Bagage

Bagage

På vores side, Flyselskaber, kan du læse mere om de enkelte flyselskaber, vi samarbejder med.

Der findes forskellige bagageregler, alt efter hvilket flyselskab man skal rejse med. Under hvert flyselskab kan du se aktuelle bagageregler, ligesom du finder svar på en række andre spørgsmål om fx valg af sæde ombord, graviditet ved flyvning, forplejning mm. Kan du ikke finde svar på dit spørgsmål på denne side, er du selvfølgelig velkommen til at kontakte os, så vi kan undersøge din forespørgsel.

Generelle regler for bagage

Du må altid medbringe håndbagage på rejsen kvit og frit. Ønsker du at medbringe indchecket bagage, vil du ved de fleste flyselskaber blive opkrævet et gebyr på ca. kr. 250 pr. kuffert t/r. Beløbet opkræves, når rejsen bestilles. 

Klap- og barnevogne skal indleveres sammen med den øvrige bagage og kan således ikke medbringes helt ud til flyet. Se evt. regler for maks. vægt og omfang på vores side Værd at vide – flyselskaber.

Eventuel overvægt afregnes direkte til lufthavnspersonalet. Prisen afhænger af det enkelte flyselskab. Eventuelt andet udstyr betales efter gældende takst. Hos nogle flyselskaber kan overvægt og specialudstyr bestilles på forhånd. Se mere under afsnittet flyselskaber.

Den tilladte bagagevægt kan ændres såfremt flyvningen udføres af et andet flyselskab end oprindeligt planlagt. 

Der må ikke være penge, smykker, ædle metaller, skrøbelige eller letfordærvelige genstande, mobiltelefoner, computere, elektroniske genstande, ihændehaverdokumenter, værdipapirer eller andre værdigenstande, forretningsdokumenter, pas eller andre identifikationsdokumenter i den indtjekkede bagage.

Flytransport af golfbags og cykler

Transport af sportsudstyr som golfbags og cykler er altid afhængig af ledig kapacitet og begge dele skal forudbestilles inden afrejse.

I visse perioder, såsom oktober, marts og april, er det IKKE muligt at medbringe cykler på flyet. Har man specialbagage, skal man altid kontakte Bravo Tours inden afrejse. Flyene har altid begrænset plads til specialbagage.

Flytransport af golfbag med charterfly kr. 300 pr. vej (maks. 15 kg). På oversøiske rejser koster det kr. 600 pr vej og skal bestilles senest 14 dage før afrejse.

Beskadiget eller forsinket bagage

Hvis bagage er udeblevet eller beskadiget, skal det straks meldes til den lufthavn, hvor skaden er opdaget. Der SKAL udfyldes en såkaldt P.I.R. (Property Irregularity Report) hos de lokale lufthavnsmyndigheder, mens det i Danmark gøres direkte ved personalet i lufthavnen. Ovennævnte rapport er en forudsætning for senere at få skaden erstattet hos forsikringsselskabet. Bravo Tours kan ikke være behjælpelig med en rapport, efter at man har forladt lufthavnen.

Såfremt bagagen er væsentligt forsinket, udbetaler flyselskabet mod kvitteringer et beløb til nødindkøb. Reglerne varierer fra flyselskab til flyselskab. Det er vigtigt at gemme alle kvitteringer.

Bravo Tours er ikke ansvarlig for forsinket, forsvundet eller beskadiget bagage samt udgifter som følge heraf. Bravo Tours anbefaler, at man tegner en bagageforsikring – enten i forbindelse med sin private rejseforsikring eller som tillæg til forsikring købt hos Bravo Tours.

Bagageopsamling og check-in hjemmefra – Københavns Lufthavn

Vil du gerne undgå at stå i kø til check-in og slæbe på din bagage til og fra lufthavnen?

I samarbejde med VALiZO tilbyder vi dig en endnu nemmere start på din ferie, hvor du kan få din bagage tjekket ind, og afhentet på din hjemmeadresse, og gå direkte til sikkerhedskontrollen, når du ankommer til lufthavnen. Læs mere her

Bagageregler, når du skal på safari

Det fremgår på din billet, hvor mange kilo bagage, du må medbringe. Det varierer fra flyselskab til flyselskab.

Uanset hvor meget bagage, det er tilladt at medbringe, anbefaler vi, at du pakker din bagage til safarien i en blød taske. Skal du på badeferie efterfølgende, kan det være en god idé at pakke to tasker. Den bagage, du skal bruge på badeferien, opbevares på vores kontor i Nairobi, mens du er på safari. Begræns gerne bagagen. Hvis alle i en safaribil har store tasker med, kan det betyde, at der skal opbevares bagage i selve bilen. Det begrænser mulighederne for, at alle kan komme op at stå, kigge ud og fotografere samtidigt.

Har du tilkøbt flyrejse med de mindre fly fra savannen til stranden, er det max tilladt at medbringe 15 kg. bagage, som skal være i en blød taske. Du har heller ikke mulighed for at få opbevaret din strandbagage på vores kontor i Nairobi, hvis du flyver fra savannen, da du dermed ikke kan få din bagage overleveret.

Vi anbefaler, at din håndbagage er en praktisk taske, som du kan tage med i bilen, når vi er på safari til bl.a. kikkert, fotoudstyr, ekstra lun trøje etc.

Læs flere gode råd til pakningen her.

Rejsende med Jettime

Flyselskabet Jettime har indgået et samarbejde med Airshells Denmark om udlejning af tasker til transport af klapvogne, cykler o.l.

Dette betyder, at når rejsende medbringer fx klapvogn, cykel o.l på rejsen, skal denne, for at man kan kræve erstatning ved eventuel beskadigelse, være pakket i en taske fra Airshells Denmark. Det er muligt at leje Airshells i Billund og Københavns lufthavn. Man kan også bestille og betale via Airshells hjemmeside www.airshells.com eller på Tlf.: +45 26 12 19 01, hvor man også kan få yderligere oplysninger om Airshells Denmark.

Disse tasker udleveres ved afrejse fra København og Billund og returneres samme sted ved ankomsten. Vi skal gøre opmærksom på, at det IKKE er tilladt at pakke anden bagage i tasken.

EU-regler fra Statens Luftfartsvæsen om væsker i håndbagagen

Den 6. november 2006 blev der indført regler for mængden af væsker, som flypassagerer må transportere i håndbagagen. Reglerne gælder for alle flypassagerer, der rejser fra EU-lufthavne.
Denne ændring gælder dog ikke for den indtjekkede bagage.

Læs mere her : Flypassager.dk

Del denne side via E-mail