C’an Picafort – charmerende ferieby i Alcudia-bugten
C’an Picafort er knap så kendt som nabobyen Alcudia, men tilbyder også skønne strand og ikke mindst en dejlig afslappende atmosfære.
Dejlige strande
I C’an Picafort løber en smuk strandpromenade gennem hele byen, og løber hele vejen ind til Alcudia – cirka 10 kilometer nord for området. Selve stranden slutter ved C’an Picaforts marina, men på den anden side af marinaen findes endnu en lille hyggelig strand, Son Baulo. Strandene er dejlige og havet krystalklart og meget indbydende. I kan let finde strandafsnit, der ikke er overrendte, og hvor I kan nyde livet i fred og ro. Det er også muligt at windsurfe ud fra kysten.
Den gamle og den nye bydel
Områdets ferieliv foregår primært langs den lange strandpromenade, der strækker sig til Alcudia. Her finder I et stort udvalg af restauranter, caféer og butikker. Væk fra stranden ligger den gamle bydel, som er rigtig hyggelig og ligger syd for havneområdet. Her fornemmer man virkelig, at byen oprindelig var en gammel fiskerby.
Spændende oplevelser
Der er meget at opleve på Mallorca. Vil I endda opleve mere liv, kan I besøge feriebyen Alcudia, der bl.a. er kendt for at have Europas bedste strande. I kan også leje en bil og køre på opdagelse. Øen har mange skønne bugter, flotte naturområder og små landsbyer. Hovedstaden Palma er absolut også et besøg værd, og har nogle fantastiske tapas-restauranter.
Transfer
Det tager ca. 1 time at køre fra lufthavnen til det første hotel i C’an Picafort.