Singlerejse med Britta Sandager - Det Indiske Ocean januar 2025

0

Indhold

UDSOLGT!!!

Singlerejse med Britta Sandager til Det Indiske Ocean og safari på savannen fra 7. januar til den 22. januar 2025

Singlerejse med Britta Sandager

Rejs med på Brittas Rejser og vær sikker på hyggeligt selskab. Der vil altid være mulighed for fælles oplevelser/udflugter, dase ved stranden/poolen, spise med andre og sidst men ikke mindst skabe nye venskaber.

Britta har samarbejdet med Bravo Tours siden 2002, og i fællesskab haft mange rigtig gode og populære singlerejser.

Safari er en af de absolut største oplevelser man kan få, og der er noget helt særligt over at opleve det afrikanske dyreliv helt tæt på sammen med ligesindede medrejsende. Med denne safari kan du komme på singleeventyr på savannen og opleve nogle af verdens allerbedste safariområder med ligesindede medrejsende, mens der også er god tid til at holde en afslappende ferie ved Kenya Kysten, hvor du skal bo på Travellers Beach Club som er med all inclusive. Du kommer til at opleve en af Kenyas ældste og største nationalparker, Tsavo Øst, som er kendt for sine mange elefanter. Du kommer også til at tage på safari med Afrikas højeste bjerg, Kilimanjaro, i baggrunden. Det gør du i Amboseli Nationalpark, som er hjemsted for giraffer, zebraer, løver, geparder og et rigt fugleliv for bare at nævne nogle af dyrene, du kan møde. Under safarien bor du på enestående lodges, hvor dyrene er lige uden for døren. Før og efter safarien er der tid til afslappende badeferie på Travellers Beach Club som er med all inclusive. Hotellet er beliggende nord for Mombasa på Bamburi stranden. Hotellet har 4 swimmingpools, og tilbyder mange forskellige former for underholdning. Der er volleyball, pool bord, dart, squash, tennis, gym og spa afdeling. Program kan variere, og safaristart kan ændres i forhold til jeres ønsker. 

 

Priser 

Pris pr. person i enkeltværelse på Travellers B. Club og dobbeltværelse på safarien – Kr. 21.998,- 
Pris pr. person i dobbeltværelse på Travellers B. Club og dobbeltværelse på safarien – Kr. 20.898,- 

Tilmeldingen…
er til Britta, derefter modtages billet/opkrævning fra Bravo Tours hvortil beløbet betales.
Tilmeld dig her

Britta deltager selv på de fleste af hendes arrangerede rejser. Læs mere om Brittas Rejser her: www.brittasrejser.dk

 

Rejsens højdepunkter
  • Fantastisk program
  • "Vilde oplevelser"
  • Badeferie
  • Safari
Og meget mere

Dagsprogram

Dag 1
Billund – Mombasa

I flyver med Airseven om morgenen fra Billund direkte mod Mombasa. Der er et teknisk stop i Hurghada på rejsen, og efter ca. 11 timer ankommer I til Mombasa i Kenya. Når I ankommer, bliver I kørt til det dejlige Travellers Beach Club. Turen fra lufthavnen tager ca. 30 minutter. Når I har tjekket ind, venter middagen i restauranten. 

Dag 2
8 januar - Travellers Beach Club

Hele dagen er på egen hånd eller til at lære dine medrejsende at kende. I kan nyde hotellets faciliteter eller tage en tur på stranden. Det er også muligt at tage på ture i området. Kenya Kysten er 536 kilometer lang med endeløse strande og krystalklart vand. Kort fortalt er det et ægte bountyland! Læn dig tilbage under en af de vajende palmer og nyd livet – bedre bliver det ganske enkelt ikke. Kystens tropiske klima skaber de ideelle betingelser for en dejlig solferie med en gennemsnitstemperatur på omkring 30 grader. Ud for kysten ligger også et er verdens længste koralrev, der byder på mange smukke oplevelser. 

Dag 3
9 januar - Travellers Beach Club – Tsavo Øst

I mødes om morgenen med jeres safari guider/chauffører på hotellet. Jeres guider vil de kommende dage stå for alt det praktiske på jeres tur, og gøre det ypperste for at give jer den ene uforglemmelige oplevelse efter den anden i Afrika. Turen går nu til det store savanneområde, Tsavo Øst. Tsavo er Kenyas ældste og største nationalpark, og her oplever vi et vidunderligt landskab, mens vi kører på udkig efter de mange forskellige dyrearter, som lever her. I ankommer til Ashnil Aruba Lodge, hvor I skal overnatte, omkring middagstid. Om eftermiddagen tager I på safari for at opleve det storslåede dyreliv. Området er kendt for sine mange elefanter, som I sikkert kommer til at møde. Derudover er det også muligt at se giraffer, zebraer, geparder, impalaer og bøfler og meget mere. I overnatter på Ashnil Aruba Lodge, som er kendt for sin smukke beliggenhed ved Aruba-dæmningen og dens udsigt over savannen. Det er også muligt med en dukkert i lodgens pool inden middagen. 

Dag 4
10 januar - Tsavo Øst – Amboseli

I starter dagen med morgenmad på lodgen, inden safarieventyret fortsætter videre til en af de mest vidunderlige nationalparker i Kenya, Amboseli Nationalpark. Amboseli ligger på grænsen til Tanzania og for foden af Afrikas højeste bjerg, Kilimanjaro. Det er noget helt specielt at være på safari med Kilimanjaro i baggrunden. 

