Alle rejsemål
Rejseklubben
Safari
Golf
Flybillet
  • Athen/Athens Riviera

Om Athen/Athens Riviera

Om Athen/Athens Riviera

Rejs til Athen og nyd en storbyferie, en dejlig badeferie – eller måske begge dele? Athen kan lidt af det hele og du kan nemt kombinere en badeferie sammen med en dejlig storbyferie. Tag på opdagelse i gaderne, spis på de lækre restauranter, shop i butikkerne, oplev det bragende natteliv og meget mere! Athen har noget for alle, uanset om du er en familie, et par eller alene afsted.

Læs mere om Athen her.

Find din rejse til Athen/Athens Riviera

FILTRER & TILPAS

Rejsende

Kalender

Vælg rejselængde

  • 13

Billeder og video

Bliv inspireret af billeder og video fra Athen/Athens Riviera.
Se billeder og video her >

 

Hoteller

Vi har et stort udvalg af hoteller i Athen/Athens Riviera.
Se vores hoteller her >

Nyd en fantastisk ferie i Athen/Athens Riviera

Vejret

Find temperatur og vejrudsigter for hele året til din rejse.
Se vejret her >

Rejseguide

Læs vores store rejseguide med alt der er værd at vide.
Se rejseguide her >

Hoteller i Athen/Athens Riviera

Kort

Klik her for at se hotellets beliggenhed

Hvorfor rejse til Athen?

Athen er en storby, hvor oplevelserne står i kø og venter på dig! Det er kun fantasien der sætter grænser, for hvad man kan lave i Athen. Nogle af de bedste grunde til at rejse til Athen er:

Storbyferie med et hav af muligheder. Når du rejser til Athen, befinder du dig i en helt fantastisk storby, hvor det kun er fantasien, der sætter grænser. I storbyen Athen finder du alt, hvad hjertet begærer for at holde en god ferie. Athen er perfekt for dig, som gerne vil kombinere både badeferie og storbyferie - på én og samme rejse. Du finder alt fra museer og ikoniske attraktioner til restauranter og et bragende natteliv. Kort sagt så er mulighederne mange!

Spændende historiske seværdigheder i Athen. Athen er byen for spændende fortællinger om Grækenlands historie. Du finder mange ikoniske attraktioner, som du med fordel kan besøge, hvis du interesserer dig for Grækenlands fortid. Nedenfor er nævnt eksempler på spændende historiske seværdigheder i Athen:

  • Akropolis, i Athen, er den mest kendte akropol i Grækenland. Det er en meget populær attraktion, som tiltrækker mange turister. Akropolis er et smukt syn, som klart er et besøg værd, hvis du befinder dig i Athen.
  • Agora er et område i Athen, hvor du kan opleve oldtidens Grækenland. Agora er en gammel græsk agora fra oldtiden, som fungerede som en markedsplads. Det er et spændende område, som byder på mange spændende fortællinger om Grækenlands fortid.
  • Herod Atticus Odeon er et imponerende teater i Athen, som er opført i romersk stil. Teateret har en betagende arkitektur og er en meget populær seværdighed. Herod Atticus Odeon ligger ved Akropolis og har mange besøgende hvert år.

Fantastiske udflugter,som du kan tage på, når du besøger Athen. I Athen er der mange lokale udflugter, som du kan tage på. Der er alt fra rundture rundt i byen, hvor du ser flere spændende attraktioner på samme tur. Der er også udflugter som er centreret om en enkelt attraktion.

Bragende natteliv i Athen. Er du til fest og farver, så er Athens natteliv lige noget for dig. Du finder et væld af både barer og natklubber, hvor du kan slippe din indre dansemus fri. Lad festen starte i Athen og nyd din yndlingsmusik og lækre drinks.

Fremragende mad i storbyen. I Athen går du ikke ned på valgmuligheder, når det handler om at finde lige den mad du har lyst til. Uanset om du har lyst til græske specialiteter, traditionelle retter eller mere internationale retter, så har du mulighed for det i Athen. Du finder mange gode restauranter i byen og der er noget for enhver smag.

Historisk og kunstnerisk by med et bredt udvalg af forskellige museer. Hvis du interesserer dig for historie og fortiden, så er Athen det oplagte rejsemål for dig. Her finder du nemlig et bredt udvalg af forskellige museer, hvor du kan lære en masse om Athens historie. Nedenfor ser du eksempler på forskellige museer du kan besøge i Athen:

  • Heraklidon Museum som er et antikt museum, hvor særligt de græske gamle bedrifter er i højsædet.
  • Museum of Greek Folk Musical Instruments er et instrument museum som blev grundlagt i cirka 1991. Omkring 1978 donerede den græske musikolog Fivos Anoyanakis sin unikke samling af mere end 1.200 musikinstrumenter til staten i Grækenland. I dag kan du opleve hans unikke samling på dette fantastiske instrument museum. Du får et indblik i hvordan musikken har udviklet sig gennem tiden.
  • Ilias Lalaounis Jewelry Museum er et museum, som udstiller smykker både fra fortiden, men også nyere smykker. Ilias Lalaounis Jewelry Museum vil gerne inspirere de besøgende og derfor er der også forskellige smykke workshops, hvor man kan se smykker blive fremstillet.
  • Pandora Art Gallery er et kunstmuseum, som udstiller forskellige kunstværker. Du finder mange forskellige værker, alt fra håndlavede kunstværker til værker opført i keramik eller mosaik.

Hvor ligger Athen?

Athen ligger i Grækenland på fastlandet og er landets hovedstad. Det er den største by i Grækenland med ca. 3,15 millioner indbyggere. Athen er en af de ældste byer i Europa og er særligt kendt for dens mange ruiner og andre seværdigheder fra fortiden.

Du kommer nemt til Athen med fly og flyveturen tager mellem 3-5 timer. Flyver du fra København tager turen cirka 3 timer og 10 minutter, hvor den fra Aalborg tager cirka 3 timer og 40 minutter. Rejser du fra Billund tager turen cirka 5 timer og 15 minutter.

Er Athen en ø?

Nej, Athen er ikke en ø. Byen har beliggenhed på fastlandet i Grækenland. Dog ligger Athen ikke langt fra de græske øer. Vil du fx gerne besøge den græske ø Aegina, så har du cirka 15 km fra Athen. Aegina ligger i den Saroniske bugt og er kendt for deres pistacie produktion. Her kan du købe pistacienødden i mange forskellige former, som fx i form af is eller som smørepålæg til brødet. Aegina er det eneste sted i verden, hvor du kan få lige præcis denne type af pistacienødder. Udover pistacienødderne finder du, på øen, også utroligt lækre strande med krystalklart vand og gyldne strande.

Er Athen et besøg værd?

Athen er helt sikkert et besøg værd – uanset om du er til fest og farver eller gerne vil opleve oldtiden i det gamle Grækenland. I Athen er der noget for alle! Om det så er en dejlig badeferie med pool og strand, eller en storbyferie med fede shopping muligheder, et fantastisk natteliv eller noget helt tredje.

En ting er sikkert, Athen er et rejsemål for både familien, vennerne, parret eller singlen.

Hvor mange dage skal man have i Athen?

Spørgsmålet er nok nærmere om man kan få dage nok i Athen. Byen byder på så mange forskellige oplevelser, at det kan være svært at nå det hele. Du skal i hvert fald ikke bekymre dig, om du kan få tiden til at gå.

Hvordan kommer man bedst rundt i Athen?

I Athen kan du vælge mellem forskellige transportmidler for at bevæge dig rundt i byen. Hvis du skal på oplevelse i byen, så kan du nemt gøre det til fods. Det er en god mulighed for, at få lov til at tage det i dit eget tempo og have god tid til at se attraktionerne. Her har du mulighed for, at suge den græske kultur helt ind i hjertet.

Har du behov for at bevæge dig lidt længere væk? Så kan du tage offentlig transport i form af både metro, busser og tog. Du kan også tage taxier rundt i byen.

Hvis du hellere selv vil styre tiden kan du også vælge at leje en bil eller en cykel. På den måde bestemmer du selv hvornår du vil afsted og er ikke afhængig af offentlig transport.

Smag på græske lækkerier

Udforsk det græske køkken og smag på skønne græske retter, i Athen. Vil du gerne forkæle smagssanserne med traditionelle græske retter? Så lad retterne, nedenfor, inspirerer dig til dit næste måltid i Athen:

  • Moussaka som er Grækenlands nationalret. Det er en cremet ret, som primært består af krydret oksekød, tomatsovs og aubergine. Den cremede konsistens kommer af en skøn bechamelsovs.
  • Papoutsakia er fyldte auberginer med tomatsovs, kød, bechamelsovs og ost. Det er en kendt græsk ret, som mange i Grækenland er vilde med.
  • Pastitsio er græsk lasagne. Man kan sammenligne det lidt med den lasagne, vi kender herhjemme – du vil dog typisk opleve at pastitsio er mere krydret end den traditionelle lasagne vi kender.
  • Souvlaki er typisk kendt under navnet Gyros. Det er en meget populær græsk ret, som ofte laves på mange forskellige måder. Derfor kan du forvente, at smagen på retten vil differentiere, alt efter hvilken restaurant du befinder dig på.
  • Tzatziki kender vi også herhjemme. Vi kender den typisk som tilbehør til en god bøf eller andre retter. Den består af græsk yoghurt, agurk, hvidløg, og citron. I Grækenland får du ofte brød til tzatziki.
  • Choriatiki er en traditionel græsk salat bestående af tomat, agurk, grøn peber, oliven, løg, feta, græsk krydderi og olivenolie.

Er du ikke så meget til de traditionelle græske retter, så finder du også mange andre restauranter, som serverer mere internationale retter, som fx burger, pizza og pastaretter.

Er det dyrt i Athen?

Om det er dyrt at leve i Athen, kommer an på hvad dit udgangspunkt er og hvad du gerne vil foretage dig på din ferie.

I Athen har du, ligesom herhjemme, typisk mulighed for at vælge et billigere alternativ. Eksempelvis findes der et stort udvalg af restauranter, hvor nogle er billigere end andre. Det samme gør sig gældende for butikkerne i byen. Her ligger de også i forskellige prisklasser.

De forskellige attraktioner i Athen varierer også meget i prisklassen. Nogle attraktioner er gratis, hvor andre koster et beskedent beløb og nogle ligger i den lidt højere ende.

Når du skal betale for de forskellige ting i Athen, er valutaen euro.

Hvornår er det bedst at rejse til Athen?

Hvornår det er bedst at rejse til Athen afhænger lidt af, hvad du skal på din rejse. Skal du noget, hvor det er vigtigt, at vejret er med dig? Så er det bedst at rejse i sommerperioden. Nedenfor kan du se, hvordan vejret typisk er i Athen.

OBS. Du skal være opmærksom på, at det er et uddrag af, hvordan vejret plejer at være i Athen – du kan derfor ikke regne med, at vejret altid er sådan i de pågældende måneder.

Athen januar vejr

I januar er vejret i Athen typisk mellem 6 og 13 grader. Solen skinner typisk ikke særlig meget, og der er ofte chance for lidt nedbør i denne periode. Vandtemperaturen er typisk på 15 grader.

Athen februar vejr

Februar vejret ligner januar vejret. Graderne er typisk mellem 6 og 13 grader, og der er chance for nedbør. Vandtemperaturen ligger typisk på 15 grader. Solen skinner ikke meget i februar måned, men en smule mere end i januar.

Athen marts vejr

I marts stiger graderne en smule og ligger typisk mellem 7-16 grader, og en smule mere solskin. Der er stadig risiko for nedbør og vandtemperaturen ligger typisk på 15 grader.

Athen april vejr

I April er graderne oppe på mellem 10 og 20 grader. Timerne hvor solen skinner bliver flere og risikoen for nedbør mindre. Vandtemperaturen sniger sig typisk op på 16 grader.

Athen maj vejr

I maj begynder varmen at snige sig ind. Her ligger graderne typisk mellem 14 og 25 grader. Vandtemperaturen ligger normalt på 18 grader. Der er risiko for nedbør.

Athen juni vejr

I juni starter sommeren for alvor med grader mellem 19-30 grader. Solskinstimerne bliver flere og chancen for nedbør mindre. Vandtemperaturen er normalt på 21 grader, så du nemt kan nyde en dukkert i havet.

Athen juli vejr

Sommeren fortsætter for alvor i juli måned med grader på mellem 21 og 32 grader. Vandtemperaturen ligger på omkring de 24 grader og solen skinner langt det mest af dagen. Chancen for nedbør er relativ lille.

Athen august vejr

I august er graderne mellem 21 og 32 grader. Solen skinner langt det meste af dagen og vandtemperaturen er på cirka 24 grader. Der er typisk ikke særligt meget nedbør i perioden.

Athen september vejr

I september falder graderne igen lidt og ligger typisk mellem 18 og 29 grader – perfekt for dem der synes sommerperioden er for varm. Vandtemperaturen er typisk på 24 grader, så man kan sagtens stadig bade i havet. I september er der typisk heller ikke så meget nedbør.

Athen oktober vejr

Oktober vejret ligger typisk mellem 14 og 23 grader. Vandtemperaturen ligger typisk på 21 grader. Stadig en fin temperatur til at bevæge sig rundt i byen og se de forskellige attraktioner. Der er risiko for nedbør.

Athen november vejr

I november falder graderne til mellem 10 og 18 grader. Vandtemperaturen ligger på omkring 19 grader. Solskinstimerne bliver mindre og der er igen risiko for nedbør.

Athen december vejr

I december falder graderne til mellem 8 og 14 grader. Der er ikke så mange timer med solskin og risikoen for nedbør er større. Vandtemperaturen er typisk 17 grader.

Værd at vide om Athen

Afrejse

Med Bravo Tours kan I rejse til Athens Riviera fra:

- København

Flyet lander i Athen.

Flyvetid

Ca. 3,5 time

Tidsforskel

+1 time i forhold til Danmark.

Valuta

Euro.

Miljøafgift

Fra 1. januar 2018 opkræver myndighederne en obligatorisk miljøafgift fra turister kaldet ECOTAX. Formålet er at kompensere for den CO2-udledning, som turismen medfører. Afgiften betales direkte til hotellet ved check-ind eller check-ud. Prisen afhænger af hotellets officielle hotelkategori, men svarer til ca. 2 - 15 € pr. værelse pr. nat.

Strande

Der er flere gode strande langs kysten. Nogle med lavt og klart vand.

Mad og drikke

Langs Attica-kysten finder I gode restauranter, der serverer både internationale og nationale retter i alle prisklasser. Restauranterne ligger både langs kysten og i byen.

Transport

Det er let at komme rundt i området både med offentlig transport og taxa. Taxa er forholdsvist billigt sammenlignet med Danmark.

Elektricitet

230 volt. Adapter er ikke nødvendig.

Billeje

Det er en god ide at leje bil, hvis I vil se området og de mange attraktioner i jeres eget tempo. I kan både leje bilen inden afrejse eller på rejsemålet gennem Bravo Tours’ rejseledere.

Shopping

Der er gode muligheder for shopping, men i Athen finder I endnu flere butikker – også internationale mærker.

Vores service

Rejsen foregår på egen hånd, og der er ikke dansktalende rejseledere på destinationen, men det er altid muligt at kontakte Bravo Tours i Danmark, hvis der opstår udfordringer eller spørgsmål.