag tilbydes en guidet vandretur fra hotellet langs Eftalou stranden til Skala Sikaminias
Onsdag tilbydes en guidet vandretur langs kysten fra Petra til Kamini
Fredag tilbydes en guidet vandretur syd for Kaminia
Lørdag tilbydes en guidet vandretur omkring Antissa med besøg i Orpheus Cave
Søndag går vi til Eftalou og spiser frokost
Yogaundervisningen
Anita har øje for forskelligheder, og at alle kommer med hver deres krop og historie. Undervisningen tager afsæt i Hatha, Yin, Vinyasa og restorativ yoga.
Om du har prøvet yogaundervisning tidligere er ikke en forudsætning, det vigtigste er, at du er nysgerrig og imødekommende for bevægelse, for fællesskab og hygge - og kan lide at grine.
Der er fokus på egenomsorg. Forhåbentlig vil du fremadrettet opleve, at du bliver bedre til at lytte til egen krop og sind. Der er yogamåtter, bælter, blokke og yogapuder til rådighed.
Morgenyoga ca. 1 time – fleksibilitet, stabilitet, styrke og balance.
Eftermiddagsyoga ca. 2 timer – yin flow og myofascia release
Se endvidere detaljeret program nedenfor.
Anita har sundhedsfaglig viden og erfaring med i bagagen. Hun har flere yogalæreruddannelser og en del relevante kurser og efteruddannelser inden for kropsarbejde og krops forståelse.
Hun har undervist 7- 8 ugentlige yogahold i eget yogastudie i 10 år, og afholdt en del 4 dages yogaretræter i Danmark. Det er 4. år hun rejser med yogahold til Lesbos.
Det er vigtig for Anita, at skabe en balance i undervisningen, og at undervisningen bliver let og levende, nærværende, meditativ og funktionel - teori og praksis skal forenes.
Der skal være plads til alle. Anita er realist og tager afstand fra fanatisme. Yoga balanceret i nutiden, og plads til kreativitet.
Du kan læse mere om Anita på www.yogastudie.dk (under afsnittet Anita)
Morgenmad er inkluderet i prisen, og spises på hotellet.
Frokost spiser vi sammen efter vandreturene. Anita har booket bord og aftalt menu. Vi skal smage på det græske køkken. Du betaler selv for din frokost (ca. 80 - 125 kr. + drikkevarer/ dag).
Aftensmad. Anita arrangerer fælles aftensmad (mandag til lørdag). Menuen planlægger hun sammen med de udvalgte taverner/restauranter. Der er sørget for bustransport til de steder hvor det er nødvendigt. Du afregner selv for aftensmad + drikkevarer ca. 110 - 150 kr. pr. dag.
Deltagelse i fællesspisning er frivilligt. Græsk mad er en del af det sunde middelhavskøkken og grækerne lægger stor vægt på at spise friske råvarer, som tomater, frisk fisk, urter og grøntsager. Feta, oliven og græsk yoghurt er nogle af specialiteterne.
Hvis du ønsker vegetarmad giv gerne besked ved tilmelding.
Vi skal bo på Viva Mare hotel og spa, der ligger mellem Molivos og Eftalou. Hotellet er beliggende ved havet. Hotellet har en dejlig rolig terrasse med udsigt over vandet, hvor det er muligt at praktisere yoga. Læs mere om hotellet her
Fra kl. kl. 07.30 Morgenmad på hotellet
kl. 09.00 Velkommen, introduktion til ugen
kl. 10.00 Vandretur omkring Molivos by + besøg på den gamle Borg
kl. 12.30 Frokost i Molivos
Eftermiddagen er fri til at bade, sole, læse m.m.
kl. 17.00 Yogaundervisning inkl. skrivereflektion
kl. 20.00 Aftensmad og tak for i dag
kl. 07.30 Morgenyoga
Morgenmad på hotellet
kl. 09.30 Stille vandring med reflektionspauser
Frokost
Eftermiddagen er fri til at bade, sole, læse m.m.
kl. 17.00 Yogaundervisning inkl. skrivereflektion
kl. 20.00 Aftensmad og tak for i dag
kl. 07.30 Morgenyoga
Morgenmad på hotellet
kl. 09.30 Stille vandring med reflektionspauser
Frokost
Eftermiddagen er fri til at bade, sole, læse m.m.
kl. 17.00 Yogaundervisning inkl. skrivereflektion
kl. 20.00 Aftensmad og tak for i dag
kl. 07.30 Morgenyoga
Morgenmad på hotellet
Dagen er fri til at bade, sole, læse m.m.
kl. 20.00 Aftensmad og tak for i dag
kl. 07.30 Morgenyoga
Morgenmad på hotellet
kl. 09.30 Stille vandring med reflektionspauser
Frokost
Eftermiddagen er fri til at bade, sole, læse m.m.
kl. 17.00 Yogaundervisning inkl. skrivereflektion
kl. 20.00 Aftensmad og tak for i dag
kl. 07.30 Morgenyoga
Morgenmad på hotellet
kl. 09.30 Stille vandring med reflektionspauser
Frokost
kl. 17.00 Yogaundervisning inkl. skrivereflektion
kl. 20.00 Aftensmad
Fra kl. kl. 07.30 Morgenmad på hotellet
kl. 10.00 Yogaundervisning
kl. 12.30 Vandring til Eftalou hvor vi spiser frokost
kl. 14.30 Afrunding og afslutning
ca. kl. 18.15 Afgang med bus fra hotel
kl. 21.45 Afrejse Mytilini lufthavn
Brug 'Ctrl+C' til at kopiere dette link. Forkortet link:
Jeg følte mig tryg hele vejen igennem og det var så vigtigt for mig.
Du havde lavet et passende program med kendt yoga, meditation, vandring så alle kunne være med, samlet aftenspisning og hygge.
Kærlig hilsen Tini, Tønder"
Den bedste yogaferie
Stor faglig viden, mange års erfaring, nærvær og fokus på dig. Blidt og stille guider Anita dig til at finde ro og balance i krop og sjæl… tak Anita for denne fantastiske yoga oplevelse.
Lotte fra Tønder
Meget anbefalelsesværdig retræte
Jeg har været med to gange på retræterne på Lesbos med Anita, Bodil Irene & Holger. Retræterne er meget veltilrettelagt. Der er en skøn vekselvirkning mellem yogapraksis & meditation holdt og båret af naturen, hvilket inviterer krop & nervesystem til at kunne spænde helt af. Det har været givende hver gang på alle tænkelige måder.
Christina, Broager
Ferier med en særlig atmosfære og energi
Som arrangør er Anita velforberedt ned til mindste detalje. Hun tilbyder et spændende og afvekslende program bestående af yoga, meditation og vandreture krydret med diverse øvelser og teori. Jeg kan på det varmeste anbefale Anitas yogaferier.
Henriette, Vejle