Athen er en af Europas mest spændende hovedstæder. Glæd jer til en by, der byder på en fantastisk historie – ja, kort sagt er det bare en oplevelse, man ikke må gå glip af!
Når vi ankommer til Athen starter vi med at besøge hovedattraktionen Akropolis, der uden tvivl er kronen på værket.
Ved Akropolis hører vi meget mere om dens imponerende historie. Efterfølgende er der mulighed for at fortsætte ned til det nye Akropolis museum, hvor de udstiller mange af de oprindelige skulpturer og fortidslevn.
Herefter bliver der mulighed for at nyde byens charme på egen hånd og nyde en god græsk frokost.
Efter frokost kører vi gennem den livlige by og får et indblik i, hvordan den morderne, græske kultur spiller sammen med unikke, antikke templer og konstruktioner. Vi kører bl.a. forbi byens triologi – universitetet, biblioteket og akademiet.
I Athen-by kører vi forb Panathinaiko-stadionet, hvor de første moderne olympiske lege fandt sted tilbage i 1896. Vi fortsætter forbi Zeus’ tempel og Zappeion.
Dagen er fyldt med imponerende syn og oplevelser tæt på den græske kultur!
Heldagsudflugt.
Vejledende fra-priser:
Voksne kr. 525 pr. person
Børn kr. 265 pr. barn
Udflugten gennemføres ved min. 15 deltagere.
Udflugten er eksklusive entré til Akropolis og Akropolis Museum og frokost. Entré til Akropolis købes hos rejselederne på rejsemålet.
Som udgangspunkt kører udflugten torsdag, men udflugtsdatoen er vejledende. Den endelige dato, hvor udflugten afvikles, oplyses ved ankomst til destinationen.
På denne bådtur byder en græsk familie dig velkommen ombord på deres båd "Eros" og tager dig med ud for at opleve de små øer med de smukke strande i den Argoliske bugt.
Slap af ombord på den 15 meter lange traditionelbygget udflugtsbåd og lad kaptajn Vaggelis eskortere dig til de skjulte strande. På turen er der rig mulighed for at springe i det smukke hav og snorkle rundt på afsondrede steder. Nyd en lækker BBQ på båden/stranden tilberedt på sejldagen af Nicki, kaptajnens kone - denne bestående af salat, tzatziki, brød, souvlaki og lokal vin. Alt dette imens du nyder udsigten til de nærliggende øer, bl.a. Koronisi og Romvi og selvfølgelig ind til halvøen, Peloponnes.
På båden er indvendige siddepladser, soldæk, overdækket siddepladser og et toilet. I løbet af turen sælges der kølige drikkevarer til at slukke tørsten med, mens vi sammen skal skære igennem Grækenlands azurblå og krystalklare hav.
En bådtur for dig der vil slappe af og nyde en vaskeægte græsk oplevelse!
Halvdagstur.
Vejledende pris:
Voksne kr. 415 pr. person
Børn kr. 300 pr. barn
OBS: Transport til båden er ikke inkluderet. Drikkevarer til maden er inkluderet. Ønskes der noget at drikke derudover er mod egen betaling.
Som udgangspunkt kører udflugten mandag, men udflugtsdatoen er vejledende. Den endelige dato, hvor udflugten afvikles, oplyses ved ankomst til destinationen.
Få en unik oplevelse af den græske ånd, med teater og Aloe Vera farm. Udflugten starter ved Epidavros, hvor der ligger et af de bedst vedligeholdte teatre, som har en akustik som ingen andre, samt oldgamle templer. Stedet menes at have været der hvor de første paralympiske lege fandt sted, da det har været kendt som et sted syge og handicappede besøgte for at blive helbredt. Vi besøger museet og har også tid på egen hånd.
Efterfølgende kører bussen videre til en af Grækenlands skatte, en Aloe Vera farm. Aloe Vera har spillet en stor rolle for grækerne gennem tiden til både skønhed og helbredelse. Vi hører historier helt tilbage fra oldtiden og besøger de smukke haver.
Halvdagsudflugt
Vejledende pris:
Voksne kr. 340 pr. person
Børn kr. 170 pr. barn
Udflugten er eksklusive entréer.
Som udgangspunkt kører udflugten onsdag, men udflugtsdatoen er vejledende. Den endelige dato, hvor udflugten afvikles, oplyses ved ankomst til destinationen.
Vi starter dagen i den sagnomspundne by, Mycenae, hvor det antikke Grækenland og græsk mytologi mødes. Kongen Agamemnon, der regerede området, er kendt som herren bag krigen mod Troja. Området var på dette tidspunkt det stærkeste i hele landet og er i dag på UNESCO verdensarvslisten.
Herefter går turen til det moderne Grækenlands første hovedstad Nafplio, der var metropol fra 1828-1833. Nafplio er kendt som Grækenlands mest romantiske by - glæd dig til en smuk tur gennem de hyggelige gader, et stop ved det flotte torv og den store borg. Her levede den græske revolutions leder, Theodoros Kolokotroni, sine sidste dage. Vi smager på lidt græsk Meze og et lækkert glas ouzo eller vin, før der er tid på egen hånd.
Halvdagstur.
Vejledende pris:
Voksne kr. 415 pr. person
Børn kr. 210 pr. barn
Udflugten er eksklusive entréer.
Som udgangspunkt kører udflugten tirsdag, men udflugtsdatoen er vejledende. Den endelige dato, hvor udflugten afvikles, oplyses ved ankomst til destinationen.
Brug 'Ctrl+C' til at kopiere dette link. Forkortet link: