Alle rejsemål
Rejseklubben
Safari
Golf
Flybillet
  • Hua Hin

Om Hua Hin

Om Hua Hin

Hua Hin – nyd sommeren året rundt på Thailands royale riviera

Danskernes foretrukne rejsemål i Thailand er Hua Hin. Tæt på Bangkok, gode oplevelsesmuligheder, dejlige sandstrande og en autentisk thailandsk charme og atmosfære. Hua Hin er alt det bedste af Thailand samlet i én by.

Med den autentiske thailandske stemning og de gode hoteller, kan du i Hua Hin få en rejse, som opfylder de flestes behov.

Læs mere om Hua Hin her.

 

 

Meget mere af Thailand

Billeder og video

Bliv inspireret af billeder og video fra Hua Hin.
Se billeder og video her >

Hoteller

Vi har et stort udvalg af hoteller i Hua Hin.
Se vores hoteller her >

Vidunderligt varmt hele året rundt

Vejret

Find temperatur og vejrudsigter for hele året til din rejse.
Se vejret her >

Hoteller i Hua Hin

Kort

Klik her for at se hotellets beliggenhed

Find din rejse til Hua Hin

FILTRER & TILPAS

Sorter efter

Afrejse

Pris

Rejsende

Kalender

Vælg hvordan du vil sortere
Vis pris som
Vælg minimum vurdering

Vælg rejselængde

  • 14

Oplevelser

Den store markedsdag

Med dansktalende rejseleder*
Tag med på denne hyggelige eftermiddag/aftenoplevelse, som er en sammensætning mellem et bemærkelsesværdigt naturfænomen, religion, historie og masser af thailandsk kultur.

Vi skal opleve Tham Khao Luang, en drypstensgrotte med 170 forskellige Buddha statuer i forskellige størrelser og positioner. Gennem huller i grotten, kan sollyset komme ned, det gør det muligt at se alt det smukke i grottens indre.

Det en god idé at huske tegnebogen fyldt godt op med thailandske baht, og de helt gode evner til at forhandle om priserne. Dagen byder nemlig også både på Mae Klong togstationsmarked og det flydende marked ved Amphawa.

En unik oplevelse får vi ved Mae Klong togstationsmarked. Her går man på togskinnerne igennem det lokale marked. Når toghornet lyder, skabes der et lille kaos, alle sælgerne skal i en fart have deres produkter ind til siden, og lukket for markiserne, så toget kan køre igennem. Allerede får sekunder ligner markedet atter sig selv.

På Amphawa’s flydende marked kan man også gøre den helt gode handel, alt fra grillet fisk, frisk frugt, thailandske desserter og souvenirs. Et meget lokalt område, ikke alt for udviklet til turisme, så her kan vi forvente at få en vaskeægte autentisk oplevelse.

I de traditionelle longtailbåde, vil vi sejle igennem kanalerne og ud på floden, Mae Klong. Herfra kan vi nyde den skønne natur, se de flotte templer skille sig ud fra omgivelserne og få et godt indblik i livstilen langs kanalerne.

Vejledende pris i højsæson (ca. fra november til midt marts)
Voksne kr. 750
Børn kr. 570

Vejledende pris i lavsæson (ca. fra midt marts til november)
Voksne kr. 1100
Børn kr. 950

Som udgangspunkt kører udflugten lørdag. Der er gæster fra andre selskaber og andre nationaliteter på turen. Transport til og fra hotellet er inkluderet og du får også en thailandsk frokost på turen. Turen er en heldagstur.

*Udflugten gennemføres med dansktalende rejseleder fra oktober til april. Udenfor denne periode er udflugten med engelsktalende lokalguide. 

På Tuk-tur i Hua Hin

Med dansktalende rejseleder*
Tag på spændende Tuk Tuk-tur rundt i Hua Hin. På denne udflugt starter vi med at besøge byens gamle togstation. Her skal vi se hovedattraktionen; nemlig det kongelige venteværelse, hvor man før i tiden bød kongen og hans hof velkommen. Fra togstationen drager vi afsted mod Hua Hins ældste marked, Chat Chai marked. På markedet kan du købe alt fra fisk og skaldyr til tøj og sko. Derefter går turen til Khao-templerne, hvor du bl.a. oplever det populære Monkey Mountain tempel. Nyd den smukke udsigt fra toppen af Khao Takiab. 

Vejledende pris i højsæson (ca. fra november til midt marts)
Voksne kr. 510
Børn kr. 380

Vejledende pris i lavsæson (ca. fra midt marts til november)
Voksne kr. 650
Børn kr. 600

Som udgangspunkt kører udflugten tirsdag. Udflugten er med dansktalende rejseleder. Der er gæster fra andre selskaber og andre nationaliteter på turen. Turen er en halvdagstur.

*Udflugten gennemføres med dansktalende rejseleder fra oktober til april. Udenfor denne periode er udflugten med engelsktalende lokalguide. 

Den gemte grotte

Med dansktalende rejseleder*
Tag med os på en vandretur, som går til en af de smukkeste grotter i Thailand. Det er formentlig også den mest fotograferede, da der i hjertet af grotten ligger den ikoniske kongelige pavillon.
Grotten ligger på kysten ca. 60 km syd fra Hua Hin og er en del af nationalparken Khao Sam Roi Yot. Khao Sam Roi Yot betyder ”Bjerget med tre hundrede tinder” og henviser til en lang række kalkstenklipper, som er lige præcis nogle af dem vi skal følge. Her skal vi nemlig, til fods fra en lille landsby, via smalle og stejle stier, gå på klipperne langs kysten.

Herefter går vi over et kort, fladt strandstykke til vi når til foden af bjerget til Phraya Nakhon. Her begynder anden del af turen, som sker via et smalt stisystem, der snor sig op af bjerget og ned i grotten. Her vil vi opleve et udtørret vandfald, stalaktitformationer og højdepunktet for vandreturen, den kongelige pavillon. Alt som oplyst af solens stråler gennem de natuligt skabte ”huller” der er i grottens loft.

Vandreturen vil tage ca. 1 ½ time, når vi er tilbage på det lille strandstykke, tager vi en longtail båd tilbage til den lille landsby .

Undervejs på vores vandring kan vi også være heldig, at se lidt til Thailands eksotiske dyreliv, f.eks. langurer eller farverige fugle der flyve frit omkring.

Tilbage i den lille landsby vil der blive serveret en traditionel thailandsk frokost, lige ved siden af stranden, hvor der også vil være tid til en afkølende dukkert efter de hårde strabadser, inden turen går tilbage til hotellerne igen.

Vejledende pris i højsæson (ca. fra november til midt marts)
Voksne kr. 580
Børn kr. 500

Vejledende pris i lavsæson (ca. fra midt marts til november)
Voksne kr. 925
Børn kr. 825

Som udgangspunkt kører udflugten søndag. Turen er en halvdagstur.

*Udflugten gennemføres med dansktalende rejseleder fra oktober til april. Udenfor denne periode er udflugten med engelsktalende lokalguide. 

River Kwai – 1-dagstur

Med dansktalende rejseleder*
Tag med på en spændende og tankevækkende tur til Kanchanaburi-området, som ligger nordvest for Hua Hin. På turen får du et tankevækkende indblik i de dystre tider, hvor japanske styrker tvang krigsfanger og asiatiske arbejdere til at bygge jernbanen til Myanmar. Vi skal se og opleve den berygtede jernbane, som går under navnet ”Dødens Jernbane”. Udsigten på togturen er prangende, men det er historien der gør denne tur til noget speciel. På turen skal vi også besøge River Kwai-broen og krigskirkegården i Kanchaburi by. På kirkegården ligger flere af dem der mistede livet, under byggeriet af dødens jernbane, begravet.

Vejledende pris i højsæson (ca. fra november til midt marts)
Voksne kr. 760
Børn kr. 570

Vejledende pris i lavsæson (ca. fra midt marts til november)
Voksne kr. 1100
Børn kr. 970

Som udgangspunkt kører udflugten mandag. Der er gæster fra andre selskaber og andre nationaliteter på turen. Transport til og fra hotellet og frokost er inkluderet. Turen er en heldagstur.

*Udflugten gennemføres med dansktalende rejseleder fra oktober til april. Udenfor denne periode er udflugten med engelsktalende lokalguide. 

