NYHED
_DSC7718.jpg
De Kanariske Øer

La Palma: Smagen af Cuba og De Kanariske Øer

Smag dig gennem La Palmas vulkanske landskaber med lokale vine, rom, ost og kanariske specialiteter – og oplev samtidig øens fascinerende bånd til Cuba.

Der dufter af friskristet kaffe og modne frugter mellem boderne på markedet i Santa Cruz de La Palma. I de brostensbelagte gader hænger farverige kolonihuse ud over fortovene på deres karakteristiske træbalkoner, og ikke langt herfra fortæller et gammelt sejlskib historien om en tid, hvor Atlanterhavet ikke skilte La Palma og Caribien ad – men bandt dem sammen.

På denne rejse oplever vi La Palma med alle sanser. Vi smager os gennem den grønne kanarieø, hvor havet, den sorte vulkanjord og generationers traditioner har sat deres tydelige præg på både køkken og kultur. Undervejs venter frokoster med kanariske specialiteter, friskfanget fisk ved Atlanterhavet og vin fra druer, der har slået rødder i den mineralrige lavajord. Ved øens sydspids mødes det knitrende hvide havsalt, det dybblå ocean og det sorte vulkanlandskab, inden glassene fyldes hos en af La Palmas traditionsrige vinproducenter.

Men rejsen har også en smag af Cuba. La Palmas tætte bånd til den anden side af Atlanten lever stadig i øens arkitektur, søfartshistorie og gamle håndværk. Vi følger sporene fra de historiske forbindelser til Caribien på søfartsmuseet i Santa Cruz, besøger tobaksdyrkningen og cigarproduktionen i Breña Alta og slutter rejsens store smagsdag med den måske mest aromatiske forbindelse af dem alle: Rom. På Ron Aldea følger vi sukkerrørets vej til den færdige rom og smager resultatet af en tradition, der tydeligt trækker tråde til Cuba.

Mellem måltider og smagninger åbner La Palma sig i al sin dramatiske skønhed: Urgamle laurbærskove, vulkankratere, grønne bjergkamme, naturlige havbassiner og små byer med farverige facader og udsigt over Atlanterhavet. Det er en rejse, hvor fortællinger, landskaber og smage smelter sammen – og hvor De Kanariske Øer møder Caribien midt ude i Atlanterhavet.

Rejsens højdepunkter

Oplev øens stærke relation til Cuba med besøg på rom- og cigarfabrik
Søfartsmuseum om La Palmas vigtige betydning for handel mellem Europa og Amerika
Vinsmagning hos lokal producent og flere frokoster med kanariske specialiteter
Saltet, havet og den vulkanske jords kontraster ved Salinas de Fuencaliente
Oplev det lokale marked i Santa Cruz og den historiske bydel
Caldera de Taburientes dramatiske bjerglandskab, hvor skyerne vælter ind over bjergkammen
Søg efter alternative ophold i her.

Flyet afgår fra Danmark og ankommer til La Palma, hvor Rejseklubbens rejseleder tager godt imod dig. Vi kører til hotellet med bus, og mødes i løbet af eftermiddagen til et lille velkomstmøde. Her er der mulighed for at hilse ordentligt på hinanden, mens rejselederen gennemgår ugens program.

Om aftenen mødes vi til en fælles velkomstmiddag på hotellet, hvor vi skåler for den oplevelsesrige uge, vi har foran os.

Spain La Palma Los Cancajos Las Olas Apartments Pool Copy
SPC Los Cancajos View 485631028
Rejseklubben25_251107_184014_CG.jpg

Efter morgenmad på hotellet stiger vi ombord på bussen og kører den korte tur til øens hovedstad, Santa Cruz de La Palma. Første stop er det lokale marked, La Recova, som ligger i byen historiske centrum. Sammen går vi på opdagelse mellem boder med frisk frugt, lokale oste, frisk fisk og lokale kaffesteder. Der vil også være tid til at snuse lidt rundt på egen hånd.

Herefter fortsætter vi samlet på en byvandring i den historiske del af byen. Særligt de smukt udskårne træbalkoner fra kolonitiden og de farvestrålende huse kendetegner byens arkitektur. Ad de brostensbelagte gader passerer vi bl.a. byens smukke teater.

