Grand Hotel Acores Atlântico
Luksuriøst hotel med perfekt beliggenhed på havnepromenaden
Grand Hotel Açores Atlântico (tidl. Açores Atlântico) er et luksuriøst hotel, der ligger ideelt ved den flotte havnefront i Ponta Delgada. Her kan du nyde de skønne omgivelser og udsigten over havet, marinaen og havnen. Samtidig bor du tæt på centrum af Ponta Delgada med et spændende udvalg af fristende butikker, lækre restauranter, muntre barer, hyggelige caféer og interessante seværdigheder.
Hotellet fremstår helt nyt, da det har gennemgået en større renovering (2018). Ud over at være et moderne og eksklusivt ferievalg, fortæller hotellet også sin egen historie med sin egen form for udstilling fra ”The Unsulana de Navegação”, der var det ældste og mest prestigefyldte skibsværft på øen.
Hotellet har et væld af gode faciliteter. Nyd fx en middag på hotellets gode a la carte-restaurant eller en drink i den hyggelige bar. Der er også et indendørs poolområde og fitnesscenter, ligesom hotellet ligger lige overfor byens havnebad, hvor du kan bade i den offentlige swimmingpool fra juni til slutningen af september. Du bader fra kajkanten mod betaling. Som noget helt særligt byder hotellet på en nyrenoveret spa- og wellnessafdeling. Her kan du forkæle dig selv med afslappende omgivelser samt et udvalgt af behandlinger, der kan tilkøbes og gøre ferien lidt ekstra luksuriøs.
På hotellet fornemmer du en behagelig og imødekommende stemning fra første sekund. Et luksuriøst valg med en fantastisk beliggenhed.
Værelsestyper
Dobbeltværelse med balkon/terrasse og udsigt til byen - op til to personer.
Dobbeltværelse med balkon/terrasse og delvis havudsigt - op til to personer.
Dobbeltværelse med balkon/terrasse og havudsigt - op til to personer.
Pension
Opholdet er med morgenmad, men halvpension (morgenmad og aftensmad ekskl. drikkevarer til aftensmad) kan tilkøbes.
I baren serveres der små anretninger til frokost i tidsrummet fra kl. 10:30 til 13:00, dette er mod gebyr.
Morgenmad: Kl. 7:00 til 10:30
Aftensmad: Kl. 18:00 til 22:30
Mere om Grand Hotel Açores Atlântico
Grand Hotel Açores Atlântico ligger på havnefronten lige ud til den charmerende havnepromenade. Hotellets centrale beliggenhed betyder, at der kan forekomme nogen trafikstøj.
Har du lejet bil, kan du parkere ved søsterhotellet Marina Atlantico til 7,5 euro om dagen.
Hotellets officielle klassificering er 5.