Alle rejsemål
Rejseklubben
Safari
Golf
Flybillet
  • Kreta vejr

    Vejret på Kreta

    Se vejret på Kreta i denne oversigt, hvor du har temperaturen for den enkelte måned, men også hvad der i gennemsnit er hen over hele sæsonen.

Se vejret på Kreta i denne oversigt, hvor du har temperaturen for den enkelte måned, men også hvad der i gennemsnit er hen over hele sæsonen.

Vejret på Kreta er sommervejr fra april til oktober

Vejret på Kreta er sommervejr fra april til oktober

Gennemsnitstemperatur på Kreta

  JAN FEB MAR APR MAJ JUN JUL AUG SEP OKT NOV DEC

14 15 17 20 24 28 30 30 27 23 20 16
8 8 9 12 15 19 21 21 19 16 13 10
16 15 15 16 19 22 24 25 24 22 20 17

 DAG     NAT     HAV

Vejret på Kreta er fantastisk

Vejret på Kreta er fantastisk

Vejret i Det Ægæiske Hav, hvor Kreta ligger, er Middelhavsklima, når det er bedst.

Her opvarmer solens stråler både luft, vand, hud og sand, mens skønne briser fra havet gør det hele endnu mere behageligt. Faktisk er vejret på Kreta ligeså fantastisk som øen selv.

En lille forskel på nord og syd

Kreta er den sydligste af de græske øer og derfor også den af øerne, der har det mildeste klima. Her trækker varm luft fra det afrikanske kontinent op fra syd, mens det relativt varme vand omkring øen hjælper med til at holde temperaturerne lune og behagelige.

Der er dog en smule forskel på, om I holder ferie på nord- eller sydsiden af Kreta, da der på midten af øen ligger 3 forskellige bjergkæder. Disse er nemlig både med til at skærme en smule for de varme vinde fra syd på nordsiden – og de kølige vinde fra nord, når I opholder jer på den sydlige del af Kreta.

Det betyder, at temperaturerne på den nordlige del af øen i sommerhalvåret ofte er nogle grader lavere end på den sydlige del af øen. De fleste turistdestinationer ligger på øens nordside, hvor den gennemsnitlige temperatur i dagtimerne ligger på 28-30 grader i sommermånederne.

Vejret på Kreta er sommervejr fra april til oktober

Den største græske ø er et besøg værd både forår, sommer og efterår og hver årstid har sin egen charme.

I foråret kan I opleve Kreta blomstre op efter vinteren og nyde synet af de hvide snetoppe på bjergkæden Léfka Ori, mens I nyder de lune temperaturer på gennemsnitligt 20-24 grader. Foråret er især oplagt til jer, der gerne vil vandre i Samariakløften eller have andre naturoplevelser, fordi temperaturerne i april og maj stadig er meget behagelige, selv under fysisk aktivitet.

Om sommeren får I derimod varme og badeferie for alle pengene og i efteråret kan I opleve den smukke sensommer, mens I stadig har lune dage med en lufttemperatur på 22-24 grader.

De bedste badevandstemperaturer i havet findes fra juni til oktober, men er I mest til pool-livet har mange hoteller opvarmede pools, der sikrer en stabil og behagelig vandtemperatur, uanset hvilken måned i besøger Kreta i.

Vejret på Kreta er i øvrigt yderst solrigt med 2800 solskinstimer om året og med meget lidt nedbør i sommermånederne.

Del denne side via E-mail