Kridhvide sandstrande
De bedste strande på De Kanariske Øer ligger med garanti på Fuerteventura. Drømmer du om en afslappende strandferie, bør du vælge Fuerteventura. Øen har intet mindre end 152 strande og 50 % af den smukke kystlinje i syd er dækket af strande.
Spændende aktiviteter
En ferie på Fuerteventura indbyder til mange spændende aktiviteter. Det er en god idé at pakke løbe- og vandreskoene og nyde naturen. Du kan også leje mountainbikes og suse afsted – uanset om du er nybegynder eller øvet, er der udfordringer til dig. Ved stranden kan du også lave meget andet end at slappe af – øen er verdensberømt for sine gode kite- og windsurfer forhold.
Mange oplevelser
Fuerteventura har attraktioner og oplevelser for alle aldre. Besøg nogle af øens autentiske landsbyer og kom tæt på det lokale liv. Du kan også tag et smut til søløve-øen, Lobos eller naboen Lanzarote. I Oasis Park er der også sjov for hele familien – en dyrepark med søløver og rovfugleshows.
Jandía, Costa Calma og Caleta de Fueste
Vi har udvalgt de bedste områder på Fuerteventura til din ferie. Jandía, Costa Calma og Caleta de Fueste ligger alle på øens sydkyst og er kendt for sine fine strande og gode placering i forhold til udflugtsmuligheder.
Golf på Fuerteventura
Du kan let kombinere Fuerteventura med nogle gode feriedage på golfbanerne. Øen har tre rigtig gode baner med udfordringer til enhver. I Caleta de Fueste ligger to af øens baner, der er meget forskellige. Hvis du bestiller starttider hjemmefra, får du de bedste tider.
Om Fuerteventura
Fuerteventura er den næststørste af De Kanariske Øer, kun overgået af Tenerife. Hovedstaden hedder Puerto del Rosario, og hele øen er ca. tre gange så stor som Bornholm.
FAKTA OM FUERTEVENTURA
Afrejse
Med Bravo Tours kan I rejse til Fuerteventura fra:
- Billund
- Aalborg
- København
Flyvetid
Ca. 5 timer
Transfer
Transfertiden er tiden fra lufthavnen til første hotelstop.
- Jandía: 1,5 time
- Costa Calma: 1,5
- Caleta de Fuste: 10 minutter
Er trafikken tæt, kan transferen tage længere tid.
Tidsforskel
-1 time i forhold til Danmark.
Valuta
Euro.
Strande
Fuerteventura er kendt for sine gode strande, der mest af alt leder tankerne til Caribien. De fleste er lyse og finkornede og meget børnevenlige. De brede og kilometer lange strande findes først og fremmest på sydkysten ved Jandía og Costa Calma.
Mad og drikke
På Fuerteventura finder du et væld af restauranter, der serverer både internationale og nationale retter i alle prisklasser. Restauranterne finder I både i byområderne, men også langs strandpromenaden. Vi anbefaler, at I prøver den lokale tapas på jeres ferie – det smager fantastisk!
Transport
Det er let at komme rundt på Fuerteventura både med offentlig transport og taxa, som er forholdsvist billigt.
Elektricitet
220 volt. Adapter er ikke nødvendig.
Billeje
Det er en god ide at leje bil på Fuerteventura, hvis I vil se øen i jeres eget tempo. I kan både leje bilen inden afrejse eller på rejsemålet gennem Bravo Tours’ rejseledere.
Sport og aktiviteter
Der er rig mulighed for at være aktiv på Fuerteventura. Øen har de perfekte forhold til windsurfing og vandreture – men det er også muligt at spille golf, dyrke vandsportsaktiviteter, tennis, dykning, snorkling, minigolf, ridning og meget mere.
Shopping
På Fuerteventura kan I shoppe løs. I ferieområderne finder I et væld af souvenirbutikker, kiosker og mindre supermarkeder. Der er også enkelte mærkevarebutikker. I hovedstaden Puerto del Rosario er der et endnu større udvalg.
Golf
Der er rigtig gode muligheder for at spille golf i løbet af din ferie. Bravo Tours’ golfafdeling samarbejder med øens tre baner, og de fleste ligger tæt på hotellerne. Vi anbefaler, at du booker starttider hjemmefra, så du er sikret de gode tider. Du kan booke tider og få råd om banerne hos Bravo Tours’ golfafdeling – Bravo Golf.
Vores service
Bravo Tours’ dansktalende rejseledere er tilgængelige hele døgnet på rejsemålet.
Du møder dem allerede i lufthavnen, og har du bestilt transfer til hotellet, sørger de for, du kommer frem.
I løbet af ferien kan du kontakte dem på servicetelefonen, møde dem på de fleste hoteller eller tage med på udflugt. Det er altid muligt at komme i kontakt med en rejseleder.