The Patio Suite Hotel ligger i rolige omgivelser ca. ni kilometer fra den populære ferieby Albufeira. Den smukke Falésia-strand ligger ca. 1,5 kilometer fra hotellet og strækker sig langs Algarvekysten. I 2023 blev stranden kåret som verdens bedste af TripAdvisors brugere.
Golfbaner i nærheden
I området omkring hotellet finder du flere spændende golfbaner. Millennium og Pinhal er to eksempler på de golfoplevelser, du kan vælge mellem under opholdet.
Millennium
Millennium ligger ca. syv kilometer fra hotellet og har to meget forskellige banehalvdele. De første ni huller snor sig gennem pinjeskoven, mens de sidste ni åbner sig mod et mere frit landskab med bunkers og vandhazarder.
Pinhal
Lidt længere væk ligger Pinhal – en klassisk parkbane med store pinjetræer, velplacerede bunkers og små greens. Banen kræver præcision og byder flere steder på en flot panoramaudsigt over Vilamoura og havet.
Pool og spisesteder
Efter dagens golfrunde kan du slappe af ved en af hotellets to swimmingpools. Hotellet har desuden to spisesteder med forskellige muligheder i løbet af dagen.
Patio Bistro serverer buffet til morgenmad, frokost og aftensmad. På Patio Caffé kan du købe snacks, pizza og sandwich samt drikkevarer som kaffe, te, cocktails og smoothies.
Værelsestyper
1-værelses lejlighed – op til tre personer.
2- værelses lejlighed – op til fem personer.
Mere om The Patio Suite Hotel
De beskrevne golfbaner er eksempler på baner i området og er ikke nødvendigvis inkluderet i din golfpakke. Hvilke golfbaner og golfrunder der er inkluderet i din rejse, fremgår særskilt af din booking.