Rejseforsikringer

Rejseforsikringer

Du bør aldrig rejse uden en rejseforsikring. I Danmark er du dækket af det gule sygesikringskort, men dette gælder ikke i udlandet. Under rejse indenfor EU, er du dækket af det blå EU-sygesikringskort, som sidestiller danske statsborgere med borgerne i det pågældende EU-land. Det betyder, det ikke altid er samme standard, som vi er vant til, ligesom der kan være egenbetaling.

Det blå EU-sygesikringskort dækker ikke hjemtransport i forbindelse med sygdom eller tilskadekomst og vi anbefaler derfor, at du sikrer dig, at du har en rejseforsikring inden afrejse, uanset hvor du skal rejse hen.

For mere information se mere på: https://huskdetblaa.dk/

Forhåbentligt får du aldrig brug for din rejseforsikring, men hvis uheldet er ude, er en rejseforsikring uundværlig. Vi samarbejder med Gouda Rejseforsikring, som har deres egen danske 24-timers alarmcentral og tilbyder en rejseforsikring med rigtig god dækning. Du kan bestille forsikringen, når du bestiller rejsen eller tilkøbe den via ”Min Side” på vores hjemmeside.

Er der mindre end 21 dage til afrejse kan du købe din rejseforsikring på gouda.dk eller ved at kontakte Gouda på tlf. 88 20 88 20.

En årsrejseforsikring fra Gouda sikrer dig bl.a.:

  • Adgang til lægekonsultation med danske læger via mobilen
  • Lægebehandling, medicin, hospitalsophold og hjemtransport
  • Hjælp fra danske læger, sygeplejersker og krisepsykologer
  • 24 timers alarmcentral og lægevagt med vejledning om medicin og behandling
  • Hjemkaldelse til Danmark i tilfælde af akut sygdom hos pårørende
  • Dækning, hvis du bliver syg og ønsker, at et familiemedlem skal komme ud til dig på destinationen
  • Dækning ved alle former for spændende aktiviteter som fx dykning, klatring og paragliding
  • Økonomisk kompensation for tabte feriedage

Se produktark for Goudas årsrejseforsikring, klik her.

Forsikringsbetingelser og policenummer
Hvis du har købt en rejseforsikring, vil du automatisk modtage en separat mail med police til den forsikrede, forsikringsbetingelser og information om ”Online Læge”. Denne mail modtager du senest 7 dage inden afrejse. 

Forsikringsbetingelserne kan også findes på www.gouda.dk/privat/betingelser

Du kan med fordel printe et forsikringskort på www.gouda.dk/kort - du kan også hentet kortet som app til din smartphone ved at søge på ”Gouda Rejseforsikring” i App Store eller Google Play.
Dit forsikringskort indeholder de oplysninger, du skal bruge for at kontakte Gouda. Tag det med på rejsen, og opbevar det gerne i taske, pung eller lomme, så du altid har telefonnummeret til alarmcentralen (+45 3315 6060) sammen med dit policenummer ved hånden, hvis du får brug for Goudas hjælp.

Har du en kronisk eller eksisterende lidelse?
Har du en kronisk eller eksisterende lidelse/sygdom, der ikke er stabil, eller har du været syg for nylig, kan det være hensigtsmæssigt at søge om forhåndsgodkendelse for at få afklaret, om du vil være dækket for lidelsen eller følger af denne.

Du kan læse mere om forhåndsgodkendelse her: https://www.gouda.dk/privat/spoergsmaal-og-svar/helbred/kronisk-lidelse

Læs mere om alle forsikringer og se de fulde betingelser her

Hvor dækker min rejseforsikring?
EU (også kaldet EU/EØS-landene hos Gouda) dækker følgende lande:
Andorra, Azorerne, Belgien, Bulgarien, Cypern, Estland, Finland, Frankrig, Færøerne, Gibraltar, Grækenland, Grønland, Isle of Man, Irland, Island, Italien, Kanariske Øer, Kanaløerne, Kroatien, Letland, Liechtenstein, Litauen, Luxembourg, Madeira, Malta, Monaco, Nederlandene, Norge, Polen, Portugal, Rumænien, San Marino, Schweiz, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Storbritannien, Sverige, Tjekkiet, Tyskland, Ungarn, Vatikanstaten og Østrig

EU Plus (også kaldet Udvidet Europa hos Gouda) dækker følgende lande:
Albanien, Algeriet, Bosnien-Herzegovina, Egypten, Gaza, Hviderusland, Israel, Jordan, Kosovo, Libanon, Libyen, Marokko, Moldova, Montenegro, Nordmakedonien, Palæstina, Rusland (indtil Ural), Serbien, Syrien, Tunesien, Tyrkiet, Ukraine og Vestbredden.

Verden gælder resten af verden – lande, der ikke er nævnt i en af overstående grupperinger.

Rejseforsikringer Pris
Årsrejseforsikring EU Individuel  kr. 349
Årsrejseforsikring EU Udvidet Individuel kr. 429
Årsrejseforsikring Verden Individuel kr. 999



Bemærk
Bravo Tours modtager provision ved salg af Goudas rejse- og afbestillingsforsikringsprodukter.

Vær opmærksom på at du allerede kan være dækket af en rejse- eller afbestillingsforsikring via din indboforsikring, kreditkort eller lignende. Vær dog opmærksom på, at der kan være forskelle i forsikringsdækningen.

Ønsker du at klage over forsikringsformidleren kan du skrive til gouda@gouda.dk 

Læs om afbestillingsforsikring her 

Del denne side via E-mail