Alle rejsemål
Rejseklubben
Safari
Golf
Flybillet
  • Vejret på Fuerteventura

    Vejret på Fuerteventura

Badeferie med dejlig varme

Badeferie med dejlig varme

Gennemsnitstemperatur på Fuerteventura

  JAN FEB MAR APR MAJ JUN JUL AUG SEP OKT NOV DEC

22 23 24 24 25 26 27  27  27  26 24 22
15 15 16 16 16  17  19  20  20 19 18 17
19 19 20 20 21  21  22 22  22  21 20 19

 DAG     NAT     HAV

Vejret på Fuerteventura

Stranden på Fuerteventura
Klimaet på Fuerteventura

Vejret på Fuerteventura

Fuerteventura – stærk vind og høje temperaturer

Fuerteventura er gennem årene gået hen og blevet en uhyre populær feriedestination for tusindvis af turister fra hele verden. Det er ikke svært at forstå, hvorfor så mange vender tilbage igen og igen, da øen byder på et pragtfuldt klima med høje temperaturer og masser af solskin året rundt. Samtidig tiltrækker vulkanøen hvert år hordevis af surfere, da de kraftige vinde på de kanter giver optimale forhold til at udfolde sportsgrenen på bedst mulig vis.

Stabile temperaturer

Vulkanøen Fuerteventura er en del af den kanariske øgruppe og den andenstørste af øerne. Fuerteventura ligger mellem Afrikas vestkyst og Gran Canaria i Atlanterhavet. Øen er som de øvrige Kanariske Øer kendetegnet ved at byde på utrolig behagelige temperaturer og mange solskinstimer hele året rundt. Øen adskiller sig dog vejrmæssigt fra de andre øer, da Fuerteventura også har kraftige vinde og et generelt tørrere klima.  

Et sandt surferparadis

Øen er som nævnt et populært udflugtsmål for surfere i alle afskygninger. Fuerteventura tilbyder nemlig de helt optimale betingelser for surfing på grund af sine kraftige vinde. Faktisk er øen navngivet efter dette vejrfænomen, da Fuerteventura oversat til dansk betyder stærk vind. Udover det blæsende vejr, så skiller øen sig også ud ved, at den er den af de Kanariske øer, der får mindst regn årligt og samtidig har de højeste gennemsnitlige temperaturer.

Tørt og varmt klima

Vejret på øen gør den til en helt oplagt destination, hvis du drømmer om sportsaktiviteter i en perfekt doseret varme eller ønsker en afslappende badeferie ved pool eller strand. Året rundt er du sikret dig, at solen arbejder på højtryk, og det er uhyre sjældent, at det regner. Om sommeren ligger gennemsnitstemperaturen på et sted mellem 23 og 26 grader, men der er masser af dage, hvor temperaturen når op over 28 graders varme. Om vinteren ligger temperaturen ret stabilt på omkring 22 - 23 grader i gennemsnit. Du kan roligt stikke tæerne i havet, da badevandstemperaturen er oppe over 20 grader det meste af året. Generelt er klimaet karakteriseret ved at være tørt, hvilket betyder, at de lokale må vande en del for at vedligeholde det grønne i området.  


Del denne side via E-mail