Thailands vilde dyr

Med dansktalende rejseleder*
Ta’ med på tur til Kui Buri Nationalpark, som er det bedste sted i Thailand at opleve vilde elefanter. Om eftermiddagen tager vi på safari, og kommer helt tæt på naturen i Kui Buri. Med lokal jeep tager vi på opdagelse i nationalparken, som ligger i grænseområdet mellem Thailand og Burma, hvor der findes omkring 300 vilde elefanter. Her lever de vildt, og vi kan derfor vi ikke garantere, at vi møder dem, men sandsynligheden er meget stor. Kui Buri har store åbne grønne arealer og mange vandhuller, hvilket gør betingelserne rigtig gode for Thailands nationaldyr. I Kui Buri er der også god chance for, at vi ser flere dyr som tapir, dværghjorte, vildsvin, samt Gaur, som er verdens største vildokse.

Udflugten er en halvdagsudflugt (ca. fra kl. 14.30 – 19.00).

Vejledende pris i højsæson (ca. fra november til midt marts)
Voksne kr. 630 
Børn kr. 510

Vejledende pris i lavsæson (ca. fra midt marts til november)
Voksne kr. 1050
Børn kr. 920

Som udgangspunkt kører udflugten fredag. Der er gæster fra andre selskaber og andre nationaliteter på turen. Transport til og fra hotellet er inkluderet. Turen er en halvdagstur fra ca. 14.30-19.00.

*Udflugten gennemføres med dansktalende rejseleder fra oktober til april. Udenfor denne periode er udflugten med engelsktalende lokalguide. 

Vana Nava Jungle Water Park

Udflugten er på egen hånd
Hvis du er en vaskeægte vandhund med trang til fart over feltet, skal du tage med til Vana Nava Jungle Water Park. Her er der lagt op til mange timer med sjov og vandspas for både børn og voksne. I Vana Nava Jungle Water Park kan du prøve de mange forskellige vandrutsjebaner, som kan rumme lige fra 1 til 6 personer på én og samme tid. Skulle du have lyst til at finde din indre surfer frem, kan du prøve kræfter med vandlandets bølge-surf-simulator, og for familiens mindste er der selvfølgelig også et børne-vandland og et lille legeland. Efter flere timer med højt tempo, kan det være rart med en pause. På Coconut-beach, som er en kunstig sandstrand, kan du læne dig tilbage i en af de mange liggestole og bare nyde solens varme stråler.

Udflugten bestilles lokalt og er på egen hånd.

Vin i Monsoon Valley

Udflugten er på egen hånd
Denne eftermiddag bringer vi dig ind i landet til en af Thailands fineste vinmarker. Thailandsk vin er både berygtet og berømt. Vinen har ikke et historisk godt ry, men det er en skam, for i dag finder du fantastisk vin i Thailand. Ta’ med og besøg flotte vinranker og hør om de druer, der bliver brugt til at lave en lækker thailandsk vin. Vi smager naturligvis på de lækre vine, som vi nyder med en tilpasset snack og en fantastisk udsigt over vinrankerne med bjergene i baggrunden på den tilhørende Restaurant The Sala.

Udflugten bestilles lokalt og er på egen hånd.

Wildlife – redningscenter for vilde dyr

Udflugten er på egen hånd
Er du glad for dyr og særligt elefanter, anbefaler vi et besøg på redningscenteret for vilde dyr, der ikke kan klare sig selv. Her bor over 600 dyr, og du hører om deres historie og ikke mindst, hvorfor de er på centeret. Du får også muligheden for at komme helt tæt på flere af dem bl.a. centerets elefanter, ligesom du er med, når dyrene bliver fodret.

Udflugten bestilles lokalt og er på egen hånd.

Snorkelparadiset Koh Talu

Udflugten er på egen hånd
Syd for Hua Hin ligger øen Koh Talu, som er kendt for sine fantastiske snorkelmuligheder. Du køres til havnen og tager en båd ud mod øen. I løbet af turen er der rig mulighed for at snorkle i det turkisblå vand, og hvis du er heldig ses måske en havskildpadde. Glæd dig også til en kølig brise og masser af sol.