Vi forsætter til skibet Barco de la Virgen og ”påmønstrer” – dog ikke for en sejltur, men for at besøge søfarsmuseet, Museo Naval, som er indrettet i denne kopi af det oprindelige skib. Museet fortæller La Palmas søfarts historie og her igennem også den vigtige forbindelse til Caribien og især Cuba.

Vi går ombord på bussen og kører til Santuario Virgen de las Nieves, der er det vigtigste religiøse sted på øen med en flot udsigt til Santa Cruz. Herfra ankommer vi til en lokal restaurant, hvor vi går serveret en god frokost og kan hvile benene lidt.

Efter frokost kører vi i retning mod Los Cancajos igen – dog med et lille stop på vejen i Breña Alta-området. Her dyrkes der nemlig tobaksplanter og lave cigarer, der minder om dem, man kender fra Cuba. Efter en oplevelsesrig dag kører vi retur til hotellet – nogle måske med en stor cigar i mundvigen.

SPC Santa Cruz City 386012341
SPC Santa Cruz Street Adobestock 255189589
DSC04446-2.jpg
DSC04449.jpg
_DSC7908.jpg
SPC Barco de la Virgen AdobeStock_2158853613.jpeg
SPC Barco de la Virgen AdobeStock_269746349.jpeg

Dagen er uden program. Nyd dagen ved poolen eller gå på opdagelse i lokalområdet.

Spain-La-Palma-Los-Cancajos-Las-Olas-Apartments-pool-view copy.jpg
SPC Loscancajos Adobestock 322922412
Spain-La-Palma-Los-Cancajos-Las-Olas-Apartments-bar copy.jpg

Efter morgenmaden kører vi først mod øens centrum til udsigtspunktet, La Cumbrecita. Vi nyder den imponerende udsigt over nationalparken Caldera de Taburientes dramatiske bjerglandskab og kanariske fyrreskove. Udsigtspunktet er et af de smukkeste på øen, og vejen dertil kan man opleve de fascinerende skyer, er vælter ned over øens bjergkam som et vandfald.

Herefter fortsætter vi til den maleriske fiskerby Puerto de Tazacorte. Ligesom Santa Cruz er bymidten præget af kolonismens arkitektur, og efter en gåtur gennem byen og ned mod molen sætter vi os og nyder en frokost på en lokal restaurant med udsigt til vandet. Byen er i øvrigt et oplagt sted at smage friskfanget fisk.

Dagens sidste stop er Los Llanos de Aridane. Byen ligger tæt på La Palmas seneste vulkanudbrud, og vi kan spotte den imponerende vulkan og de størknede lavastrømme flere steder fra byens gader.

Byen har en permanent udendørsudstille med moderne kunst i bymidten malet direkte på bygningernes gavle. Vi går på opdagelse i det hyggelige centrum med farverige bygninger, pladser, butikker og caféer. Der vil være lidt tid på egen hånd til at nyde en kop kaffe eller en is, inden vi kører retur til hotellet. Vi er "hjemme" sidst på eftermiddagen. 

SPC Tazacorte City Center 521976217
SPC Tazacorte City Buildings 523241104
SPC CalderaTaburiente_252700372.jpg
SPC Los Llanos de Aridane 149843189.jpg
SPC Los Llanos de Aridane AdobeStock_546628269.jpeg

Vi starter dagen med et besøg i biosfærereservatet Los Tilos, som er et af de få steder i verden, hvor man kan opleve laurbærskov. Vi går en kort tur af en af områdets naturskønne stier og nyder den fredfyldte urskov, hvor duften af bladene fylder omgivelserne.

Herefter fortsætter vi til San Andrés y Sauces. Vi besøger den hyggelige bymidte, ser byens centrale plads og oplever kirken udefra, inden vi spiser frokost sammen.

Næste stop er Charco Azul, hvor vi får tid på egen hånd til at nyde de smukke naturlige havbassiner og de naturskønne omgivelser. Medbring gerne badetøj og håndklæde på turen, hvis du vil nyde et forfriskende dyp her.

