Kalamaki – vidunderlige strande
Seks kilometer syd for Zakynthos by ligger Kalamaki lige ved én af Zakynthos’ mest lækre strande. Her kan man nyde livet eller besøge byens hovedgade med gode restauranter og små butikker.
Dejlig strand og særlige indbyggere
Kalamaki ligger ved den skønne Laganas-bugt, der byder på en dejlig sandstrand og blidt bølgende hav. Byens hoteller ligger hovedsageligt på sideveje ned mod stranden for at beskytte de sjældne caretta caretta-havskildpadder. De sjældne skildpadder lever og yngler nemlig her, og derfor er dele af områdets strande fredet til disse helt unikke beboere.
Det ægte Grækenland
Fredelige og elegante Kalamaki er egentlig en lille by spredt ud over et stort område, så byen har mere end ét centrum. I den hyggelige by ligger restauranter for enhver smag, caféer, barer og mange souvenirbutikker. I Kalamaki har man, trods den voksende popularitet blandt turister, formået at holde fast i den græske ånd. Det mærker I bedst i form af den afslappede, venlige og imødekommende atmosfære på stedet. Du og din familie vil elske at holde ferie i Kalamaki.
Caretta Beach i Kalamaki
I Kalamaki ligger et fantastisk hotel, Caretta Beach – et ægte paradis særligt for børnefamilier. I højsæsonen er der dansktalende børneklub, ligesom der er gratis adgang til hotellets vandland, hvis I rejser med All Inclusive. Kort sagt et ægte ferieparadis!
Oplev Zakynthos
Zakynthos er fuld af spændende oplevelser. Et af de mest kendte er skibsvraget, der bedst nås til søs. Er I heldige, dukker de store havskildpadder også op på turen. Der er også mange gamle, græske fund på øen – besøg fx det berømte kloster Anafonitria eller kirken i Zakynthos by.
Transfer
Det tager ca. 10 minutter at køre fra lufthavnen til det første hotel i Kalamaki.