Udflugten bestilles lokalt og er på egen hånd.

Ankomst til Bangkok Lufthavn og transfer videre på din rejse

Ankomst til Bangkok Lufthavn og transfer videre på din rejse

Ankomst til Bangkok Lufthavn og transfer videre på din rejse

Når du ankommer til lufthavnen i Bangkok, er der skilte, der viser vej til paskontrollen (på engelsk: Immigration) og til bagageudlevering (på engelsk: Luggage Claim).

Når du har passeret både paskontrol (immigration) og fået din bagage, går du til EXIT B – se kortet herunder. Det er meget vigtigt, at du går til EXIT B – også selv om du eventuelt får udleveret din bagage ved en anden udgang.

Ved EXIT B skal du finde vej til Meeting Point / Door 6, hvor din chauffør eller rejseleder venter på dig – se mere info nedenfor alt efter, hvilken rejse du skal på.

Skal du på rundrejse med dansktalende rejseleder?
Skal du på en af vores rundrejser med dansktalende rejseleder, er transfer og rejselederservice inkluderet i din rejse. Her møder du din rejseleder og lokalguide ved Exit B – Meeting Point / Door 6. De vil stå med et Bravo Tours-skilt.


Skal du på individuel rundrejse?
Her er transfer inkluderet i rejsen, og du møder din lokalguide ved Exit B – Meeting Point / Door 6. Lokalguiden vil stå med et skilt, hvor der enten står Bravo Tours eller dit efternavn.


Skal du på badeferie i Hua Hin?
Har du købt badeferie/strandophold i Hua Hin, er din transfer privat og det vil være din chauffør der henter dig. Her skal du holde øje med dit navn på skiltet.

Køreturen fra Bangkok Lufthavn til Hua Hin tager 3-3,5 time inkl. ét stop undervejs. Du kan selv aftale med chaufføren, hvis du har brug for flere stop. Ved hjemrejse afhentes du på hotellet ca. 7 timer før planlagt flyafrejse fra Bangkok. Endelig tidspunkt modtager du ca. 4-5 dage før afrejse i receptionen på dit hotel.


Har du brug for hjælp?
Har du spørgsmål, eller har du brug for hjælp, når du står i lufthavnen, kan du ringe til vores servicetelefon på +66 859186329 eller i nødstilfælde +66 859186324

Download en printvenlig PDF her

Charmerende og royal ferieby for alle

Hua Hin er Thailands ældste ferieby beliggende ved Siambugten i provinsen Prachuap Khiri Khan i den centrale del af landet. I Hua Hin opførte Kong Rama IV i 1920’erne sommerpaladset Klai Kangwon, som på dansk betyder ”Fjernt fra bekymringer”. Navnet kunne ikke passe bedre på området, og det har gjort Hua Hin til et feriemål med fokus på ro, renhed og sikkerhed. Du vil opleve den store respekt, thaierne har for deres konge, både den afdøde kong Bhumibol og hans søn og efterfølger, kong Maha Vajiralongkorn. Hua Hin er velegnet for alle, både børnefamilier og par. Hos Bravo Tours arrangerer vi også golf- og grupperejser til Hua Hin.

Den autentiske stemning

Hua Hin byder på alt det, vi drømmer om, når vi tænker på Thailand. Besøg de lokale markeder, hvor du kan købe alt fra mad, eksotiske frugter, lokalt kunsthåndværk og souvenirs til småpenge. Udvalget af gode lokale og internationale restauranter i Hua Hin er stort. Forkæl dig selv i de små massagesaloner eller hotellernes imponerende spacentre. Tag også en tur til det store shoppingscenter, der sælger alt, hvad hjertet begærer. Det er nemt at komme rundt, enten barfodet langs den kilometerlange sandstrand eller med tuk tuk i byens store og små gader.

Østens bedste golfdestination

Hua Hin er tidligere kåret som østens bedste golfdestination og byder på flere fremragende golfbaner. Thailands ældste golfbane, Royal Hua Hin Golf Course, er beliggende tæt ved den smukke gamle jernbanestation og udover Thailands ældste, finder du også nogle af Thailands bedste golfbaner – bl.a. Banyan Golf Club og Black Mountain. Ønsker du at spille golf i Hua Hin, er vi naturligvis behjælpelig både hjemmefra og på destinationen.