Vi afslutter dagen på Ron Aldea-destilleriet, hvor vi får et indblik i La Palmas lange tradition for dyrkning af sukkerrør og fremstilling af rom, der selvfølgelig trækker tråde til Cuba. Vi hører om processen fra sukkerrør til færdig rom og runder besøget af med en smagning.

Sidst på dagen kører vi tilbage efter en oplevelsesrig udflugt.

SPC Los Tilos Waterfall 657169678 WEB
SPC Hiking Trail At Los Tilos Biosphere Reserve 489952567
SPC Charco Azul 768740956 (1)
SPC Charcoloserizos Saúlsantos BRED
Rom Smagning GI 867764028

Dagen er til fri afbenyttelse – gå evt. En tur langs Los Cancajos charmende havnepromenade.

SPC Road Sunset 1033160956

Vi starter dagen ved San Antonio-vulkanen i Fuencaliente, hvor vi kommer tæt på de vulkanske kræfter, der har formet La Palma. Vi oplever det markante krater og går gennem det dramatiske landskab på den aktive vulkanryg Cumbre Vieja. Herfra åbner der sig flotte udsigter over øens sydlige del og det omkringliggende vulkanlandskab.

Herefter fortsætter vi til Salinas de Fuencaliente ved øens sydspids. Vi går på opdagelse i et helt særligt landskab, hvor det hvide salt, det blå Atlanterhav og den sorte vulkanjord skaber smukke kontraster. Havvandet ledes gennem en række bassiner, hvor solen fordamper vandet, inden saltkrystallerne samles og tørres af vinden.

Dagens sidste stop er Bodega Teneguía, en af La Palmas traditionsrige vingårde. Her hører vi om dyrkningen af druer i den næringsrige vulkanjord og om fremstillingen af øens karakteristiske vine. Vi smager et udvalg af lokale vine og nyder en fælles frokost på vingården.

Herefter sætter vi os ombord på bussen og triller hjem til hotellet.

SPC Fuencaliente Worker Salt Factory 143621497
SPC Fuencaliente_Volcanic pools on the salt manufacturing_387496729.jpg
SPC Vinmarker Adobestock 41647747
La Palma_Cumbrecita_Álvaro Armas.jpg
Gettyimages 160836693

Det er blevet tid til at sige farvel og tak til La Palma, når vi vender snuden mod lufthavnen og stiger på flyveren til Danmark.

Shutterstock 450980248
Kort La Palma-Smagen af Cuba og De Kanariske Øer.jpg
Alt dette er inkluderet i rejsen
Fly til La Palma t/r
Indchecket bagage
Transport mellem lufthavn og hotel
7 nætter på Las Olas i valgt værelse
Morgenmad
Velkomstmiddag
4 x frokost inkl. drikkevarer (dag 2, 4, 5 og 7)
Romsmagning
Cigarproduktion
Vinsmagning
Entré til Naval Museum
Transport og udflugter jf. program
Dansk rejseleder
Dette er ikke inkluderet
Afbestillingsforsikring
Rejseforsikring
Energisikring
Tillæg for enkeltværelse
Mad ombord på flyet

Her skal du bo

Spain La Palma Los Cancajos Las Olas Apartments Pool Copy

Las Olas

Las Olas er et stemningsfuldt lejlighedshotel med gode faciliteter til et afslappende ophold. Hotellet har et indbydende poolområde med havudsigt, solsenge og parasoller samt pool-/snackbar med lette retter og drinks. Derudover findes restaurant, bar, fitness, massage mod betaling samt mulighed for padel, bordtennis, petanque og billard.

De rummelige lejligheder har balkon eller terrasse, tekøkken, køleskab og satellit-tv. Der er gratis WiFi, døgnåben reception og mulighed for morgenmad eller halvpension på udvalgte afgange.

2-værelses lejlighed med balkon/terrasse: De rummelige lejligheder har balkon eller terrasse, tekøkken, køleskab og satellit-tv. Der er gratis WiFi, døgnåben reception og mulighed for morgenmad eller halvpension på udvalgte afgange.

Glæd dig til at opleve La Palmas cubanske og kanariske smage