Karon – et af de mest kendte rejsemål
Karon er er en af Phukets mest besøgte destinationer og særlig kendt for sine lækre strande. Sandet er så fint, at den nærmest knirker, når man tager et skridt, og så er der mange af dem - altså strandene. Karon har nemlig intet mindre end tre store strandområder på hele fem kilometer.
Dejlige strande og gode oplevelser
Karon ligger på Phukets sydlige kyst, og selv om det er et meget kendt område, er her også en dejlig ro og stadig god plads. Helt mod syd kan man snorkle på et smukt koralrev, der strækker sig helt ned til den næste by, Kata. Karon byder på skønne gåture langs kysten, og drømmer I om en afslappet gåtur hånd i hånd i solnedgangen, er Karon jeres ideelle feriemål.
Masser af oplevelser
I området finder I masser af gode, lokale restauranter og barer til absolut rimelige priser. Der findes også mange små, hyggelige sidegader, hvor I let finder et endnu større udvalg af butikker, spabehandlinger, restauranter og meget mere.
Vil I opleve mere og shoppe løs i mærkevarer, kan I med fordel besøge Patong. Tag en tuk-tuk – der er blot seks kilometer – og gå fx på opdagelse i shoppingscenteret Jungceylon, der har mere end 200 butikker.
Transfer
Transfer tiden er ca. 1 time fra Phuket International Airport til Karon Beach