Hvor og hvornår er det bedst at rejse til Gran Canaria?
Gran Canarias vejr er skønt året rundt. Men især er rejser til Gran Canaria populære i vinterhalvåret, da du her får over 22 grader. Rejser du til Gran Canaria for at forlænge sommeren, er det en god idé at tage til sydkysten eller sydvestkysten, som er de varmeste områder.
Velkommen til Gran Canaria: Den 3. største af de kanariske øer
Fra rå klippevægge til frodige skove og krystalklart vand. For ikke at tale om velbevarede landsbyer og charmerende storbyfornemmelser med spanske twists. Gran Canaria er en del af de kanariske øer - og den tredje største af dem. Kun overgået af Tenerife og Fuertventura. Derfor har Gran Canaria et hav af oplevelser, der både dækker over naturoplevelser, kulturoplevelser, livlige oplevelser i byen og helt rolig dasen i skyggen.
Foruden at være kendt for sine dejlige temperaturer og gode feriestemning kan Gran Canaria også tilbyde fantastiske cykelruter, gode vandreture og et byliv, der kombinerer både charme og moderne tendenser. Det gør øen perfekt til både afslappende ferie og aktiv ferie. Det er blandt andet også derfor, at der hvert år er millioner af turister, der besøger den populære ferieø.
Vil du være en af de mange turister? Med Bravo Tours kan du booke rejser til Gran Canarias sydlige, sydøstlige og sydvestlige kyst, som kun ligger et stenkast fra den store øs mange oplevelser. Er din interesse derfor vakt, kan du læse mere om alle rejsemål på Gran Canaria samt Bravo Tours’ hoteller og øens mange, skønne områder herunder.
Vælg jeres favoritområde på Gran Canaria
Playa del Inglés, Playa del Cura, San Augustïn og mange flere. Gran Canaria er ikke bare én feriedestination - her er flere forskellige destinationer og områder samlet på én ø. Derfor kan det også være svært at vælge, hvor turen skal gå til. Bravo Tours hjælper således gerne med at vælge det område, der passer bedst til jeres ferie.
Vi har hoteller fordelt over seks forskellige områder – lige fra livlige feriebyer med underholdning og forlystelser til hyggelige og afslappende oaser med langt mindre hast. Vælg mellem disse områder:
Bo på Gran Canarias sydkyst
På Gran Canarias sydkyst finder du øens mest solsikre områder. Derfor har Bravo Tours udvalgt flere områder og hoteller til jer her. Blandt andet er det på sydkysten, at du finder Playa del Inglés, som er øens største ferieområde. I dag er byen næsten vokset sammen med hyggelige Maspalomas, lokale San Agustín og eksklusive Meloneras.
Lidt længere væk finder du Puerto Rico, der omtales som øens mest solsikre by. Længere mod øens sydvestlige hjørne ligger Playa Taurito - en charmerende ferieby med - intet mindre end - den bedste udsigt over Atlanterhavet. Her er naturen i højsædet, og derfor kan du opleve mørke klippehuler, smukke grotter og flot, grøn natur. Kontrasterne i området er ikke til at tage fejl af.
Besøg det nordlige Gran Canaria
Bravo Tours tilbyder desværre ingen rejser til det nordlige Gran Canaria - til gengæld kan du let komme hertil fra vores hoteller. Blandt andet er i den nordlige ende af øen et besøg værd på grund Gran Canarias hovedstad: Las Palmas. Her finder du charmerende og intens atmosfære til trods for det pulserende byliv.
Derudover ligger den charmerende kystby, Puerto de las Nieves, på den østlige del af nordøen, hvor du bør sætte kursen mod byens berømte strand. Lidt mere mod nord finder du den historiske by, Gáldar, der med sin smukke katedral og imponerende seværdigheder er et must for dig med svaghed for arkitektoniske særligheder.
Du kan nemt rejse til Gran Canaria med Bravo Tours
Er du i tvivl om, hvorvidt du kan rejse til Gran Canaria fra der, hvor du bor? Bare rolig: med Bravo Tours kan du rejse fra både nord, syd og vest. Vi tilbyder nemlig rejser til Gran Canaria fra både:
Uanset om du befinder dig i Jylland eller på Sjælland, kan du regne med, at fra flyet letter, til du kan sætte dine ben på Gran Canarias varme jord, går der cirka fem timer.
Bravo Tours’ forskellige rejsetyper
Bravo Tours tilbyder både fleksible pakkerejser om sommeren og charterferie med dansktalende rejselederservice om vinteren til Gran Canaria.
Vores fleksible pakkerejser er uden dansktalende rejselederservice men med mulighed for transfer til/fra hotellet. Pakkerejserne indeholder både fly, hotel og pakkerejsegaranti. Har I i stedet bestilt charterrejse? Så vil I møde vores dansktalende rejseledere i lufthavnen. Og har I bestilt transfer til hotellet? Så sørger de for, I kommer frem. I løbet af ferien kan I kontakte dem på servicetelefonen, møde dem på de fleste hoteller eller tage med dem på udflugt. Det er altid muligt at komme i kontakt med en af vores rejseleder.
I kan altid se, når I booker en rejse, om I bestiller en charter- eller fleksibelpakkerejse.
Hvad skal du opleve på Gran Canaria?
Gran Canaria er fuld af oplevelser. Ved stranden og i feriebyerne er der rig mulighed for at være aktiv – her er masser af vandsportsaktiviteter, minigolf og tennisbaner. Tager I lidt væk fra solkysten, venter der jer et hav af kontraster og spændende udflugtsmuligheder. Oplev naturen, bjergene og de autentiske landsbyer - og ud for kysten kan I endda spotte hvaler og delfiner på bådsafari.
