Måltider ombord på Airseven

Når du flyver med Airseven, kan du forudbestille mad ombord på flyet. Så får ferien den bedste start og afslutning. Bestiller du ikke mad til flyrejsen, er det muligt at købe lette snacks som chips, nødder og sødt ombord.

Fligtseats GI 1058285308
Shutterstock 321602552

Her kan du se, hvad du kan forvente at få serveret på flyrejsen. Du har også mulighed for at bestille specialmåltider tilpasset følgende præferencer/allegener: Diabetes, glutenfri, laktosefri, vegetar og vegansk. Specialmåltiderne tager altså højde for alle førnævnte allergener og præferencer i én samlet løsning.

Til alle måltider serveres der kaffe og the. Øvrige drikkevarer kan tilkøbes ombord på flyet. 

På flyvninger med udrejse før kl. 08.30 på udrejsen serveres morgenmad eller brunch. For flyvninger med udrejse efter 08.30, serveres et varmt måltid.

Læs mere om de forskellige eksempler på måltider herunder.

Klassisk voksenmåltid

Udrejse Adult Morgen ALM

Udrejse – Morgenmad

Egg bites med spinat, oksespegepølse og gilleleje signaturbrød, hertil økologisk smør og ost fra Thise samt marmelade serveret med et rundstykke og en kanelsnurre fra Bæchs.
Udrejse Adult Eftermiddag ALM

Udrejse – Eftermiddag

Tapasplatte med salami, chorizo, lomo, gouda og Arla Unika ost hertil oliven, soltørret tomat, cornichoner og cremet pesto med peberfrugt. Serveret med kuvertbrød og økologisk smør samt en romkugle fra Baks til dessert.
Hjemrejse Adult ALM

Hjemrejse – Eftermiddag

Rugbrødsplatte med kartoffelsalat vendt i hjemmelavet bearnaisecreme, velfærdskyllingefrikadeller og dyrlægens natmad, hertil Gilleleje signaturbrød og økologisk smør samt en romkugle fra Baks til dessert.

Børnemåltider

Udrejse Child Morgen ALM

Udrejse - Barn - Morgenmad

Te bolle med økologisk smør, marmelade og nutella hertil gulerødder, økologisk yoghurt og til dessert amerikanske pandekager.
Udrejse Child Eftermiddag ALM (1)

Udrejse - Barn - Eftermiddag

Byg selv burger med brioche bolle, oksebøf, salat, tomat og agurk hertil Thise ost, Heinz ketchup og Hellmanns mayonaise samt brownie til dessert.
Udrejse Child ALM Eftermiddag

Hjemrejse - Barn - Eftermiddag

Pasta bolognese med revet ost hertil gulerødder og Heinz ketchup samt brownie til dessert.

Specialmåltider

Udrejse Adult Morgen SPECIEL

Udrejse - Voksen - Morgenmad

Veganske æg serveret med et rundtstykke med smør fra Flora og ost fra Violife hertil yoghurt fra Alpro og en kakao muffin til kaffen.
Udrejse Adult Eftermiddag SPECIEL

Udrejse - Voksen - Eftermiddag

Hjemmelavet indisk dahl lavet på røde linser serveret med tortilla chips og til dessert en vegansk trøffel fra Banana Copenhagen.
Hjemrejse Adult SPECIEL

Hjemrejse - Voksen - Eftermiddag

Hjemmelavet chili sin carne lavet på bønner, løg, hakket tomat og rød peber på en bund af ris hertil tortilla chips og til dessert en vegansk trøffel fra Banana Copenhagen.
Udrejse Child Morgen SPECIEL

Udrejse - Barn - Morgenmad

Rundstykke med smør fra Flora, marmelade og nutella hertil jordbær yoghurt fra Alpro, gulerødder samt pandekager til dessert.
Udrejse Child SPECIEL Eftermiddag

Udrejse - Barn - Eftermiddag

Rugbrødsplatte med rösti, veggi balls, veggie pålæg hertil rugbrød og smør fra Flora. Serveret med salat, cherrytomater og gulerødder samt en muffin til dessert.
Udrejse Child SPECIAL Eftermiddags

Hjemrejse - Barn - Eftermiddag

Vegansk pasta bolognese serveret med gulerødder og Heinz ketchup samt en muffin til dessert.