Gæste-vurdering4,6 / 5
LPA Firgas Adobestock 1041985101
De Kanariske Øer

Gran Canarias smagfulde nord

Opdag helt nye sider af den velkendte ferieø, Gran Canaria. Fra vores hotel i Las Palmas smager vi os gennem øens lokale seværdigheder.

Ugen byder på en række smagfulde oplevelser – i bogstavelig forstand. I Agaete-dalen besøger vi en kaffeproducent og smager Arabica-kaffen, som dyrkes netop her. Vi skal til vinsmagning på lokale ”bodegaer”, som de små lokale producenter hedder, og ikke mindst besøge Arucas’ romdestilleri. Derudover besøger vi et lille museum dedikeret til tomater – et overraskende interessant indblik i en lille råvare med stor betydning. 

Vores udflugter tager os også gennem en række maleriske bjergbyer, som gemmer sig langs snoede veje i de grønne dale. Vi besøger blandt andet Teror, der er kendt for sit søde bagværk, og Firgas med et karakteristisk vandfald i de gamle gader. Derudover bliver vi klogere på øens historie og den oprindelige befolkning, guancherne i Guayadeque-dalen og Cenobio de Valerón, men også de spanske kolonisters præg på øen i for eksempel Vegueta-bydelen i Las Palmas.

Bemærk venligst, at der kan ske ændringer i rejsens dagsprogram, ligesom hotellet kan ændres til lignende alternativ. Rejsen gennemføres ved min. 20 tilmeldte. 

Rejsens højdepunkter

Smagfulde oplevelser på kaffefarm, vinbodega og romdestilleri
Besøg idylliske, charmerende bjerglandsbyer
Frodige grønne dale og panoramaudsigter
Ophold nær Las Palmas bedste strand
Frokost i grotte-restuarant ved Guayadeque dalen
Hyggeligt samvær med andre rejsende
Pris per person: 11.999 kr.
Inkluderet i rejsen
Rejseklubben - Gran Canarias smagfulde nord
Transfer lufthavn – hotel t/r
1
Vælg fly
2
Vælg hotel
3
Vælg værelse
1
Hvornår vil du rejse?
Hvornår vil du rejse?
Resultaterne er for 2 voksne

Vi ankommer til Las Palmas Lufthavn på Gran Canaria, og herfra kører vi med bussen til hovedstaden, Las Palmas de Gran Canaria. Vores hotel for den kommende uge ligger i bydelen Las Canteras Beach, som ligger blot et par minutter fra havneområdet dedikeret til krydstogtskibe. Her finder man også en af byens bedste strande (og en af verdens bedste bystrande), Las Canteras, som er mere end tre kilometer lang. 

I umiddelbar forlængelse af stranden og strandpromenaden ligger det kommercielle område af byen med masser af butikker, restauranter, caféer og seværdigheder. Der vil være lidt tid til at gå på opdagelse i nærområdet og finde sig til rette på værelset. Vores rejseleder vil give lidt praktisk info om ugen, der venter, inden vi sammen går til en lokal restaurant. Her nyder vi en skøn velkomstmiddag, der selvfølgelig byder på kanariske specialiteter som pappas arrugadas og mojosauce. 

LPA Las Palmas 1027723201 (1)
LPA Hotel Cataline Plaza 9
LPA Las Palmas Las Canteras Beach Adobestock 191213276
LPA Las Palmas Old Town Adobestock 861279577
LPA Las Palmas De Gran Canaria Adobestock 419594662

I dag skal vi blive klogere på vores nye by: Las Palmas de Gran Canaria – eller bare Las Palmas i daglig tale. Vi starter turen i bydelen, Santa Catalina Park, som er en livlig og urban del af byen fyldt med caféer, spisesteder og en evig summen, og når La Peña de la Vieja.

 

Vi fortsætter turen mod La Puntilla torv, hvor vi ser nogle af byens ældste bygninger, San José Hospital, inden vi når Mercado del Puerto, havnemarkedet. Et samlingssted for de russiske, japanske og koreanske imigranter i 1950'erne. Ved markedet er der lidt tid på egen hånd til at se markedet og nyde en kop kaffe, lille sandwich eller måske nogle churros, der på dansk også er kendt som spanskrør, og er en typisk spansk morgenmad.

