La Palmas mange ansigter

Rejselængde 7 Nætter
Pris fra 05 december 2025 10.499 kr
10.999 kr
Se alle afgange

La Palma er uden tvivl en af de allersmukkeste og mest uspolerede Kanarieøer. Vulkanøen er fuld af storslåede naturscenerier. Her finder du imponerende udsigtspunkter, frodige laurbærskove, betagende vulkansk landskab, beundringsværdige højdedrag, en stjerneklar nattehimmel og meget mere.

Øen er et sammensurium af spektakulære naturoplevelser, og alle La Palmas mange ansigter ser vi på denne oplevelsesrejse med Rejseklubben. Vi kommer helt tæt på naturen på fantastiske vandreruter, udforsker øen fra havsiden på en bådtur og oplever kulturen med lokale kanariske retter.

Tag med Rejseklubben og vær vidne til alle de formidable oplevelser, som øen byder på. Alt sammen er med dansktalende rejseleder, som gør dig klogere på øens natur og kultur.

Bemærk: Vandreturen på dag 6 er krævende. Det er selvfølgelig muligt at springe denne udflugter over og nyde en fridag på hotellet i stedet. 

Afrejse fra
  • Billund (BLL)
  • København (CPH)
  • Aalborg (AAL)
Rejsens højdepunkter
  • Vandreture langs spektakulære naturscener
  • Oplev La Palmas klare stjernehimmel
  • Bådtur langs øens kyster
  • Stå på La Palmas højeste punkt, Roque de los Muchachos
  • Ophold i hyggelige Los Cancajos med halvpension
Og meget mere

Dagsprogram

Dag 1
Velkommen til La Palma
Velkommen til La Palma

I dag ankommer vi efter en flyvetur til den frodigste af De Kanariske Øer, La Palma. Ved ankomst bliver vi mødt af vores dansktalende rejseleder, som tager os med til hotellet, der er basen den næste uge. Om aftenen mødes vi til en kort introduktion om ugen, vi har i vente, inden vi sammen spiser på hotellet, og der er tid til at lære dine medrejsende fra Rejseklubben at kende.

Dag 2
Helt tæt på naturen til fods
Helt tæt på naturen til fods

Allerede her på andendagen skal vi opleve noget af øens smukkeste natur. Vi skal nemlig på vandretur ved Caldera de Taburiente National Park, som tilbyder fantastiske udsigter, frodige landskaber og sublim natur. Turen starter ved Mirador de la Cumbrecita med udsigt til nationalparkens vulkankratre og pinjeskove. 

Undervejs ser vi smukke formationer, dramatiske udsigter og hører også mere om øens geografiske oprindelse, som har været med til at forme øen. 

Vandreturen er ca. tre km lang, moderat sværhedsgrad og følger en velmarkeret rute. Afhængigt af tempo tager det to til tre timer at gennemføre den. Medbring: Behageligt fodtøj, vand, solcreme og kamera på vandreturen. 

Efter vores vandretur fortsætter vi til Los Llanos, hvor der er lidt tid på egen hånd til at få en velfortjent kold drink eller øl. 

Dag 3
La Palmas "nye" vulkan og stjernekiggeri
La Palmas "nye" vulkan og stjernekiggeri

Vi bruger formiddagen på at udforske La Palmas "nye" vulkan, Tajogaite. Turen foregår i mindre grupper. Bemærk at Rejseklubbens dansktalende rejseleder ikke har mulighed for at følge med alle grupperne, og denne del af rejsen derfor vil være med engelsktalende lokalguide.

Vores tur startede med en køretur gennem det dramatiske landskab mod Refugio de El Pilar. Sammen med vores vandreguide begiver vi os ud i det sorte askelandskab, hvor jorden under os er porøs og der flere gange er advarselsskilte mod at bevæge sig uden for de afmærkede stier. 

Vandreturen tager os gennem et landskab, der lignede noget fra en anden planet. Sorte klipper, dybe askebanker og spredte fyrretræer, der kæmpede for at overleve i den asken. Vores vandreguide fortæller om udbruddet, der startede den 19. september 2021 og ødelagde mere end 3.000 bygninger.  Endelig når vi kraterets kant, hvorfra vi kan se og høre Tajogaite ånde. Dampen stiger op fra jorden, og i det fjerne kan vi skimte revner, hvor varme gasser stadig siver ud.

