• Golden Sands

Om Golden Sands

Om Golden Sands

Golden Sands – dejlige, brede sandstrande og attraktivt prisniveau

Golden Sands ligger som en funklende juvel ved Sortehavet. Her finder du de perfekte ferieomgivelser. De lange og brede sandstrande får de fleste andre europæiske rejsemål til at blegne, og den hyggelig feriestemning kombineret med mange oplevelsesmuligheder gør Bulgarien ideel. Det hele får du til et særdeles attraktivt prisniveau. 

Læs mere om Golden Sands her.

Find netop din rejse

Billeder og video

Bliv inspireret af billeder og video fra Golden Sands.

Se billeder og video her >

Hoteller

Vi har et stort udvalg af hoteller i Golden Sands.

Se vores hoteller her >

Oplev funklende Golden Sands

All Inclusive hoteller

Hold ferie uden lommepenge.
Se All Inclusive hoteller her >

Oplevelser

Tag med og få oplevelser for livet.
Se oplevelser her >

Vejret

Find temperatur og vejrudsigter.
Se vejret her >

Rejseguide

Læs vores store rejseguide med alt der er værd at vide.
Se rejseguide her >

Hoteller i Golden Sands

Kort

Klik her for at se hotellets beliggenhed

Find rejse til Golden Sands

FILTRER & TILPAS

Sorter efter

Afrejse

Pris

Rejsende

Kalender

Vælg hvordan du vil sortere
Vis pris som
Vælg minimum vurdering

Vælg rejselængde

  • 7

Oplevelser

Jeepsafari

Bulgarien har også sin skønne, grønne og frodige natur. Det oplever vi i dag i jeeps, hvor der kan være op til seks personer i hver. Her bliver vi rystet godt sammen, smager på den lokale honning og får lov at skyde med luftgevær. Det hele bliver rundet af med en lækker picnic i naturen med en overraskelse til slut!

Udflugten inkluderer frokost og drikkevarer.

Vejledende pris:
Voksne kr. 480 pr. person
Børn kr. 325 pr. barn

Som udgangspunkt kører udflugten tirsdag.
Udflugtsdatoen er vejledende. Den endelige dato, hvor udflugten afvikles, oplyses ved ankomst til destinationen.

Sortehavets perle

Vi stævner ud på Sortehavet med båden ”Polaris” fra havnen i Varna. Vi nyder dagen på havet med ren afslapning og mulighed for badestops undervejs. Der bliver også rig mulighed for at slikke sol på dækket. Om bord vil der også være mulighed for at fiske, nyde en forfriskning og en god barbeque-frokost – alt er inkluderet i prisen.

Udflugten inkluderer frokost og drikkevarer.

Vejledende pris:
Voksne kr. 340 pr. person
Børn kr. 250 pr. barn

Som udgangspunkt kører udflugten søndag.
Udflugtsdatoen er vejledende. Den endelige dato, hvor udflugten afvikles, oplyses ved ankomst til destinationen.

Det ægte Bulgarien

Heldagstur med dansktalende rejseleder - inkl. frokost

Smukke omgivelser, lokale specialiter og helt tæt på landbyens indbyggere og traditioner - Det er hvad denne udflugt blandt andet har at byde på. Vind i håret på båd, rolige timer med god mad, lokal underholdning og massere af grin.

Turen her egner sig til både børn og voksne og efterlader dig med ny viden, gode minder, smukke billeder og en helt fantastisk dag.

Dagens første stop bliver en sejltur ned af floden Kamchia. Her får vi den smukkeste natur at se, og hvis du er heldig kan du støde på nogle af flodens beboere, nemlig skildpadderne. Denne tur er afslappende og meget eksotisk. Herefter fortsætter vi til en gammel landsby ved navn Solnik, hvor vi bliver mødt af det lokale folk i de smukkeste klæder og i de mest autentiske omgivelser. Her vil vi besøge en familie, som lever på en meget gammel og traditionel måde. Her får vi set huset de bor i, deres have og deres dyr. Her slutter vi af med en god lokal 3-retters frokost, som er inklusiv i turens pris. Her er der er rig mulighed for at smage på den bulgarske nationaldrik, Rakia. Det er også her, de lokale vil sørge for en sjov, men anderledes underholdning, samt mulighed for at komme helt tæt på de gamle traditioner, på bedste manér.

