Penina Hotel & Golf Resort danner eksklusive rammer om en golfrejse i Algarve. Det femstjernede hotel ligger direkte ved to golfbaner og kombinerer golf med gode træningsmuligheder, afslapning og halvpension. Samtidig er der ikke langt til havnebyen Portimão.
Golf lige ved hotellet
Lige ved hotellet finder du golfbanerne Sir Henry Cotton og Resort Course. De to baner har forskellig karakter og giver mulighed for både udfordrende runder og træning af de kortere slag.
Sir Henry Cotton
Sir Henry Cotton er Algarves ældste golfbane og blev anlagt i 1966 af den tredobbelte British Open-vinder af samme navn. Den smukke 18-hullers bane har været vært for Portuguese Open ti gange og udfordrer med vandløb, søer og hævede greens.
Resort Course
Resort Course er en ni-hullers bane, der kan spilles af golfere på alle niveauer. De brede fairways gør banen velegnet til begyndere, mens mere erfarne spillere kan bruge den til at træne det korte spil. Med to forskellige teesteder kan banen også spilles som en 18-hullers runde.
Afslapning efter golfrunden
Efter dagens golf kan du slappe af ved hotellets store pool eller restituere i saunaen og bestille en massage. Vil du holde dig aktiv mellem runderne, kan du benytte fitnessrummet, tennisbanerne og løberuterne eller leje en cykel og udforske området.
Halvpension og tre restauranter
Opholdet er med halvpension, og morgenmaden serveres som buffet. Til aftensmad kan du vælge mellem hotellets tre restauranter. Sagres Restaurant er hovedrestauranten og byder på buffet, mens Sir Henry Cotton Club har hyggelige siddepladser både inde og ude. På L’Arlecchino Restaurant serveres italienske retter fra menukortet.
Værelsestyper
Dobbeltværelse (uden balkon) inkl. 5 x golf – op til to personer.
Dobbeltværelse med balkon og pooludsigt inkl. 5 x golf – op til to personer.
Mere om Penina Hotel & Golf Resort
De beskrevne golfbaner er eksempler på baner i området og er ikke nødvendigvis inkluderet i din golfpakke. Hvilke golfbaner og golfrunder der er inkluderet i din rejse, fremgår særskilt af din booking.