• Safari i Tanzania

Om Tanzania

Om Tanzania

Tanzania er for mange synonym med safari. Det er typisk fra det nordlige Tanzania, at de mange safariudsendelser er optaget. Bravo Tours er i det nordlige Tanzania, hvor nogle af verdens bedste nationalparker og reservater ligger. Serengeti og Ngorongoro krateret er de naturreservater, der er mest besøgte og også de mest populære. Vi besøger selvfølgelig begge på vores safari i Tanzania. Serengeti er i særdeleshed kendt for den årlige migration, gnu- og zebravandringen, som fra december til juni giver bedst mulighed for at opleve disse store flokke af dyr. I selve migrationen – helt præcis tre uger i februar/marts – føder henved 90 % af hunnerne. Kalvene kan allerede stå oprejst syv minutter efter fødslen og to dage gamle kan de løbe fra en løve. Flokkene forbliver sydpå indtil græsset er spist, og kalvene har fået kræfter nok til at begive sig ud på vandringen nordpå – ca. i maj måned. Der er hannerne igen i brunst, og de opbygger og beskytter deres harem. Migrationen består af over en million gnuer, 200.000 zebraer, 250.000 Thomsons gazeller og over 100.000 Grants gazeller. De forskellige arter lever fredeligt sammen, og de er alle en del af en afbalanceret cyklus, som betyder, at de deles om føden uden at konkurrere. Gnuernes veludviklede lugtesans, zebraernes fine syn og gazellernes gode hørelse skaber et godt advarselssystem, og de store flokke gør det lettere for dyrene at overleve. Både Serengeti og Ngorongoro hører til UNESCO’s unikke verdensområder. Tanzania har mange mindre kendte nationalparker i det sydlige og selvfølgelig hendes majestæt, Kilimanjaro, Afrikas højeste bjerg, som hvert år bestiges af mange turister fra hele verden.

Højsæson
Tanzania er beliggende på den sydlige halvkugle, men har til trods for det et behageligt klima året rundt. I safariområderne er vi ofte højt over havets overflade, hvorfor der er behageligt og til tider køligt aften og nat. Den store dyrevandring er landets trækplaster, og Tanzania har derfor højsæson januar til marts, og derfor er det også i denne periode, at Bravo Tours laver safarirejser til Tanzania, men vi kan arrangere skræddersyede rejser til Tanzania året rundt.

Indkvartering
Bravo Tours benytter både lodges og teltlejre i Tanzania. I Serengeti bor vi i store lækre telte midt på savannen for at få den optimale og autentiske dyreoplevelse. Lodgene har flere faciliteter at byde på som pool og solterrasse. Fælles for begge er, at naturen er i fokus, og beliggenheden er god, så vi ikke bruger tiden på transport, og kan nyde udsigten til natur og dyr.

Badeferie
Ønsker du badeferie i Tanzania, er Zanzibar at foretrække. Udover de dejlige hvide sandstrande er øen kendt for krydderier og byen Stone Town, som man også flyver til, når man besøger øen. Vi har indkvartering i alle prisklasser og kan nemt arrangere et ophold på øen både med og uden safari.

Safariområder

Ngorongoro
Ngorongoro er dannet af den samme geologiske forandring som Great Rift Valley og var engang et bjerg lige så højt som Kilimanjaro. For omkring tre millioner år siden sprængte det sig selv i småstykker, og dækkede Serengeti med aske, mens bjergtoppen sank ned i krateret. I dag ligger kraterkanten i 2.285 meters højde. Ngorongoro er verdens største Caldera, altså en vulkan med sammenfalden top. Det har en diameter på 18 km og et areal på 260 km2. Ngorongoro er et fredet område og ikke en Nationalpark. Der er over 30.000 dyr, og det siges, at netop Ngorongoro har den største koncentration af rovdyr pr. km2. Ngorongoro, med det umulige navn, er en fortryllende oplevelse og et af verdens naturvidundere, der absolut bør opleves - ikke kun grundet stedets store dyreliv. Den stejle vej ned og op kræver firehjulstrukne vogne. På kraterkanten, der ligger højt oppe, er der ofte meget kolde morgener, men når man kommer ned til kraterbunden, og solen bryder gennem disen, der ofte ligger over krateret i de tidlige morgentimer, er der temmelig varmt. Krateret er også kendt for de meget store hanelefanter, som ikke kan komme op af krateret. På turen til Ngorongoro besøger vi ofte Olduvai Gorge, hvor de blotlagte fossillag giver os nogle af de tidligste og vigtigste spor af menneskeheden, også kendetegnet som menneskehedens vugge.