Vandreturen er ca. 6,5 km lang, moderat sværhedsgrad og følger en velmarkeret rute. Afhængigt af tempo tager det ca. tre timer at gennemføre den. Medbring: Behageligt fodtøj, vand, en trøje eller jakke, solcreme og kamera på vandreturen. 

Aftenen står i stjernehimlens tegn. La Palma har nemlig en meget lav lysforurening, som gør øen et ideelt sted at se på stjerner. Og det er netop, det vi skal. Øen er et astronomisk hotspot, og stjernekiggere kommer fra hele verden for at se på stjerner her.

Vi samles 400 meter over havets overflade på Finca La Principal, som er omgivet af smuk flora. Hvis det er for skyet, tager vi til et sted, som ligger 1.300 meter over havets overflade. Grundet øens lave lysforurening kan du se fantastiske stjernebilleder med dit blotte øje. Forestil dig fx at se Jupiter og dens måner eller Oriontågen – det er virkelig et storslået syn. Rejselederen fortæller dig om de forskellige stjernebilleder, så du bliver klogere på, hvad du kan se på nattehimlen. Herefter vender vi tilbage til hotellet med minder, som du vil huske i lang tid.

Dag 4
Oplev øen til havs
Oplev øen til havs

Vi skal på opdagelse på havet rundt om La Palma i dag, når vi tager en båd ud og oplever øen til havs. La Palmas kyster byder på smukke og hyggelige byer, som vi ser fra båden. Er vi heldige ser vi endda også delfiner, skildpadder eller måske pukkelhvaler, som lever i Atlanterhavet rundt om La Palma. 

Efterfølgende nyder vi en skøn tapasfrokost tæt på havnen, inden vi kører retur til hotellet. 

Dag 5
La Palmas højdedrag
La Palmas højdedrag

Turens og øens højdepunkt er dagens destination. Vi skal nemlig opleve øens højeste punkt, Roque de los Muchachos, som ligger 2.426 meter over havets overflade. Vi besøger besøgscenteret ved Roque de los Muchachos og nyder de fantastiske panoramaudsigter, som byder på imponerende klipper, pinjetræer og spektakulære udsigter til naboøen La Gomera og på en skyfri dag også Spaniens højeste punkt, Teide, på Tenerife.

Ved Roque de los Muchachos ligger en flere astronomiske observatorier. Observatorierne ligger her, fordi øen har en lav lysforurening, og huser en masse teleskoper, som er vigtig for den astronomiske forskning. Vi skal også smage på lokal kanarisk mad, når vi besøger en restaurant til frokost.

Det sidste af eftermiddag er til fri afbenyttelse på hotellet, hvor du måske kan nå et forfriskende dyp i poolen. 

Dag 6
Vandretur gennem øens frodige skove
Vandretur gennem øens frodige skove

I dag skal vi snørre vandreskoene, pakke ryksækken med vand og snacks, og finde de stærke ben frem. Vi skal nemlig på krævende vandretur gennem La Palmas skove. Anstengelserne belønner sig dog med nogle helt fantastiske naturoplevelser!

La Palmas laurbærskove er helt unikke, og det skal vi opleve på tætteste hold i dag. En af de mest populære vandreruter på øen, El Cubo de la Galga, er en helt særlig måde at opleve laurbærskovene. Vandreruten går gennem skoven, og vi kommer forbi spektakulære udsigtspunkter undervejs. Når vi er inde i skoven, er vi omgivet af præhistoriske bregner, som former et grønt tæppe, mens gigantiske træer rager op i himlen. Det højeste punkt på ruten er Somada Alta, hvor vi gør et kort stop og nyder en af de bedste udsigtspunkter over den østlige del af øen. På en klar dag kan vi endda se Tenerife eller La Gomera.

Vi runder turen af med et besøg på Ron Aldeas, hvor vi får en kort rundvisning og også smager på den lokale rom. 

