Palmasol er et godt valg til golfrejsen på Costa del Sol. Hotellet ligger centralt i Benalmádena med nem adgang til områdets mange golfbaner, mens den hyggelige marina med butikker og restauranter ligger få skridt derfra. Du har desuden kun ca. 700 meter til sandstranden, så golfdagene nemt kan kombineres med afslapning og oplevelser.
Ca. fem kilometer fra hotellet ligger Golf Torrequebrada – en af Costa del Sols klassiske golfbaner. Den kuperede parkbane byder på træer, strategisk placerede bunkers og udfordrende greens, mens vandhazarderne især kommer i spil på de sidste ni huller. Undervejs kan du nyde en flot udsigt over Middelhavet og de andalusiske bjerge.
Du kan også spille på Mijas Golf, som ligger ca. 20 kilometer fra hotellet. Her venter to forskellige 18-hullers baner designet af Robert Trent Jones Sr. Los Lagos er den længste af de to og kendetegnes af brede fairways, store greens og ni strategisk placerede søer. Los Olivos har derimod smallere fairways, mindre greens og masser af oliventræer, som stiller krav til både præcision og det taktiske spil.
Efter dagens golfrunde kan du slappe af ved hotellets poolområde, besøge saunaen eller holde formen ved lige i fitnessrummet. I de køligere måneder er der desuden mulighed for en svømmetur i den indendørs pool, som er åben fra februar til maj. Hotellets restaurant serverer buffetmåltider, og i de to barer kan du runde dagen af med en kølig forfriskning. Palmasol danner dermed en behagelig og central ramme om en golfrejse med mulighed for at opleve flere af Costa del Sols spændende golfbaner.
Værelsestyper
Dobbeltværelse med balkon/terrasse og udsigt til gaden - op til to voksne og et barn.
Dobbeltværelse med balkon/terrasse og udsigt til haven - op til to voksne og et barn.
Dobbeltværelse superior med balkon/terrasse og udsigt til haven - op til to personer.
Dobbeltværelse med balkon/terrasse og skrå havudsigt - op til to voksne og et barn.
Junior suite med balkon/terrasse - op til fire personer.
Mere om Hotel Palmasol
Hotellets officielle klassificering er 4.