Serengeti
Serengeti - dette nærmest uendelige vildt-område på 14.763 km2 har meget smukke og skiftende scenerier. Græssavanne, busksavanne med de karakteristiske akacietræer og buske, søer og floder er jævnt fordelt, og imponerende stenformationer af vulkansk oprindelse - kopjes - er ”strøet” ud over den sydlige og centrale del af nationalparken. Variationen af landskaber er fundamentet for et økosystem med Afrikas største koncentration af vildt. Ofte præsenteres vi for flotte dyrefilm på tv, imponerende billeder i tidsskifter og bøger, men intet kommer i nærheden af oplevelsen ved selv at være på den grønne savanne i årets første måneder, når over en million gnuer føder godt 400.000 kalve. Rovdyr og turister flokkes om græsæderne, og sammen med de mange zebraer og gazeller er mængden af dyr imponerende - op mod to millioner. Løve- og hyæneflokke tager deres del, ligesom geparden, dyreverdenens sprinter, på denne flade steppe har kronede dage, når flokke af Thompsons gazeller forsigtigt nipper til det friske græs. Serengeti er som naboen i nord, Kenyas Masai Mara, i særdeleshed kendt for den årlige migration, gnu- og zebravandringen, som fra december til juni giver bedst mulighed for at opleve disse store flokke af dyr. Både Serengeti og Ngorongoro hører til UNESCO’s unikke verdensområder.

Lake Manyara
Lake Manyara ligger ved foden af Rift Valleys stejle skråninger og modtager derfor rigelige mængder vand fra højlandet og kan ernære et rigt og varieret dyreliv. Tæt, frodig skov, akacielunde, sumpede lysninger med tamarinde og mahognitræer og græssavanne ned mod søen. Søen fylder over 290 km2 eller godt to tredjedele af parkens areal. Fuglelivet er trækplasteret. Kombinationen af sodaholdigt og ferskt vand tiltrækker mange arter. Parken har mange abearter - både bavianer, marekatte og den lidt mindre kendte blå abe. Desuden findes elefanter, giraffer, zebraer og naturligvis adskillige gazellearter. Parken er kendt for sine træklatrende løver, som man dog skal være heldig for at opleve.

Tarangire
Tarangire-floden giver ikke kun parken navn, den er også en permanent vandforsyning til en af Tanzanias smukkeste nordlige parker. Parken er 2.600 km2 (lidt mindre end Fyn) og kan især i de tørreste måneder fra juli til oktober være bedre end berømte Serengeti. Parken har mange og meget store flokke af elefanter, løver, antiloper, zebraer og giraffer, så her findes alle de dyr, man kan ønske sig at se. På grund af parkens noget anderledes natur får man altid dejlige naturoplevelser også. I landskabet dominerer de forunderligt udseende baobabtræer, der ser ud til at have rødderne i vejret, og af og til ser man en leopard, der ligger og nyder solen på et af baobabtræets grene. Tarangire er et rigtig godt sted at starte sin Tanzania-safari.

her kan du komme på safari i Tanzania

Masaiernes Tanzania safari

Vi besøger de bedste safarireservater og naturbeskyttede områder på denne enestående rejse i verdens bedste safarilande.
Læs mere om safarien her >

Østafrikas horisonter

Ta´med på denne enestående safari til to af verdens bedste safarilande, Kenya og Tanzania. Dyre- og naturoplevelser står i kø for at imponere os.
Læs mere om safarien her >

