- Aircondition
- All Inclusive
- Børnepool
- Gratis WiFi
- Pool
- Restaurant
Dejligt All Inclusive-hotel med central placering i Argassi og 200 meter til stranden
Diana Palace er et hyggeligt hotel, der ligger midt i feriebyen Argassi. Selvom hotellet ligger lige i centrum, kan du gå til stranden og det indbydende hav på få minutter. Her kan du nyde en afslappende dag under den græske sol.
Hotellet møder dig med døgnåben reception og et stort lobbyområde med sofaer til afslapning. Hotellets store, indbydende poolområde er et helt kapitel for sig. Her er både pool til voksne og til børn. Du føler dig forkælet, når du ligger på solsengen lige ved poolen og omkranset af skønne, blomstrende buske og viftende palmer. Og når sulten eller tørsten trænger sig på, er det blot at hoppe i klipklapperne og begive sig mod baren, hvor personalet står klar med forfriskninger. Dit ophold er nemlig med All Inclusive, så det altid er nemt at tanke op.
Af aktiviteter kan du kaste dig over et spil bordtennis, en tur i motionsrummet eller deltage i nogle af hotellets underholdende indslag i løbet af dagen såsom vandgymnastik. Du kan også runde en dejlig feriedag af til de festlige aftenarrangementer som fx karaoke, quizzer eller græsk aften. Mod betaling er der desuden mulighed for billard eller selvforkælelse med massage. Børnene kan fornøje sig i legerummet.
Her venter kort sagt en skøn ferie med faciliteter og aktiviteter for både små og store gæster.
Sådan bor du
På Hotel Diana Palace har du forskellige muligheder for indkvartering. Alle værelser er indrettet med bad/toilet, aircondition, TV, safebox (mod gebyr), te- og kaffefaciliteter, hårtørrer og balkon/terrasse. Vælg mellem følgende værelsestyper:
Dobbeltværelse: Indrettet med badeværelse med badekar. Ca. 20 m2. Plads til maks. tre personer.
Dobbeltværelse Superior med balkon: Nyere indretning end de almindelige dobbeltværelser, og dertil er der udsigt til haven eller poolen fra alle disse værelser. Badeværelset er med badekar eller bruseniche. Her er desuden minikøleskab, badekåbe og tøfler, toiletartikler samt mulighed for at vælge hovedpude fra pudemenuen. Ca. 25m2. Plads til maks. tre personer.
Dobbeltværelse Deluxe med balkon: Plads til maks. tre personer.
Familieværelse: Indrettet som et stort værelse med fire sovepladser. Badeværelset er med badekar eller bruseniche. Ca. 27 m2. Her kan der maksimalt bo fire personer.
Familieværelse med balkon, 2 værelser: Indrettet med opholdsrum med to enkeltseng og et separat soveværelse. Indrettet med bruseniche eller badekar. Ca. 45 m2. Her kan der maksimalt bo fire personer.
Junior Suite med balkon: Nyere værelser med mere moderne interiør. Mulighed for 'turn down-service' (mod forespørgsel), hvor værelset foruden rengøring tjekkes sidst på dagen samt pudemenu. Indrettet med dobbeltseng samt sofaarrangement, badeværelset er med bruseniche samt badekåbe og -tøfler og toiletartikler. Ca. 24m2 med plads til maks. tre personer.
Junior Suite med balkon og jacuzzi: Nyere værelser med mere moderne interiør. Der er minibar og Nespresso-maskine på værelset samt en jacuzzi på balkonen. Badeværelset er med bruseniche, badekåbe og -tøfler, toiletartikler og dertil er der pudemenu og 'turn down-service' (mod forespørgsel).
Junior Suite med balkon og privat pool: Indrettet ligesom Junior Suiten med jacuzzi, men i stedet for et boblebad på terrassen får du her en mindre privat pool (bemærk at poolen er forbundet med nabosuiternes, men med et privat afsnit, der kun må af det enkelte værelse).
Pension
Dit ophold på Diana Palace er med All Inclusive. Du indtager alle dine måltider i hotellets fine restaurant, og du kan krydre din aften med en cocktail eller en øl i de hyggelige omgivelser.
Mere om Hotel Diana Palace
Der er gratis WiFi på hele hotellet inklusive værelserne. Vaskeriservice kan benyttes mod betaling. Poolhåndklæder kan lånes. Tjek ind er muligt fra kl. 12 på ankomstdagen, og ved afrejse skal tjek ud ske senest kl. 11.00. Det er muligt at leje babysenge mod 3 € pr. nat.
Aircondition er centralstyret fra juni til september i begrænsede perioder.
Om hotellet
A la carte restaurant | Ja |
Afstand til busstoppested | 150 m |
Afstand til centrum | 3,5 km, Zakynthos By |
Afstand til hæveautomat | 200 m |
Afstand til lokalt centrum | 50 m, Argassi |
Afstand til lufthavn | 8 km |
Afstand til minimarked | 200 m |
Afstand til strand | 200 m |
Aircondition | Ja |
Antal værelser | 120 |
Babyseng | Ja, kræver bestilling |
Bar | Ja |
Billardbord | Ja, mod gebyr |
Bordtennis | Ja |
Byggeår | 1991 |
Børnepool | Ja |
Elevator | Ja |
Etager | 3 |
Fitness | Ja |
Hårtørrer | Ja |
Kaffe/Te faciliteter | Ja, kedel |
Køleskab | Ja |
Legeplads | Ja |
Parkering | Ja |
Pool | Ja |
Poolbar | Ja |
Poolhåndklæder | Ja |
Reception | Ja, åbent hele døgnet |
Rengøring | 7 |
Renoveret | 2018 |
Restaurant | Ja |
Safebox | Ja, mod gebyr |
Skift af håndklæder | 3 |
Skift af sengelinned | 2 |
Snackbar | Ja |
Strandhåndklæder | Ja |
TV på værelset | Ja, satellit TV |
Underholdning | Ja |
Vandrutsjebane | Ja |
Vaskeri | Ja, mod gebyr |
WiFi | Ja, gratis |