Tag med vandring for alle til La Palma - februar 2025

0

Indhold

Udsolgt!!

Kanarieøernes vandreparadis

Tag med i 1 uge fra den 21. februar 2025.

La Palma er en smuk og rolig ø, hvor turismen ikke dominerer, og hvor indbyggernes identitet og traditioner er synlige og aktive. La Palma er af vulkansk oprindelse, men adskiller sig på flere områder fra de øvrige Kanariske øer. Den er en af de yngste og er derfor ikke så nedslidt og eroderet. Landskaberne er både barske og skarpe, grønne og frugtbare med store niveauforskelle og endelig, at vejret varierer meget fra sted til sted. Det er en ø med fantastiske og forskelligartede oplevelser.

Pris
Pris pr. person i delt 2-værelses lejlighed med balkon/terrasse kr. 10.999
Tillæg for eneværelse pr. person kr. 1.449

 

Rejse- og vandrefakta

  • Naturoplevelser i verdensklasse.
  • Maximum 21 deltagere.
  • Klar besked om vandringerne.
  • Egen bus til rådighed hele dagen.
  • 5 vandredage + 1 fridag.
  • Erfarne danske rejse- og vandreguider.
  • Vi kommer rundt på store dele af øen.
  • Omhyggeligt udvalgte spisesteder.
  • Øens vigtigste attraktioner besøges.
  • Vi udvikler selv alle vores rejser.

Vandring for alles rejser med fly stiller lidt større krav til deltagerne end Vandring for alles busrejser, da specielt underlaget nogle steder er ujævnt, og der er lidt flere højdemeter. Men har man sin almindelig gode kondition, styrke og bevægelighed i behold, kan man sagtens deltage på vandreturene.

 

Om hotellet
Lejlighedshotel La Caleta i Los Cancajos er et mindre, meget hyggeligt og roligt lejlighedshotel. Det er bygget i kanarisk stil og meget velholdt. Poolområdet i den flotte have er til ren afslapning efter dagens vandretur – det er en dejlig oase i hjertet af det hele. Lejlighederne på La Caleta er rummelige med separate soveværelser, badeværelse og balkon eller terrasse. Alle lejligheder har køleskab, mikroovn, TV og WiFi. Her er supermarkeder, barer og restauranter og en fin strand indenfor 500 m. La Palmas hovedstad, Santa Cruz er kun 5 km. væk – med busstoppested tæt på.

Rejseledere / vandreguides på denne tur er Gunvor og Thorbjørn Dons. De fordeler opgaverne imellem sig og det vil gøre det hele mere fleksibelt. Det giver deltagerne flere muligheder for at få de helt rigtige unikke oplevelser. Bl.a. bliver der mulighed for et rigtig godt alternativ dag 5, hvis det ser for strapadserende ud. (Rejseleder nr. 2 betaler selv sin rejse.) Se mere om dem HER

Vil du vide mere?
Ring til Vandring for alle: 21 78 27 40 Tilmelding herunder.

www.vandringforalle.dk kan du læse alt om de enkelte dage og vandringerne.

Rejsens højdepunkter
  • Naturoplevelser i verdensklasse
  • Erfarne danske rejse- og vandreguider
  • Øens vigtigste attraktioner besøges
Og meget mere
ShortTagLine

Her får du

  • Naturoplevelser i verdensklasse
  • Erfarne danske rejse- og vandreguider
  • Øens vigtigste attraktioner besøges
IncludedTagLine

Alt dette er inkluderet i rejsen

  • Direkte fly fra både Billund, Aalborg og København
  • 1 stk. bagage + 1 stk. håndbagage
  • Bustransfer t/r lufthavn – hotel
  • Ophold på hotel La Caleta med morgenmad
  • Velkomstmøde
  • Al transport i egen bus til udflugterne dag 2 – 5 og 7
  • Alle entréer til besøg ifølge programmet
  • Frokost dag 2, 3, 4 og 5.
  • Velkomstmiddag første dag og farvelmiddag sidste dag
  • Madpakke dag 7
  • Danske rejse- og vandreguides på hele turen
  • Bidrag til rejsegarantifonden (Nr. 1242)
NotIncludedTagLine

Dette er ikke inkluderet

  • Afbestillingsforsikring: 385 kr.
  • Årsrejseforsikring: 459 kr.
  • Mad ombord på flyet: 220 kr.
  • Prissikring: 149 kr.

Dagsprogram

Dag 1
Ankomst

Velkomstmøde med vores egne rejseledere / vandreguides. -/-/A

Dag 2
Eventyrskoven

 Først vandretur gennem fredet og frodig Laurissilvaskov. 10 km. 300/500 m. op/ned. Derefter frokost med traditionel kanarisk menu og besøg i kirken i Sanctuaria de las Nieves. Vandring ned til hovedstaden, Santa Cruz og en slentretur gennem den. I alt: 6 km. 25/275 m. op/ned. Hjem med taxa. Heldagstur. M/F/-

Dag 3
De nye vulkaner mod syd

Først besøg på Centro Visitante (øens tilblivelse). Derefter vandrer vi gennem de nyere lavalandskaber, hvor stadig nye vinmarker, med malvasia-druen, bliver opdyrket. 7½ km. 25/600 m. op/ned. Derefter frokost på sydspidsen og bagefter besøges det nærliggende saltindvindingsanlæg. Heldagstur. M/F/-

Dag 4
Dag 4 - Den grønne kyst

Vi vandrer gennem øens spisekammer med bananer, frugter og meget andet. 9 km. 150/500 m. op/ned. Undervejs besøger vi arkæologisk museum. (De oprindelige indbyggere.) Derefter lækker anretning på flot beliggende restaurant, et dyp – måske – i en naturlig havpool og til sidst besøg på destilleri, der laver rom af lokale sukkerrør. Heldagstur. M/F/-

Dag 5
På kanten af krateret

Vandring med forrygende udsigter til højre og venstre fra et af verdens største vulkankratere. Vi slutter på toppen af øens højeste punkt. 6½ km. 350/150 m. op/ned. På turen ned fra bjerget spiser vi frokost på dejlig restaurant i lille landsby og hjemkørsel med pause ved mirador. Herfra er der udsigt over vulkanudbruddet i 2021. Heldagstur. M/F/-

Dag 6
Til egen disposition

Bravo Tours’ rejseledere på stedet hjælper gerne med individuel planlægning. Eller besøg Santa Cruz på egen hånd – der er ca. 5 km. ind til byen. M/-/-

Dag 7
I det store krater

Fantastisk vandretur i et af verdens største vulkankratere, der er 28 km. i omkreds, 8 km. i diameter og knap 2 km. dyb. Vi køres ind i krateret og sættes af. Herefter vandrer vi ned i bunden og følger en barranco ud. Der er ingen forplejning inde i krateret, så vi har madpakker med. 18 km. 100/900 m. op/ned. Heldagstur. M/F/A

Dag 8
Hjemrejse

Vi flyver hjem og ved nu, hvorfor La Palma kaldes for Isla Bonita. M/-/-

Der tages forbehold for ændringer.

Tilmelding

Tag med vanding for alle til La Palma 21/2-2025
Deltager 1
Deltager 2
 
 

Del denne side via E-mail