Alle rejsemål
Rejseklubben
Safari
Golf
Flybillet
  • Vejret på Costa del Sol

Costa del Sol betyder Solkysten

Costa del Sol betyder Solkysten

Gennemsnitstemperatur på Costa del Sol

  JAN FEB MAR APR MAJ JUN JUL AUG SEP OKT NOV DEC

15 16 19 20 23 27 30 30 27 22 18 15
6 7 8 10 12 16 19 19 17 13 10 7
16 15 15 16 17 20 22 23 22 20 18 16

 DAG     NAT     HAV

Vejret på Costa del Sol

Vejret på Costa del Sol

Vejret på Costa del Sol er blandt det bedste, I finder i Europa. Her skinner solen dagen lang, mens temperaturerne kravler opad på termometeret. At Costa del Sol betyder Solkysten er derfor fuldt berettiget – her er nemlig sol og sommer fra maj til oktober.


Vejret på Costa del Sol er europæisk sommer, når det er bedst

Costa del Sol ligger i den spanske provins Andalusien, som normalt er kendt for sine lidt svingende temperaturer, men på Solkysten er det anderledes. Vejret på Costa del Sol er nemlig formet af de omkringliggende bjerge, der beskytter området mod dårligt vejr og kulde.

Faktisk har Costa del Sol hele 3200 solskinstimer årligt, hvilket gør destinationen til den i Europa med mest solskin. Faktisk er det flere solskinstimer end selveste Californien kan prale med.

Gennemsnitstemperaturen i sommermånederne ligger på omkring 30 grader og mange dage er endnu varmere. Især når de varme vinde fra syd smyger sig hen over den smukke, solrige kyst.

Sommeren på Costa del Sol er med andre ord varm og egner sig derfor fortrinligt til strand, pool og afslapning. Hvis I er til sightseeing eller en aktiv ferie, er foråret og efteråret derimod oplagte rejsetidspunkter, fordi temperaturerne her er lavere. De er dog stadig sommerlige og lune, så I kan få solferie, selvom I ikke rejser i højsæsonen.


Lidt køligere vejr i bjergene

Jo længere I bevæger jer ind i landet, jo køligere er vejret på Costa del Sol. De allerede nævnte bjerge, der beskytter selve ferieområdet mod kulde, ligger nemlig placeret relativt tæt på kysten. Det betyder, at I allerede efter en halv times kørsel i bil rammer disse og dermed også de lavere temperaturer.

Det er ikke fordi, der er decideret koldt, men dog køligere - og især i starten og slutningen af sæsonen kan det betyde, at vejret på Costa del Sol skifter markant, efterhånden som I bevæger jer indad. Hvis I gerne vil på tur i en lejet bil og opleve områderne, er det derfor en god idé at huske en trøje.

Del denne side via E-mail