Ved frokosttid ankommer I til Amboseli Serena Lodge, hvor I skal overnatte. Her spiser I frokost, inden der er game drive om eftermiddagen. Amboseli er et elsket område for safari – Det er med god grund. Vidtstrakte sletter, sumpe med masser af dyr, skovsavanne og som baggrund Kilimanjaro, Afrikas højeste bjerg. Området er præget af åben savanne og akaciekrat, og dyrene står ofte som silhuetter foran det majestætiske bjerg. Parken er også populær blandt professionelle fotografer på grund af det helt specielle lys, man finder her. Midt i parken er der flere sumpområder, og det er her, den største koncentration af vilde dyr opleves. Amboseli er specielt kendt for store flokke af elefanter, men også for et utrolig rigt fugleliv. Blandt andet ses væverfugle, musvåger, høge, ørne og flere forskellige arter af hejrer. I kan også glæde jer til, at man ofte kan opleve bøfler, løver, hyæner, geparder, zebraer, gnuer, gazeller og giraffer. Overnatning på Amboseli Serena Lodge. Alle måltider inkluderet 

Dag 5
11 januar - Amboseli

Dagen er sat af til at opleve Amboslis fantastiske dyreliv. I har game drive om morgenen og igen om eftermiddagen. Frokosten nydes på lodgen. Det er storslåede oplevelser der venter, når I går på udkig efter de fantastiske dyr såsom løver, geparder og giraffer, men også det rige fugleliv. Blandt andet kan man ofte se væverfugle, musvåger, høge, ørne og forskellige arter af hejrer. I overnatter igen på Amboseli Serena Lodge, hvor I efter en lang dag med game drive kan nyde en dukkert i den dejlige swimmingpool. 

Dag 6
12 januar - Amboseli – Emali – Travellers Beach Club

I spiser morgenmad på lodgen, og så er det tid til at sige farvel til Amboseli Serena Lodge. I kører til den lille by Emali, hvorfra I tager toget til Mombasa. Togturen er både hurtigere og mere behagelig end at tage bilen, og så er det ovenikøbet også smuk tur. Toget passerer gennem naturskønne Tsavo, hvor man ofte kan se dyrelivet på tæt hold fra toget. 

Ved ankomst til togstationen i Mombasa bliver I kørt til Travellers Beach Club, hvor der venter jer afslappende dage på hotellet. I har nu 9 nætter til at nyde hotellet og de muligheder der tilbydes for udflugter. 

Dag 7-15
13 til 20 januar - Travellers Beach Club

Nu er det igen blevet tid til afslappende dage på Kenya Kysten ved Det Indiske Ocean. Hvis I ikke blot ønsker at slappe af og nyde hotellets faciliteter hver dag, er det også muligt at tage på fantastiske udflugter. Det kunne være en byrundtur i Mombasa hvor I kan besøge det gamle marked, der tidligere var slavemarked, den gamle bydel og forbi Fort Jesus, Præsidentens hus og den berømte byport. Mombasa er Kenyas næststørste by og fuld af oplevelser. Hvis I er til oplevelser under vandet, kan det anbefales at dykke eller snorkle. Revet ligger kun 800 meter ud fra kysten og det er også muligt at tage en tur til Kisite-Mpunguti Marine National Park. Hvis I ønsker mere safari, kan der også arrangeres en tur til Shimba Hills National Reserve. Shimba Hills er specielt kendt for at have ca. 700 elefanter og så er det også det eneste sted i Kenya man finder sabelantilopen. 

Dag 16
21 januar - Travellers Beach Club – Billund

I har formiddagen til fri disposition. I skal tjekke ud af værelserne om formiddagen men kan bruge hotellets faciliteter indtil I bliver afhentet på hotellet sidst på eftermiddagen. Turen går nu til Mombasa lufthavn hvor hjemrejsen påbegyndes om aftenen. I flyver igen direkte til Billund med et teknisk stop i Hurghada. 

Dag 17
22 januar - Billund

I ankommer til Billund om morgenen. Velkommen hjem. 

ShortTagLine

Her får du

  • Fantastisk program
  • "Vilde oplevelser"
  • Badeferie
  • Safari
IncludedTagLine

Alt dette er inkluderet i rejsen

  • Fly Billund – Mombasa t/r. inkl. alle kendte skatter og afgifter
  • Håndbagage på 5 kilo
  • Transport mellem lufthavn og hotel t/r.
  • 2 nætter på Travellers Beach Club i standard enkeltværelse, inkl. all inclusive
  • 4 dage/3 nætters safari i delt dobbeltværelse med engelsktalende guider/chauffører,
  • overnatning og helpension
  • I har 4 x 4 landcruisers på safarien
  • Garanti for vinduesplads i safari bilen
  • Game drives som i vedlagte program
  • Entré til nationalparkerne
  • Togtur fra Emali til Mombasa på 1. klasse
  • Transfer fra togstationen i Mombasa til Travellers Beach Club
  • 9 nætter på Travellers Beach Club i standard enkeltværelse, inkl. all inclusive
  • Bidrag til Rejsegarantifonden
NotIncludedTagLine

Dette er ikke inkluderet

  • 20 kilo ind tjekket bagage – Kan tilkøbes for kr. 290,- t/r.
  • Mad på flyet – Kan tilkøbes for kr. 200,- t/r.
  • Drikkevarer under safarien
  • Drikkepenge
  • Forsikringer
  • Vaccinationer
  • ETA til Kenya, USD 32,50 pr. person
  • Udflugter på kysten

Del denne side via E-mail