Turen er ca. 12 kilometer gennem et krævende terræn. Engelsktalende vandreguide. 

Vandreturen er ca. 12 km lang, og tager ca. fem til seks timer. Ruten er en krævende sværhedsgrad og følger en velmarkeret rute. MedbringBehageligt fodtøj, vand, solcreme og kamera på vandreturen. 

Dag 7
Dag på egen hånd eller byrundtur i hovedstaden
Dag på egen hånd eller byrundtur i hovedstaden

Dagen er til fri disposition. Men hvis du vil med til Santa Cruz og udforske den hyggelige hovedstad, kan du tage med Rejselederen hertil (ikke inkluderet i prisen). 

Om aftenen kører vi i samlet flok mod en lokal restaurant, hvor vi skal have noget godt at spise og drikke, som den perfekte afrunding på en hygggelig rejse. På vejen dertil gør vi et kort stop og nyder solnedgangen fra udsigtspunktet Mirador de la Concepción. 

Dag 8
Farvel og tak
Farvel og tak

Det er blevet tid til at sige farvel og tak til La Palma, når vi vender snuden mod lufthavnen og stiger på flyveren til Danmark.

ShortTagLine

Her får du

  • Vandreture langs spektakulære naturscener
  • Oplev La Palmas klare stjernehimmel
  • Bådtur langs øens kyster
  • Stå på La Palmas højeste punkt, Roque de los Muchachos
  • Ophold i hyggelige Los Cancajos med halvpension
IncludedTagLine

Alt dette er inkluderet i rejsen

  • Fly til La Palma t/r
  • Indchecket bagage
  • Transport mellem lufthavn og hotel
  • Alle kendte skatter og afgifter
  • 7 nætter på H10 Taburiente Playa
  • 7 x morgenmad
  • 6 x middag på hotellet
  • Romsmagning
  • Afskedsmiddag på restaurant
  • 2 x frokost ifm. udflugter
  • Entré til besøgscenteret ved Roque de los Muchachos
  • Alle entreer og udflugter jf. program
  • Erfaren, dansktalende rejseleder
NotIncludedTagLine

Dette er ikke inkluderet

  • Afbestillingsforsikring
  • Rejseforsikring
  • Tillæg for enkeltværelse
  • Transport til Santa Cruz (dag 7)
  • Mad ombord på flyet

Datoer og priser

  • Rejsende
  • Rejsende
  • Rejsende
  • Rejsende
  • Rejsende
  • Rejsende
  • Rejsende
  • Rejsende
  • Rejsende
  • Rejsende
  • Rejsende
  • Rejsende
  • Rejsende

Her bor du

Du bor på det dejlige 4-stjernede hotel, H10 Taburiente Playa, som ligger centralt i byen Los Cancajos og lige ud til strandpromenaden. I den lille ferieby er der restauranter og butikker, som du kan gå på opdagelse i, når der er tid til det.

På hotellet er der et fantastisk poolområde, hvorfra der er en smuk udsigt over Atlanterhaveet. Her finder du to laguneformede pools og solsenge og parasoller rundt om. Derudover er der også gode faciliteter såsom tennisbane (mod gebyr), restaurant og barer. H10 Taburiente Playa er altså det perfekte udgangspunkt til at udforske den smukke ø.

På H10 Taburiente Playa bor du i gode og velindrettede værelser med separat bad/toilet, aircondition, TV, safebox (mod betaling) og hårtørrer.

Dobbeltværelser: Kombineret sove- og opholdsrum. 

Grand superiorværelser: Indrettet med soveværelse og separat stue med et lille tekøkken. 

Om hotellet
Afstand til centrum 5 km - Santa Cruz
Afstand til lokalt centrum 200 m - Los Cancajos
Aircondition Ja
Bar Ja
Elevator I en del af hotellet
Hårtørrer Ja
Køleskab Ja
Opvarmet pool Ja, i vinterperioden
Pool Ja
Poolbar Ja
Restaurant Ja
Safebox Ja, mod gebyr
Tennis Ja, mod gebyr
TV på værelset Ja
WiFi Ja, gratis

Kort

Få besked

 
 
 
 

Del denne side via E-mail