 

Efter byvandringen med tilhørende historier, er der tid til at udforske bydelen på egen hånd.

 

Bemærk gåturen er ca. fem kilometer i alt.

LPA Las Palmas Columbus House 112109828
LPA Las Palmas Las Canteras Beach Adobestock 191213276
LPA Las Palmas De Gran Canaria Adobestock 419594662
LPA Las Palmas Old Town Adobestock 861279577

Efter morgenmaden kører vi væk fra kysten og mod en af øens ældste byer, Teror, som kan dateres mere end 500 år tilbage i tiden. Af samme årsag har byen en rig kulturel arv i form af byens kirke, de originale huse og pladsen, Plaza de la Real, som er byens kommercielle hjerte.

Vi skal se de maleriske gader, mens vi sammen går på opdagelse i byen. Der er rig mulighed for at smage lidt på lokale specialiteter. Byens bagere er særligt kendte for deres sandkager, aniskager og små hapsere af marcipan. 

Herfra kører vi til Firgas, som er en charmerende by kendt for sit rislende vandfald, der løber 30 meter ned langs Paseo de Gran Canaria i byens gamle centrum. Firgas er uden tvivl en af øens mest seværdige bjergbyer.

Gode smage og charmerende gader er også overskriften på dagens sidste stop: Arucas. Her går vi gennem byens gamle bydel til byens romdestilleri: Arehucas. Vi går en rundtur på destilleriet og skal smage de gyldne dråber. På vejen retur til Las Palmas kommer vi forbi bananplantagen, La Rekompensa, og vi hører mere om De Kanariske Øers store tradition for bananproduktion, alt imens vi nyder udsigten til de smukke omgivelser. Vi smager selvfølgelig på de gode bananer samt kage og likør med banansmag. 

Sidst på dagen er vi tilbage på hotellet, og mon ikke de fleste er godt mættet af de mange indtryk. Nogle mødes måske til en enkelt drink eller spiser sammen på egen hånd, inden vi rammer puden. 

LPA Teror 100306634
LPA Teror Adobestock 110079104 (1)
LPA Teror Adobestock 397661168
LPA Firgas Adobestock 1041985101
LPA Arucas, Rum Distillery Adobestock 451192934

I dag bestemmer du selv, om du vil ligge på stranden, shoppe, spille kort eller læse en god bog. Der er nemlig ikke andet på programmet end afslapning og hygge. 

Du kan eksempelvis bruge dagen på at besøge Mercado del Puerto i byen – et livligt og historiske marked nær byens navn. Her fnder du boder med frisk fisk, skaldyr, lokale råvarer og kanariske specialiteter sammen med små mad- og tapasboder. 

LPA Las Palmas De Gran Canaria Adobestock 516578857
LPA Las Palmas Las Canteras Beach Adobestock 191213276

Efter en god morgenmad på hotellet, kører vi til Agaete-dalen, som ligger på den nordvestlige del af øen. Dalen er bjergrig, smuk og frodig, og så er dalen kendt for sine eksotiske planter, som dyrkes her såsom papaya, mango, avocado, guayaba og kaffe. Det er en arabica-kaffe, som er unik for Europa og en af de ældste sorter.

I dalen er der flere lokale producenter, og vi skal besøge Finca La Laja, som er en mere end 200 år gammel producent. Vi får en rundvisning og bliver klogere på den eksotiske kaffeproduktion, og vi får selvfølgelig også en guidet smagning. 

Tanket op på kaffe kører vi fra dalen til kysten, og der vil være tid på egen hånd til at finde lidt frokost og undersøge byen.

På vejen tilbage til Las Palmas gør vi et stop ved Cenobio de Valerón, som er en af de mest imponerende arkæologiske udgravninger på De Kanariske Øer. Grotterne har været brugt som "siloer" af den oprindelige befolkning til opbevaring af deres fælles kornkammer. Et forhistorisk ingeniørarbejde, der er et besøg værd grundet den kulturarvsmæssige betydning for øen. 

Middag om aftenen er på egen hånd. 

LPA Coffeeplants Adobestock 267207155
LPA Agaete 131877533
LPA Agaeta Adobestock 683942326

Efter morgenmaden forlader vi det nordlige Gran Canaria og kører til den sydlige del og byen Vecindario. Her findes der et museum, som er dedikeret til en af øens vigtigste eksportprodukter: Tomaten. Gennem 12 forskellige rum bliver vi klogere på landbrugets fortid, arbejdertraditioner og levevis i forbindelse med netop dyrkningen af tomater. Den ene del af museet fokuserer på selve planten og dens introduktion i Europa, produktion, pakning og eksport, mens den anden belyser vandets betydning for området og dyrkningen. 

Herfra kører vi gennem Fataga-dalen, hvor især aloe veraen vokser, og gør et kort fotostop. Herfra skal vi besøge Bodegas Tirajana – en lokal vinproducent, som fortæller mere om deres vine, mens vi også smager på dem. I den lille by Santa Lucia stopper vi kort for at beundre den smukke by, inden vi kører til Guayadeque-dalen. Dalen og dens mange grotter er kendt som tidligere hjem for den oprindelige befolkning, guancherne. I en af de gamle grotter er der indrettet en restaurant, og her nyder vi en skøn frokost. 

Sidste stop er den gamle by i Agüimes, hvor vi går en tur gennem byen, inden turen går tilbage til hovedstaden. Middag på egen hånd. 

LPA Santalucia Adobestock 205119981
LPA Fataga Adobestock 479745306
LPA Fataga Adobestock 162828272
LPA Bodega De San Bartolomé De Tirajana Adobestock 68397230
LPA Guayadeque Adobestock 479146176
LPA Agüimes Adobestock 479910595
LPA Agüimes Adobestock 167599353

Dagens program er helt op til dig at definere. Vores rejseleder har sikkert nogle gode idéer til, hvilke sidste oplevelser du skal have ud af Gran Canaria. Du kan selvfølgelig også tage en slapper i en solstol. 

Om aftenen mødes vi på en lokal restaurant og spiser en hyggelig middag, mens vi snakker om ugens mange spændende oplevelser. 

LPA Hotel Cataline Plaza 8
LPA Hotel Cataline Plaza 9
LPA Las Palmas Las Canteras Beach Adobestock 191213276

I dag pakker vi vores kufferter og kører afsted mod lufthavnen. Her siger vi farvel til hinanden og på forhåbentligt snartligt gensyn i Rejseklubben. 

Adobestock 513596754
Gran Canarias Smagfulde Nord
Alt dette er inkluderet i rejsen
Fly fra Danmark t/r
Indchecket bagage
7 nætter i Las Palmas de Gran Canaria
7 x morgenmad
2 x middag (velkomstmiddag og afskedsmiddag)
1 x frokost
1 x mindre tapasanretning inkl. et glas vin
Kaffesmagning
Vinsmagning
Romsmagning
Banansmagning
Entré til Cenobio de Valerón
Entré til Museo de la Zafra
Erfaren, dansktalende rejseleder
Dette er ikke inkluderet
Afbestillingsforsikring
Rejseforsikring
Tillæg for enkeltværelse
Mad ombord på flyet

Her skal du bo

LPA Hotel Cataline Plaza 8

Catalina Plaza Hotel

På Catalina Plaza Hotel træder du ind i en oase af moderne luksus og bæredygtighed ved den smukke Las Canteras-strand. Hotellet kombinerer miljøvenlig innovation med sofistikeret design, hvor grønne, vertikale haver skaber en rolig atmosfære.

På tagterrassen kan du nyde panoramaudsigt over byen, og det er selvfølgelig her, du indtager morgenmaden. På tagterrassen er der også en jacuzzi, som du frit kan benytte dig af. Derudover er der mulighed for wellness-behandlinger med økologiske produkter, som sørger for total afslapning. Hotellet er ideelt for både ferie og oplevelser i en moderne ramme.

Sådan bor du
Vi bor i dobbeltværelser på ca. 21 m2. De er indrettet med gratis WiFi, pudemenu, safebox, TV, aircondition samt separat bad/toilet med bruseniche.

Glæd dig til at opleve Gran Canarias smagfulde nord