Safariområder i Tanzania

Serengeti

Serengeti - dette nærmest uendelige vildt-område på 14.763 km2 har meget smukke og skiftende scenerier. Græssavanne, busksavanne med de karakteristiske akacietræer og buske, søer og floder er jævnt fordelt, og imponerende stenformationer af vulkansk oprindelse - kopjes - er ”strøet” ud over den sydlige og centrale del af nationalparken. Variationen af landskaber er fundamentet for et økosystem med Afrikas største koncentration af vildt. Ofte præsenteres vi for flotte dyrefilm på tv, imponerende billeder i tidsskifter og bøger, men intet kommer i nærheden af oplevelsen ved selv at være på den grønne savanne i årets første måneder, når over en million gnuer føder godt 400.000 kalve. Rovdyr og turister flokkes om græsæderne, og sammen med de mange zebraer og gazeller er mængden af dyr imponerende - op mod to millioner. Løve- og hyæneflokke tager deres del, ligesom geparden, dyreverdenens sprinter, på denne flade steppe har kronede dage, når flokke af Thompsons gazeller forsigtigt nipper til det friske græs. Serengeti er som naboen i nord, Kenyas Masai Mara, i særdeleshed kendt for den årlige migration, gnu- og zebravandringen, som fra december til juni giver bedst mulighed for at opleve disse store flokke af dyr. Både Serengeti og Ngorongoro hører til UNESCO’s unikke verdensområder.

Ngorongoro

Ngorongoro er dannet af den samme geologiske forandring som Great Rift Valley og var engang et bjerg lige så højt som Kilimanjaro. For omkring tre millioner år siden sprængte det sig selv i småstykker, og dækkede Serengeti med aske, mens bjergtoppen sank ned i krateret. I dag ligger kraterkanten i 2.285 meters højde. Ngorongoro er verdens største Caldera, altså en vulkan med sammenfalden top. Det har en diameter på 18 km og et areal på 260 km2. Ngorongoro er et fredet område og ikke en Nationalpark. Der er over 30.000 dyr, og det siges, at netop Ngorongoro har den største koncentration af rovdyr pr. km2. Ngorongoro, med det umulige navn, er en fortryllende oplevelse og et af verdens naturvidundere, der absolut bør opleves - ikke kun grundet stedets store dyreliv. Den stejle vej ned og op kræver firehjulstrukne vogne. På kraterkanten, der ligger højt oppe, er der ofte meget kolde morgener, men når man kommer ned til kraterbunden, og solen bryder gennem disen, der ofte ligger over krateret i de tidlige morgentimer, er der temmelig varmt. Krateret er også kendt for de meget store hanelefanter, som ikke kan komme op af krateret. På turen til Ngorongoro besøger vi ofte Olduvai Gorge, hvor de blotlagte fossillag giver os nogle af de tidligste og vigtigste spor af menneskeheden, også kendetegnet som menneskehedens vugge.

Lake Manyara

Lake Manyara ligger ved foden af Rift Valleys stejle skråninger og modtager derfor rigelige mængder vand fra højlandet og kan ernære et rigt og varieret dyreliv. Tæt, frodig skov, akacielunde, sumpede lysninger med tamarinde og mahognitræer og græssavanne ned mod søen. Søen fylder over 290 km2 eller godt to tredjedele af parkens areal. Fuglelivet er trækplasteret. Kombinationen af sodaholdigt og ferskt vand tiltrækker mange arter. Parken har mange abearter - både bavianer, marekatte og den lidt mindre kendte blå abe. Desuden findes elefanter, giraffer, zebraer og naturligvis adskillige gazellearter. Parken er kendt for sine træklatrende løver, som man dog skal være heldig for at opleve.

Tarangire

Tarangire-floden giver ikke kun parken navn, den er også en permanent vandforsyning til en af Tanzanias smukkeste nordlige parker. Parken er 2.600 km2 (lidt mindre end Fyn) og kan især i de tørreste måneder fra juli til oktober være bedre end berømte Serengeti. Parken har mange og meget store flokke af elefanter, løver, antiloper, zebraer og giraffer, så her findes alle de dyr, man kan ønske sig at se. På grund af parkens noget anderledes natur får man altid dejlige naturoplevelser også. I landskabet dominerer de forunderligt udseende baobabtræer, der ser ud til at have rødderne i vejret, og af og til ser man en leopard, der ligger og nyder solen på et af baobabtræets grene. Tarangire er et rigtig godt sted at starte sin Tanzania-safari.

Visum

Visum

Der er krav om visum, når du - som dansk statsborger - rejser til Østafrika.

Se mere om visumansøgning til Tanzania her

 

 

Del denne side via E-mail