Dejlige sandstrande

Thailand er indbegrebet af dejlige badestrande. Hua Hin har kilometervis af dejlig sandstrand. Fra Cha Am i nord til Pranburi i syd. De fleste af Bravo Tours’ hoteller er strandhoteller, der ligger direkte på stranden. Stranden i Hua Hin er børnevenlig, og vi anbefaler at besøge stranden syd for byen, og dermed nord for abebjerget, hvor vandet er mest lavvande og roligt. Der findes også en strand syd for abebjerget, Khao Takiab Beach, som er en af de bedste strande i området. De fleste strandhoteller har deres eget strandafsnit i forlængelse af hotellets område og har deres egne parasoller og solstole på hotellets område i forlængelse af stranden, men ikke på selve stranden. Hua Hin er kendt for sit store udvalg af luksushoteller beliggende direkte på stranden. I Hua Hin er der høj- og lavvande. Det betyder, at stranden i flere områder forsvinder på forskellige tidspunkter af dagen, mens den på andre tidspunkter sagtens kan bruges.

Hua Hin i kombination med flere oplevelser

Hos Bravo Tours kan du vælge mellem mange skønne hoteller i Cha Am og Hua Hin. Vi har også færdigpakkede rejser til Hua Hin i kombination med storbyen Bangkok, så du både oplever storby og strand på din ferie. Du kan også kombinere andre spændende rejsemål i Thailand på en individuel rundrejse eller tage med på én af vores populære rundrejser i Thailand med dansktalende rejseleder.

Oplevelser i og omkring Hua Hin

Der er mange muligheder for gode oplevelser i og omkring Hua Hin. Du kan udforske området nemt og sikkert på egen hånd, eller du kan ta’ med vores dygtige og erfarne rejseleder på en af vores spændende udflugter. Vi tilbyder noget for alle aldre og interesser. Vi har præsenteret de mest populære oplevelser for dig her på hjemmesiden, men du har også mulighed for at søge råd og vejledning hos vores dansktalende rejseleder i Hua Hin, som vil være dig behjælpelig alle dage fra slutningen af oktober til slutningen af marts. Vi anbefaler bl.a. ”Det flydende marked” i landsbyen Damnoen Saduk, hvor der handles fra små longtail-både. Broen over River Kwai, som var kulisse i den berømte Hollywood film fra 1957. Nationalparken Khao Sam Roi Yot med Thailands mest fotograferede underjordiske grotte, eller tag med ud til vilde elefanter i deres naturlige omgivelser i Kuri Buri nationalpark. Vil du have endnu flere oplevelser, så se alle vores rejser til Thailand

Vores service på Hua Hin

Når du rejser til Hua Hin er Bravo Tours’ dansktalende rejseledere med dig hele vejen, hvis du rejser fra slutningen af oktober til slutningen af marts. Vi har nemlig dansktalende rejselederservice hele døgnet i Hua Hin. I løbet af din ferie kan du kontakte dem på servicetelefonen, møde dem på de fleste hoteller eller tage med dem på udflugt.

Transfer til og fra lufthavnen

Hos Bravo Tours inkluderer din rejse altid fly og hotel, men du har også mulighed for at tilkøbe transfer hos os. Gør du det, sørger vi for, at der venter en chauffør/lokalguide på dig i lufthavnen, der kører dig til dit hotel. Ønsker du ikke at tilkøbe transfer hos os, er det dit eget ansvar at komme fra lufthavnen og til dit hotel, samt tilbage igen. Prisen varierer alt efter, hvor du skal hen, og hvor mange I er, men vi giver dig altid et godt tilbud. Her på siden finder du også et kort over lufthavnen i Bangkok, og hvor vi møder dig.

Hua Hin er beliggende ca. 200 km syd for Bangkok, og transfertiden til Cha Am er ca. 3 timer og til Hua Hin ca. 3,5 time.

Har du købt en rundrejse er alle dine transfer inkluderet i pakkeprisen. 

Velkommen til Hua Hin med Bravo Tours.