Svøm en tur på Gran Canarias mange strande
Er du kommet til Gran Canaria for at nyde en afslappende ferie? Så sæt kursen mod en af øens mange strande, hvor sandet er fint, mørkt og nogle gange importeret. Øen har en lang strandpromenade, der strækker sig helt fra San Agustín til Meloneras og indbyder til lange gåture - herfra kan du finde dén strand, der passer jer bedst.
I Playa del Inglés, Puerto Rico og områderne omkring er der aldrig langt til den nærmeste strand. Her kan i både opleve ”sanddynerne” i Maspalomas og Playa del Inglés’ børnevenlige strand, samt Playa de Amadores’ sand, der er importeret direkte fra Caribien. I alle byerne er strandpromenaden er fyldt med gode restauranter, så I nemt kan få fyldt depoterne op efter en god svømmetur.
Vil I gerne væk fra turistmylderet? Så har Gran Canaria også flere lokale strande. På den vestlige del af øen finder du blandt andet Playa de Veneguera, som er en rolig strand med klippevægge, der skærmer og gør stedet ideelt til afslapning. Vil du gerne være lidt aktiv under din strandtur? Så kan du tage til maleriske Playa de Sardina på den nordvestlige del af øen, hvor det klare vand er et yndet tilflugtssted for dykkere og folk med snorkel. Den mest populære strand blandt de lokale kanarier er Playa de Las Nieves i den nordvestlige del af øen, som er fyldt med spansk karakter. Stranden er kendt for sit sorte sand, sin udsigt til de store klipper og sit lokale hverdagsliv. Udforsk selv området, og giv dig hen til den særlige stemning!
Mad og drikke: Prøv de kanariske specialiteter
Uanset hvor I bor på Gran Canaria, finder I mange gode restauranter, der serverer både internationale og nationale retter i alle prisklasser. Restauranterne er nemlig placeret i både byområderne, i shoppingcentrene - men også langs strandpromenaden. Her er det altså muligt at prøve den kanariske mad, lige dér hvor der passer bedst for jer.
Slå dig ned på en af byens mange terrasse, og nyd en lille portion Papas arrugadas, når den lille sult melder sig. Du kan også tage den store frokost indendørs med kanarisk mojo-sauce på en af de helt lokale restauranter, hvor du er omkranset af mørkt træ, keramik, farverige fliser og planter. Vi anbefaler, at I prøver den lokale tapas på jeres ferie med udsigt til enten havet eller bjergene – det smager fantastisk og giver de bedste kanariske rammer!
Golf og andre aktiviteter
Vil du gerne være aktiv under din ferie på Gran Canaria? Så er der også rig mulighed for det. Golf er en af øens største turistaktiviteter, da klimaet er perfekt til det teknisk-hårde spil. På øen er der hele seks baner, og de fleste ligger tæt på hotellerne. Så uanset hvor I bor, ligger der en golfbane i nærheden af jer. Vi anbefaler, at I booker starttider hjemmefra - så I er sikret de gode tider. I kan booke tider og få råd om banerne hos Bravo Tours’ golfafdeling. Her er det selvfølgelig også muligt at bestille en golftid under selve ferien, hvis lysten pludselig skulle opstå.
Udover golf kan I også dyrke forskellige vandsportsaktiviteter, tennis, dykning, snorkling, minigolf, ridning, vandring og meget andet. Gran Canaria er også kendt for sine surfsteder og -skoler samt dykkercentre og tennisbaner.
Vil I gerne ud på landevejen? Så er øens mange cykelruter en helt særlig oplevelser, da lavaen gør landskabet helt unikt. Netop derfor er Gran Canaria er også et populært træningssted for professionelle cykelhold - så måske du spotter Tourens næste vinder under ferien?
Slip shopping-genet løs
På Gran Canaria kan I shoppe løs. Især i ferie- og turistområderne finder I et væld af souvenirbutikker, kiosker og mindre supermarkeder - og er I heldige, kan I også finde enkelte mærkevarebutikker. I hovedstaden, Las Palmas, er der et endnu større udvalg.
I kan også shoppe på nogle af øens lokale markeder, hvor boderne byder på alt fra frisk frugt og kanariske specialiteter til brugskunst og souvenirs. Nogle af øens mest populære markeder er blandt andet:
- Sunday Market nær Maspalomas, som er et af øens største markeder. Her kan I købe alt fra frugt og grøntsager til tøj, smykker og lokalt håndværk.
- Mogán Market finder I hver fredag i Puerto de Mogán. Her skal I prøve de friske fødevarer og udforske det lokale håndværk - til lyden af livemusik - som markedet er kendt for.
- Vil I gerne smage på lokale oste og vine? Så besøg Teror Market på nordøen, der bugner af lokale specialiteter og souvenirs.
Alt, I skal vide, inden rejsen går til Gran Canaria
Transfer
Transfertiden er tiden fra lufthavnen til første hotelstop. Er trafikken tæt, kan transferen tage længere tid.
- Playa del Inglés: 25 minutter
- San Agustín: 25 minutter
- Maspalomas: 30 minutter
- Meloneras: 35 minutter
- Puerto Rico: 45 minutter
- Taurito-dalen: 1 time
Tidsforskel: 1 time i forhold til Danmark.
Valuta: Euro
Transport: Det er let at komme rundt på Gran Canaria både med offentlig transport og taxa, som er forholdsvist billigt.
Elektricitet 220 volt. Adapter er ikke nødvendig.
Billeje: Det er en god ide at leje bil på Gran Canaria, hvis I vil se øen i jeres eget tempo. I kan både leje bilen inden afrejse eller på rejsemålet gennem Bravo Tours’ rejseledere.