Alle rejsemål
Rejseklubben
Safari
Golf
Flybillet
  • Maleme

Om Maleme, Kreta

Om Maleme, Kreta

 

Maleme – Indbegrebet af hygge på Kreta

Hvis du er på udkig efter en afslappende ferie, hvor du kan nyde tilværelsen i ro og fred, så kunne Maleme på Kreta meget vel være stedet for dig. Maleme er indbegrebet af hygge og her har du virkelig mulighed for at komme helt ned i gear og nyde det stille ferieliv.

Træk stikket fra hverdagens stress og jag med en rejse til Maleme. Oplev en afslappende atmosfære og naturskønne omgivelser.

Læs mere om Maleme her.

Kort

Klik her for at se hotellets beliggenhed

Hvor ligger Malme på Kreta?

Maleme er en skøn kystby beliggende på Kreta i Grækenland. Den ligger i den nordvestlige del af øen, ud mod havet. Den fantastiske beliggenhed langs vandet giver adgang til skønne strande og en rolig atmosfære, hvor du kan holde en velfortjent, afslappet ferie.

Malemes beliggenhed gør også, at du kan besøge nogle af de lidt større byer på øen. Byen ligger nemlig blot 19 km fra Chania og 7 km fra Platanias, som begge byder på flere spændende seværdigheder og attraktioner.

Maleme er en rolig kystby som byder på afslapning og eventyr

Maleme er en hyggelig kystby, som byder på ren afslapning og muligheden for et spændende eventyr. Her kan du holde ferie i dit eget tempo og nyde tilværelsen på de fantastiske strande eller ved poolen på hotellet.

Når afslapningen skal byttes ud med eventyr, så befinder du dig ikke langt fra spændende byer med spændende attraktioner, betagende natur eller fantastiske udflugter.

Hvorfor rejse til Maleme?

Der findes mange gode grunde til at bestille en rejse til Maleme. Byen har en perfekt beliggenhed, uanset om du er til en ferie med ren afslapning eller gode oplevelser:

Hyggelige omgivelser

I Maleme befinder du dig i hyggelige omgivelser med dejlige rullestensstrande, hyggelige gader og høj gæstfrihed hos de lokale. Rundt i byen findes flere souvenirbutikker, hvor du kan købe et minde med hjem fra en god ferie. Der findes også supermarkeder, hvor du kan købe de nødvendige ting til ferien.

Hvis du trænger til at få stillet shoppetrangen, kan vi anbefale dig at tage forbi Chania, hvor du finder fine butikker. I Maleme er det ikke muligt at shoppe, udover i souvenirbutikker, dagligvarebutikker og små lokale butikker.

Keramik og lækre specialiteter i Maleme

Maleme er også kendt for sine keramiske værksteder, hvor du kan høre historien om pottemagerkunsten og se, hvordan keramikken skabes. Og så kan du naturligvis købe de fine specialiteter med hjem. Du bør også handle i de lokale butikker, som tilbyder lokalt producerede specialiteter som vin, honning og oste.

Gode restauranter og barer i Maleme

Spis godt på ferien med en rejse til Maleme. I Maleme by er der et godt udvalg af både restauranter og tavernaer. Besøg en af de hyggelige tavernaer langs stranden eller prøv græske specialiteter på en af de gode restauranter i byen.

Hvis du vil have et større udvalg af restauranter, kan du selvfølgelig også besøge en af de nærliggende byer, hvor du finder et stort udvalg af restauranter og caféer.

Rundt i byen finder du også flere barer, hvor du kan nyde kolde drikkevarer sammen med dine medrejsende. Nattelivet i Maleme er meget fredeligt, så hvis du vil danse natten lang på en natklub, skal du besøge Chania eller Platanias.

Attraktioner og aktiviteter i Maleme

I selve Maleme by findes der ikke rigtigt nogle attraktioner eller aktiviteter, som du kan foretage dig. Dog befinder du dig ikke langt fra aktiviteter og attraktioner, da der i de nærliggende byer findes et større udvalg.

Du kan eksempelvis spille minigolf i Agia Marina, tage i escape room i Chania eller tage på vandretur i Samaria kløften, som ligger i de hvide bjerge på Vestkreta.

Det er nemt at komme fra Maleme til en af de andre byer, hvor udvalget af aktiviteter og attraktioner er større.

Rejs med Bravo Tours til Maleme

Hos Bravo Tours har vi flere fantastiske hoteller i Maleme på Kreta, hvor du kan nyde ferien uanset om du skal afsted på familieferie eller sammen med vennerne.

Når du bestiller en rejse til Maleme hos Bravo Tours, har du mulighed for at flyve fra både Billund Lufthavn, Aalborg Lufthavn og Københavns Lufthavn. Flyveturen tager omkring 4 timer og du lander i lufthavnen i Chania. Herefter bliver du fragtet til dit valgte hotel, hvis du har tilkøbt en transfer.

Hvor skal jeg bo i Maleme?

På siden her finder du vores udvalg af hoteller i Maleme by. Vi tilbyder alt fra hoteller med All Inclusive og børnepool til hoteller med gratis WiFi og vandrutsjebaner.

Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har nogle spørgsmål til hotellet, rejsen eller hvad der nu ellers kan være. Vi sidder altid klar til at hjælpe dig!

Vejret i Maleme

Maleme ligger på Kreta, hvor der er et middelhavsklima med varme, tørre somre og skønne vandtemperaturer – perfekt til en dejlig badeferie ved stranden eller poolen.

I vintermånederne falder temperaturerne og solskinstimerne bliver færre. Dog er vintermånederne typisk milde i Maleme og på Kreta.

Oplev mere af Kreta

Udover Maleme har vi hos Bravo Tours også flere rejsemål på Kreta, som du kan se nedenfor:

 

Del denne side via E-mail