Alle rejsemål
Rejseklubben
Safari
Golf
Flybillet

Om Zambrone

Om Zambrone

 

Zambrone forblinder besøgende med sine fantastiske strande

Hvis du drømmer om en ferie, hvor fred og ro er i højsædet, så er en rejse til Zambrone det perfekte valg for dig. Her finder du et dejligt ferieområde med rig mulighed for at nyde ferielivet med god mad og dejlig vin. Læn dig tilbage i naturskønne omgivelser, hvor det turkisblå hav og de gode strande får dig helt ned i gear.

Hvis du pludselig savner liv og glade dage, så kan du let tage toget ind til Tropea, hvor du finder mange spændende aktiviteter.

Læs mere om Zambrone her.

Oplevelser

Reggio Calabria-provinsens herligheder

Med dansktalende rejseleder
Oplev ”Italiens tå” på denne tur, som går til Reggio Calabria-provinsen, hvor vi også besøger den fortryllende landsby Scilla. Vi starter med at køre til byen Reggio de Calabria, som ligger helt ude på ”tåspidsen” af Italien. Herfra er der en skøn udsigt over Messinastrædet. Du har tid på egen hånd, hvor du kan gå en tur langs den charmerende promenade og udforske byen, som er fuld af kultur og historie. Du kan fx besøge nationalmuseet eller gå en tur på den elegante gade ”Corso Garibaldi”, som er fuld af butikker, restauranter og barer.

Vi kører videre til den charmerende lille fiskerby Scilla. Her kan du indånde den skønne stemning ved den billedskønne strandpromenade, inden vi spiser middagsmad. Middagsmaden består af sværdfisk, som man spiser i disse egne. Herefter får vi en guidet gåtur gennem det lille fiskedistrikt ”Chianalea”. Vi kører tilbage mod hotellet, men på vejen stopper vi ved en oliemølle, hvor vi lærer om produktionen af olivenolie og smager på de lækre sager.

Vejledende pris
Voksne kr. 680 pr. person
Børn kr. 680 pr. barn

Som udgangspunkt kører udflugten lørdag.
Udflugtsdatoen er vejledende. Den endelige dato, hvor udflugten afvikles, oplyses ved ankomst til destinationen.

Smag på Pizzo

Med dansktalende rejseleder
Denne udflugt tager dig til den charmerende kystby Pizzo, hvor du oplever byens højdepunkter og smager på den deliciøse tartufo is og lækker vin. Vi starter dagen med at køre til Pizzo, hvor første stop er kirken Piedigrotta. Piedigrotta er en imponerende kirke, som er hugget ind i en klippevæg lige ved kysten. Kirken er altså inde i en grotte, hvor der er mange interessante skulpturer. Vi kører videre til byen Pizzo, hvor de smalle gader og trapper fører os til det historiske centrum, hvor essensen af det sydlige Italien blomstrer op. Her kan du opleve butikkerne, og du må ikke gå glip af tartufo is. Om eftermiddagen går turen til en vingård, hvor vi bliver forkælet med en vinsmagning bestående af tre forskellige vine og appetizers. Herefter går turen tilbage til hotellet.

Vejledende pris
Voksne kr. 645 pr. person
Børn kr. 645 pr. barn

Som udgangspunkt kører udflugten torsdag.
Udflugtsdatoen er vejledende. Den endelige dato, hvor udflugten afvikles, oplyses ved ankomst til destinationen.

Middelalderbyen Taormina

Med dansktalende rejseleder
I dag drager vi syd på, når turen går til øen Sicilien, hvor vi skal besøge den ikoniske by Taormina, som er en rejse gennem tiden. Efter afhentning på hotellet kører vi den sceniske vej langs kysten til Villa San Giovanni. Herfra krydser vi Messinastrædet med færge over til Sicilien og kører videre langs kysten og ankommer til Taormina. I middelalderbyen Taormina er der tid på egen hånd, hvor du kan opleve den sicilianske charme. En tur til det imponerende græsk-romerske teater er virkelig anbefalelsesværdigt. Fra det antikke teater er der en udsøgt udsigt til Calabriens kyst, og du kan også se den majestætiske vulkan, Etna. Tag også en gåtur i byens hyggelige, smalle gader og se de elegante pladser i byen. Her oplever du virkelig ”La Dolce Vita”.

Vi kører tilbage til Messina, hvor vi skal med færgen tilbage til fastlandet. Herefter kører vi tilbage til hotellet.

Vejledende pris
Voksne kr. 510 pr. person
Børn kr. 255 pr. barn

OBS: Entre til det græsk-romerske teater i Taormina er ikke inkluderet i prisen.

Som udgangspunkt kører udflugten onsdag.
Udflugtsdatoen er vejledende. Den endelige dato, hvor udflugten afvikles, oplyses ved ankomst til destinationen.

Kort

Klik her for at se hotellets beliggenhed

Hvor ligger Zambrone?

Zambrone ligger ved Calabrien i Italien. Zambrones fantastiske beliggenhed gør at du ikke har langt til fantastiske sandstrande, hvor du kan holde en dejlig afslappet ferie.

Rejs til Zambrone med Bravo Tours

Du kan rejse med Bravo Tours til den skønne by Zambrone i Italien. Her kan du både rejse fra Aalborg, Billund eller København. Du lander i Lamezia Terme Internationale Lufthavn, hvor vores guider tager godt imod dig. Hvis du har bestilt en transfer, bliver du fragtet fra lufthavnen og hen til dit valgte hotel.

Zambrone har hoteller med beliggenhed direkte ved stranden

Zambrone er en lille, hyggelig og malerisk by, hvor størstedelen af hotellerne ligger direkte ud til stranden og havet. Strandende i Zambrone er fantastiske og her venter et smukt syn af det gyldne sand og det krystalklare vand – ej at forglemme den dejlige lyd af bølgernes brusen.

Besøg den lidt større by Tropea

Når du rejser til Zambrone er det oplagt at komme helt ned i gear og slappe af ved de dejlige strande og på hotellet. Men hvis du gerne vil opleve lidt mere end det på ferien, så foreslår vi at du besøger Tropea.

Tropea er indbegrebet af ferie med en fantastisk stemning og italiensk hygge. Byen blev i 2021 kåret som Italiens smukkeste og historiske landsby og det forstår vi godt. Byen stråler med det krystalklare vand, de flotte klipper og de hvide sandstrande. I byen finder du mange gode restauranter og barer, samt små hyggelige butikker.

Du når let byen, da der går et tog fra Zambrone til Tropea. Du stiger blot om bord på togstationen i Briatico, hvorfra der går tog direkte til Tropea.

Tag på opdagelse i naturen

Når du er i Zambrone er det oplagt at besøge nogle af de magiske steder Italien har at byde på. Besøg nogle af de mange små øer, som ligger ud for kysten. Du kan eksempelvis besøge vulkanøen Stromboli, den smukke ø Sicilien eller måske snøre vandrestøvlerne og vandre på Etna.

Mulighederne er mange. Du kan eventuelt leje en bil, så det er nemt at komme rundt. Den offentlige transport er ikke prangende, så det kan være lettere at komme rundt med en bil.

Hvornår er det bedst at rejse til Zambrone?

Hvis du er på udkig efter en dejlig badeferie, så er det oplagt at rejse til Zambrone i juli og august. Her er temperaturerne varme og der er masser solskinstimer. Der er ofte også dejligt vejr i juni og september.

Del denne side via E-mail