JAN | FEB | MAR | APR | MAJ | JUN | JUL | AUG | SEP | OKT | NOV | DEC | |
20 | 20 | 21 | 22 | 22 | 23 | 25 | 26 | 26 | 25 | 23 | 21 | |
15 | 15 | 16 | 16 | 17 | 17 | 20 | 21 | 21 | 20 | 18 | 16 | |
19 | 18 | 19 | 19 | 19 | 20 | 22 | 23 | 23 | 23 | 22 | 20 |
DAG NAT HAV
Øen La Palma er en del af den populære øgruppe; de Kanariske Øer, der eksempelvis tæller Gran Canaria, Tenerife og Lanzarote. Mens de andre Kanariske Øer i årevis har været yndede feriemål på grund af deres skønne klima, så er La Palma forholdsvis ny i turistmæssig sammenhæng. Efterhånden har rigtig mange dog fået øjnene op for øens mange kvaliteter, i særlig grad vejret, der hele året er behageligt varmt med masser af solskin.
La Palma er den nordvestligste af de Kanariske Øer og har åbent hav ud mod sin vestvendte side. Lige som på de andre Kanariske Øer nyder besøgende på La Palma godt af øens placering, der sikrer et perfekt tempereret klima året rundt med adskillige solskinstimer hver dag. Som på de andre øer, kan man også på La Palma mærke de varme vinde, der blæser fra Saharas ørken – særligt om sommeren. Selvom temperaturerne kan snige sig højt op i sommermånederne, så føles det aldrig for varmt, fordi de atlantiske kystbriser er med til at gøre det mere behageligt.
Hvis du hungrer efter at dase i solen ved poolen eller på stranden, så kan La Palma uden problemer danne rammen for den helt perfekte badeferie. Der er ikke den store variation mellem årstiderne på øen. De varmeste måneder er august og september med en gennemsnitstemperatur på 26 grader og otte daglige solskinstimer, men også november, december og januar byder på masser af sol og gennemsnitstemperaturer på 20-25 grader.
Øen er den femtestørste af de Kanariske øer og er kendt for at kunne byde på varierende vejrforhold indenfor en utrolig lille radius. Det vil sige, at du sagtens kan opleve solskin ét sted og så se gråvejr mindre end et par kilometer væk. Ligesom på Gran Canaria er der to forskellige klimazoner på La Palma, hvilket betyder, at den vestlige og sydligste del af øen er kendetegnet ved varmt og tørt vejr året rundt, mens den nordlige del har lidt lavere temperaturer. Det betyder tilgengæld også, at denne del er mere frodig og har et rigere planteliv. Rejser i til La Palma for at vandre eller opleve er det altså her, I finder det perfekte udgangspunkt. Der er stadig tale om minimale nedbørsmængder sammenlignet med det, vi kender herhjemme.
Brug 'Ctrl+C' til at kopiere dette link. Forkortet link: