Rejser til Krabi/Ao Nang
Rejs til Ao Nang i Krabi med Bavo Tours og oplev en ferie med strande, klipper og tropisk natur. Her venter klart vand, smukke kyststrækninger og en afslappet atmosfære. Tag på bådture til små øer, eller nyd dagene ved stranden i rolige omgivelser. Krabi og Ao Nang er perfekt til en ferie med natur, ro og uforglemmelige oplevelser.

Værd at vide om Krabi/Ao Nang
Udflugter
4 paradisøer ved Krabi
Med engelsktalende rejseleder
Tag med på denne spændende longtail bådtur, hvor vi kommer forbi flere tropiske hotspots i Krabi-havet. Vi kommer til Phra Nang-grotten og den idylliske, lille ø, Tup Island, hvor man kan bade. Vi skal også besøge Chicken Island, som er en ø med en stenformation formet som et kyllingehoved. Til sidst kommer vi også forbi Poda Island, som også er en smuk paradisisk ø.
I løbet af dagen er der tid til at bade, snorkle, solbade og tage billeder af de smukke syn, vi kommer forbi.
Udflugten er med engelsktalende rejseleder og inkluderer frokost, frugt og vandt samt leje af snorkeludstyr. Derudover er der også transport til og fra hotellet inkluderet i udflugten. Der er andre gæster fra andre selskaber og andre nationaliteter med på turen.
Thailandsk madlavning
Med engelsktalende rejseleder
Er du klar til at lære en masse om det thailandske køkken? Så er denne oplevelse et oplagt valg for dig. Træn dine kokkeevner og lær at lave fire lækre og autentiske retter fra det thailandske køkken. På madlavningskurset vil du lære om de thailandske grønsager, frugter og krydderier.
Udflugten er med engelsktalende rejseleder og inkluderer madlavningskurset, opskriftsbog og frokost i form af den mad du har lavet. Derudover er der også transport til og fra hotellet inkluderet i turen. Der er andre gæster fra andre selskaber og andre nationaliteter på turen.
Khao Sak Nationalpark og Cheow Lan-søen
Med engelsktalende rejseleder
Tag med på denne heldagsudflugt fra Khao Lak, hvor vi udforsker Cheow Lan-søen i Khao Sok Nationalpark. Det er et naturligt eventyrland, der virkelig er værd at bruge dagen på at opleve. Nyd de smukke udsigter og bliv frisket op i den krystalklare ”Emerald Pool” i Nam Rad Watershed Forest.
Tag med på en bådtur i den enorme Cheow Lan-sø og udforsk dens højdepunkter ved forskellige stop langs søen, hvor vi også skal udforske en grotte. Vi nyder frokost på et af de smukkeste fyldende ”raft houses”. I løbet af dagen bliver der tid til at svømme, tage en tur i kajak og slappe helt af.
Udflugten er med engelsktalende rejseleder og inkluderer frokost og drikkevarer samt leje af snorkeludstyr. Derudover er der også transport til og fra hotellet inkluderet i udflugten. Der er andre gæster fra andre selskaber og andre nationaliteter med på turen.
Phi Phi ø-hop
Med engelsktalende rejseleder
Tag med på denne heldagstur med speedbåd i Krabi-provinsen. Det er en uforglemmelig oplevelse, og vi udforsker stedet, der hedder Morakot Andaman. Her besøger vi Maya Bay med sit fantastiske blå vand, hvide strande og frodige grønne omgivelser. Maya Bay er også kendt for at være lokationen bag ”The Beach” med Leonardo DiCaprio i hovedrollen. Vi kan også se Pileh Lagoon, som er omgivet af tårnhøje kalkstensbjerge og klart smaragdgrønt vand.
Loh Samah Bay skal vi også forbi. Det er et perfekt sted til svømning og snorkling med farverige koraller og fisk. Nyd en lækker frokost på Phi Phi Don Island og tag dig tid til at gå en tur, shoppe lidt souvenirs og slappe af på de bløde strande på Bamboo Island.
Udflugten er med engelsktalende rejseleder og inkluderer frokost, frugt, vand og lån af snorkeludstyr. Derudover er der også transport til og fra hotellet inkluderet i turen. Der er andre gæster fra andre selskaber og andre nationaliteter på turen.
Udforsk naturen i Krabi: Regnskov og Tiger Cave
Med engelsktalende rejseleder
Denne udflugt er et oplagt valg til dig, som holder af naturen og ønsker oplevelser for livet. Du starter rejsen ved de naturlige stier i regnskoven. Her bevæger vi os mod den unikke og yderst smukke Emerald Pool Krabi, som ligger midt inde i regnskoven. Undervejs møder du synet af flotte omgivelser med både planter, pools og floder. Vi besøger også de varme kilder i Krabi, som typisk ligger mellem 40-50 grader. Kilderne egner sig til en velfortjent dukkert, hvor musklerne rigtig kan få lov til at slappe af – alt imens du nyder udsigten til den smukke natur. Senere skal vi opleve Tiger Cave templet, som er et buddhistisk og meget flot tempel. For at nå udsigtsposten, i templet, skal du have de gode travesko på. Udsigtsposten ligger nemlig 600 meter over havets overflade. Til gengæld venter der den smukkeste udsigt og synet af en stor guldbelagt buddha-statue. Omkring kl. 16.00 går turen tilbage til hotellet.
Udflugten er med engelsktalende rejseleder og inkluderer frokost, frugt og vand. Derudover er der også transport til og fra hotellet inkluderet i turen. Der er andre gæster fra andre selskaber og andre nationaliteter på turen.

