Alle rejsemål
Rejseklubben
Safari
Golf
Flybillet
  • Capelas

Om Capelas

Om Capelas

Capelas - den gamle hvalfanger-by

På den nordlige side af hovedøen São Miguel ligger den lille fiskerby, Capelas. Her bor du i autentiske og naturskønne omgivelser blot 11 kilometer fra hovedstaden Ponta Delgada. I Capelas kan du opleve områdets historie som tidligere hvalfanger-by, og så er der også flere store naturoplevelser med gode vandreruter.

Læs mere om Capelas her.

Kort

Klik her for at se hotellets beliggenhed

Oplev Capelas’ historie og traditioner med Bravo Tours

Frem til 1984 var hvalfangst en vigtig indkomstkilde på Azorerne, og den store hvalfabrik lå i Capelas by. I dag er der blot en stor skorsten tilbage, der vidner om denne periode. Yderligere finder man også den gamle hvalrampe, hvor de store kaskelothvaler blev trukket op af. Langs kystlinjen til byerne Calhetas og Rabo de Peixe finder man de autentiske fiskerhuse som er smukt dekoreret i blå eller grønne farver.

Azorerne er kendt for sine mange lokale og religiøse fester. I Capelas er det særligt den fjerde søndag i august – her fejrer de lokale deres helgen. Dog er der løbende små processioner og optog i byen fra påske og hen over sommeren. Dette er noget Azorerne er særligt kendt for og bliver kaldt, Helligåndsfestival.

Mange spændende oplevelser

Capelas er kendt for sine smukke vandrestier, som kan nås indenfor en kort afstand. Her anbefales ruten, der begynder tæt ved Poços of São Vicente og ender ved Calhetas, en naturskøn vandresti, som omfavner alles behov for at komme ud i naturen langs kysten. Vil du opleve noget meget lokalt, så kan museet, Oficina-Museu de Artes e Ofícios, anbefales. Museet har en levende fortælling om det azoriske samfund og kultur igennem de sidste 150 år. Museet er indrettet som en azorisk landsby og oser af charme.

I byen finder du også et lille, hyggeligt torv med caféer og enkle små stemningsfyldte restauranter, der serverer lækre lokale specialiteter. Byen har også almindelige gode supermarkeder, samt en lille bager.

Nyd ferielivet i Capelas

Der er gode muligheder for at tage sig en dukkert i Atlanterhavet, når du holder ferie i Capelas. Byen har en hyggelig, naturlig havnepool, og grundet den varme Golfstrøm er havet ca. 20-23 grader om sommeren. I sommermånederne er der livreddere i dagtimerne – det gælder for mange kyststrækninger på Azorerne.

Golf i Capelas

Spiller du golf, så tager det blot 10 minutter at køre til golfbanen Batalha, som blot ligger 8,5 km fra Capelas centrum. Batalha ligger i smukke idylliske rammer mellem blå og hvide hortensiaer. Der findes yderligere også en bane i Furnas.

Lej en bil

Det er ideelt at leje bil, når du bor i Capelas! De berømte tvillingesøer ligger ca. 30 min fra Capelas, og langs vejen finder du flere naturskønne områder med vandfald og blomsteroaser. Blot 10 minutters kørsel fra området finder du også Rib. Grande, der er øens næststørste by, som bl.a. er kendt for vulkanen Lagoa do Fogo mod syd.

Transport

Det er selvfølgelig også muligt at komme rundt med lokalbus og taxa. De fleste busser kører til og fra hovedbyen Ponta Delgada – dog kører de ikke så ofte om aftenen. En taxa fra Ponta Delgada til Capelas koster ca. 15-20 €.

Bravo Tours’ service i Capleas

Bravo Tours har begrænset rejselederservice i Capelas. Det betyder, at rejselederne ikke kommer på hotellet, medmindre det aftales. Du kan altid kontakte dem på servicetelefonen, der er åben 24 timer i døgnet. Nummeret udleveres ved ankomst.

Transfer

Det tager ca. 15 minutter at køre fra lufthavnen til første stop i Capelas.

Book din ferie til Capleas med Bravo Tours

Du kan booke din ferie til Capelas i dag her på siden eller kontakte os på telefon. Du kan også læse mere om vores andre rejser til Azorerne, som går til områderne, Ponta Delgada, Furnas og Villa Franca do Campo.

Del denne side via E-mail