Alle rejsemål
Rundrejser
Safari
Golf
Flybillet
Ring til os

Qigong rejse til Grækenland

0

Qigong rejse til Grækenland i 2022 med Rosefine Aagaard

Qigong-rejse til Zakynthos, Porto Iliessa, 16. maj - 23. maj 2022

Det er viljen til at tro på mirakler, der får mirakler til at ske. 
- Rosefine Aagaard 

Forestil dig at starte dagen med at dyrke meditativ træning til lyden af bløde bølgeskvulp i skyggen af en palme. At tilbringe en uge i en smuk oase, hvor du kan connecte med din krop og dit sind – helt uden forstyrrelser. Det eneste, du skal fokusere på, er dig selv.

Tag med på en guidet rejse gennem Qi Gongens magiske verden til foråret.

På denne rejse til Grækenland vil du i en hel uge være omgivet af smuk natur, turkist vand og smukke træningssteder, hvor du kan komme ned i gear, genoplade batterierne og genfinde en ro, som du kan tage med dig tilbage til hverdagen. I løbet af ugen guider Rosefine Aagaard dig i den ældgamle træningsform, Qi Gong, der bedst kan beskrives som ”meditation i bevægelse.”  

Ved at dyrke Qi Gong kan du styrke dit fysiske, mentale og åndelige jeg – såvel som forebygge livsstilssygdomme og mindske angst og stress. Alle kan være med til denne beroligende, udviklende og sjove træningsform, og alle kan være med – uanset niveau og alder.

Program og rytme:
På ankomstdagen mødes I i receptionen kl.18.30 og tager sammen til græsk Taverna, der skal danne rammerne for en hyggelig middag, hvor du kan lære Rosefine Aagaard og de andre rejsende at kende. 

I løbet af ugen starter hver morgen kl. morgen kl. 8.30 – 11.30 med Qi Gong med åndedrætsøvelser og meditation. Senere på dagen inviterer Rosefine Aagaard til sessioner med healende olier, smukke vandreture og guidet meditation, og her er det frivilligt, om du vil være med. Den eneste dag, hvor der ikke er et program, er fredag. Her er I frie til at udforske øen og de mange aktiviteter på egen hånd eller med de andre rejsende. 

Det kan du også glæde dig til
Rejsen går til den smukke, frodige, græske ø Zakynthos. Øen bliver kaldt ”Skildpadde-øen,” fordi der rundt om øen lever fredede skildpadder, der yngler langs kysten. Derudover er øen kendt for sin gæstfrihed, hjertevarme og sit skønne, traditionelle køkken.  

Udover at bruge ugen på at genfinde roen og lyset i livet, vil der på rejsen opstå fællesskaber og nye bekendtskaber, som du kan nyde på Zakynthos - men måske også, når du kommer hjem igen. 

Om underviseren
Din underviser på denne tur er Qigong instruktør Rosefine Aagaard. Hun har mange års erfaring med at udvikle, tilrettelægge og facilitere fysisk og mental træning for op til 100 personer ad gangen. Dels fra sit tidlige arbejdsliv, hvor hun arbejde i en række mentorroller i det psykiatriske felt og på uddannelsesområdet, og dels som certificeret Qi Gong-instruktør (ved Fan Xiulan og Chili Turell), mentor (ved Københavns Kommune), coach (ved Humanica) og healer (ved Helle Brinch). 

Som person udstråler Rosefine Aagaard nærvær, positivitet og imødekommenhed. Gennem hendes eget arbejde med kropslig og mental udvikling efter et stressforløb, har hun udviklet en evne til at møde andre mennesker i øjenhøjde og skabe et trygt rum, hvor hendes deltagere kan give sig hen til træningen og opnå den ro, der skal til, for personlig udvikling.  

Læs mere om Rosefine Aagaard og Qi Gong på www.rosefineaagaard.com eller hør mere, ved at ringe helt uforpligtende til Rosefine på 42 48 98 28.  


Rosefine Aagaard

Fakta
Rejsen foregår fra mandag den 16. maj til mandag den 23. maj 2022.
Afrejse fra Billund eller København.

Hotel
Vi skal bo på Lejl. Porto Iliessa der ikke uden grund et af vores mest populære hoteller på Zakynthos.
Her bor du tæt på byen Argassi, der emmer af hygge og liv, og hvor du har kort afstand til seværdigheder, hyggelige taverner, restauranter og butikker.
Er du vild med at bade og slikke sol er her rige muligheder. På hotellet kan du bade og slikke sol - både ved stranden - og i det herlige poolområde med solterrasse, solsenge, parasoller, skyggefulde palmer, swimmingpools og poolbar.

Læs mere om hotellet

Medbring:
• Qigong-/yogamåtte
• Drikkedunk
• Fleecetæppe eller stort håndklæde til meditation/afspænding efter træning

Pris pr. person
i delt dobbeltværelse m/terrasse/balkon kr. 6.499

Prisen inkluderer
• Flyrejse Billund eller København - Zakynthos t/r
• 20 kg bagage + 5 kg håndbagage
• Mad om bord på flyet (t/r)
• Transfer lufthavn – hotel t/r
• Ophold i dobbeltværelse på Porto Iliessa
• Halvpension på hotellet
• Dansk rejselederservice på destinationen
• Qigong undervisning

Tillæg og mulige tilkøb
• Enkeltværelse: kr. 1.100
• Afbestillingsforsikring: kr. 249
• Rejseforsikring: kr. 299

Hvis du rejser alene, men gerne vil dele værelse med en anden deltager (af samme køn), kan du angive dette ved bestilling, men vi kan ikke garantere, at det kan lade sig gøre at finde en anden deltager. Hvis det ikke er muligt, vil du blive opkrævet tillæg for enkeltværelse.

Tilmelding
Tilmelding ved Bravo Tours
Telefon 9627 3777 (hverdage kl. 9-15) eller på nedenstående formular.

Sidste frist for tilmelding: 1. marts 2022
Rejsen bliver gennemført ved min. 10 deltagere.

Tilmelding

Qigong rejse til Zakynthos med Rosefine Aagaard 16.05-23.05 2022
 
 
Deltager 1
Deltager 2
 
 

Del denne side via E-mail