Rejs til Krabi/Ao Nang med Bravo Tours
Krabi er det perfekte feriemål for dem, der søger det autentiske Thailand i et afslappende område med natur i overflod. Lange fantastiske kyststrækninger, spektakulære klippeformationer og mere end 200 spændende paradis øer med fantastiske hvide sandstrande spredt rundt i det indbydende turkise-farvede vand. Læg dertil et frodigt bagland med jungle, tætte mangroveskove, tårnhøje kalkstensklipper, huler, vandfald, templer og et eksotisk dyreliv.

Oplev Krabi og Ao Nang med Bravo Tours
På vores rejser til Krabi og Ao Nang kan du opleve, hvad det fantastiske rejsemål har at byde på. Med sejlbåd eller longtail-båd når du hurtigt nogle af de mest eksotiske steder, du kan forestille dig. En af de smukkeste øer i Thailand er Phi Phi-øerne, der stikker op af havet med sine mange flotte klippeformationer og tilbyder smukke hvide sandstrande og indbegrebet af tropisk ferie. Det tager kun 40 minutter, at komme til Phi Phi-øerne med båd.
Både på de mange øer og langs kysten er der et bredt udvalg af aktiviteter for hele familien. Området indbyder til havkajak, sejlads, vandring i junglen, klatring, snorkling og dykning. Når du tager på rejser til Krabi, er der også et rigt og spændende fugleliv at observere, hvis du er interesseret i naturen. Der findes også mulighed for at tage på et Sunset Cruise, hvor man spiser dejlig thai-mad om bord på båden, mens man nyder solnedgangen.
Ao Nang er Krabis pulserende turistcenter, men her er dog en helt afslappet atmosfære. Det er temmelig nemt at finde rundt i Ao Nang, da næsten alt er placeret langs strandvejen. Ao Nang stranden er ganske usædvanlig sammenlignet med de fleste sydlige thailandske strande, da der ikke er liggestole og parasoller her. Rundt i Ao Nang finder du masser af restauranter og barer, samt et væld af mindre butikker og skræddere. Når du er på rejser til Krabi, er Ao Nang et oplagt sted at starte, da du herfra nemt kan sejle videre til de omkringliggende øer, blandt andet Phi Phi.
Railay stranden ligger meget tæt ved Ao Nang og er en af Thailands mest eftertragtede strandområder. Denne strand kan du besøge, eller du kan vælge, at bo der på et af Bravo Tours’ mange hoteller. På dine rejser til Krabi kan du ved Railay opleve den uspolerede natur. På den lille halvø kan man opleve fire forskellige og fabelagtige hvide sandstrande, med kæmpe kalkstensklipper, der står i imponerende formationer. Blandt klipperne kan man finde en lille lagune, grotter og smukke udsigtsposter.
Selve Krabi by er som et knudepunkt for provinsen ikke kun afhængig af turisme. Det afspejler sig i en by, der er meget charmerende og afslappet og giver gæster en ægte oplevelse af Thailand og deres gæstfrihed. Når du vælger rejser til Krabi, får du derfor både en autentisk oplevelse af lokal kultur og adgang til nogle af Thailands smukkeste strande og øer.

Om Krabi
Krabi er placeret ved Andamanerhavet på det sydlige Thailands vestkyst, 66 km øst for Phuket. Sæsonen i Krabi er delt ind i to, den varme sæson og regntid. Den varme sæson og højsæsonen varer fra november til april, hvor temperaturen er mellem 30-34 grader, og der falder meget lidt regn.

Depositum på hotellet
Mange hoteller i Thailand tager en sikkerhedsdeponering på 500-1.000 kr., når du tjekker ind på din badeferie. Du kan betale med kort eller kontanter. Bruger du betalingskortet, reserveres pengene på kortet. Da tilbagebetaling af depositum er via lokale banker, kan det tage 4-6 uger, inden beløbet igen er tilgængeligt på dit kort efter hjemrejse. Betaler du med kontanter, bliver beløbet refunderet i forbindelse med check-out, hvis alt er som det skal være.
Vores service på rejser til Krabi
Når du rejser til Krabi, foregår rejsen på egen hånd og er altså uden dansk rejseleder. Bravo Tours i Danmark er selvfølgelig tilgængelig 24 i døgnet på telefon. Vi er der, hvis du har spørgsmål – og du kan altid få fat i os, hvis der sker noget uforudset på din ferie.