Dette er en dag du sent vil glemme, fyldt med oplevelsesrige minder.

Drikkevarer som øl, sodavand og kaffe/te er IKKE inkl. i frokosten, men kan tilkøbes.

Vejledende pris:
Voksne kr. 495 pr. person 
Børn kr. 345 pr. barn

Som udgangspunkt kører udflugten fredag.
Udflugtsdatoen er vejledende. Den endelige dato, hvor udflugten afvikles, oplyses ved ankomst til destinationen.

Varna og vinsmagning

Halvdagstur med dansktalende rejseleder

Grib chancen for at besøge charmerende Varna på denne eftermiddagsudflugt, hvor du får mulighed for at udforske byens seværdigheder, caféer, restauranter og shopping muligheder. Den centrale del af Varna byder på både flotte alléer, grønne parker og fine torve, og byen har såvel et moderne præg som et strejf af det gamle Østeuropa. I hjertet af centrum ligger den imponerede katedral, som er Bulgariens tredjestørste, som vi vil komme til at besøge på turen.

Der bliver tid på egen hånd til at gå på café, opleve byen eller gå en tur i Marineparken, hvorefter vi kører til Varna Vinklub, for at smage på lækre likører og vine, samt en lille anretning mad. Efter besøget ved vinklubben kører vi tilbage til hotellerne.

Vejledende pris:
Voksne kr. 300 pr. person
Børn kr. 205 pr. barn

Som udgangspunkt kører udflugten onsdag.
Udflugtsdatoen er vejledende. Den endelige dato, hvor udflugten afvikles, oplyses ved ankomst til destinationen.

Hoteller til alle behov

I Golden Sands kan vi tilbyde lige det hotel, du drømmer om. Vi har et stort og varieret udbud, og vi kan både finde hoteller til dig, der vil bo lige i centrum og dig, der ønsker mere fred og ro. Hotellerne ligger tæt på stranden, og du behøver derfor ikke bevæge dig mange meter for at finde en skøn plet i solen. Stranden er desuden lang og fin, og en slentretur i vandkanten hånd i hånd kan absolut anbefales. Langs strandpromenaden er der altid liv, og her finder du både barer, restauranter og masser af små boder.

Lækkerier til små penge

Golden Sands tilbyder den perfekte ramme om en dejlig ferie for dig, som dels elsker sol og sommer, og som gerne vil have pengene til at række langt. Bulgarien har stadig sit attraktive lave prisniveau, og du får rigtig meget for pengene i Golden Sands. Der er masser af restauranter og barer, og vi anbefaler, at du smager på lokale retter. Prøv for eksempel grillede lam, ”kavarmagryde” med mørt kød og sprøde grøntsager og den dejlige ”banitsa cheesecake”. Smag dertil den lokale øl eller de fremragende bulgarske vine.

Smuk natur og livligt vandland

Golden Sands er velholdt og ligger på en grøn skråning. Tager du med på bådtur, kan du tydeligt se, hvor smukt byen ligger med det gyldne sand, det blå hav og de grønne skråninger. Her er masser af dejlige gåture i et fint kuperet terræn i grønne og skønne omgivelser. I bakkerne bag byen ligger det herlige vandland, Aquapolis, som imponerer børn og barnlige sjæle. Nord for Golden Sands ligger Kap Kaliakra på en smal, naturskøn klippehalvø, hvor skrænterne slutter brat i en 70 meter dyb afgrund. Kaliakra kan oversættes til “flot udsigt”, og i klart vejr kan du se helt til Golden Sands.

Oplevelser i Golden Sands

Når du rejser til Bulgarien, bør du også tage på en skøn heldagsudflugt til Sortehavskystens mest berømte by, Nessebar, som er kendt for sine vidunderlige middelalder-kirker. Byen emmer af historiens vingesus. Tag også med på jeepsafari, der byder på både lokale- og smukke naturoplevelser, eller oplev Balkan på en aften. 

Transfer

Når du rejser med Bravo Tours til Golden Sands, lander du i Varna. Det tager ca. 45 minutter at køre fra lufthavnen til det første hotel.