Alle rejsemål
Rundrejser
Safari
Golf
Flybillet

Vietnams vidunderlige vandveje

0
Rejselængde 9 Nætter
Pris fra 05 marts 2022 13.499 kr
Se alle afgange

Med sin 3.450 km lange kystlinje er Vietnam et af Asiens smukkeste og mest spændende rejselande. Det er svært at finde et andet land, hvor man kan nå at opleve en så mangfoldig natur og kultur på blot 12 dage. Oplevelserne står ganske enkelt i kø i dette fascinerende land.

Bliv betaget af de smukke bjerge, flotte strande og uendelige rismarker, når vi starter i Vietnams hovedstad og fortsætter vores rejse ned gennem Vietnams vidunderlige vandveje. Disse vandveje er ganske unikke – lige fra den verdensberømte Halong-bugt til den ukendte perle Ninh Binh, der betegnes som Halong på land. Det er ganske enkelt smukkere, end man kan forestille sig!

Vi tager selvfølgelig også forbi det sydlige Vietnams højdepunkter ved Saigon, hvor Cu Chi-tunnellerne og Mekong-deltaet byder på fantastiske oplevelser.

Velkommen til dit livs oplevelser Vietnam!

 

OBS!
Tilladt bagage på indenrigsflyvninger er 20 kg samt 7 kg håndbagage
Familieindkvartering, hvor I bor mere end 3 personer, vil indkvartering enten være i familieværelser eller 2 sammenhængende værelser. På Halong bugten vil det dog være i 2 kahytter. Opgradering til private togkabiner er kun for 2 personer i en kabine.

Afrejse fra
  • Billund (BLL)
  • København (CPH)
Rejsens højdepunkter
  • Sejltur og overnatning på Halong-bugten
  • Byrundtur i Vietnams hovedstad, Hanoi
  • Cykeltur i Hanois handelsgader
  • Nattog til Danang
  • Udflugt til Ninh Bihn og til Cu Chi-tunnelerne
  • Oplev Mekong-deltaet
Og meget mere

Dagsprogram

Dag 1
På vej til Vietnam
På vej til Vietnam

I dag sætter vi kursen mod Vietnams vidunderlige vandveje. Vi rejser enten fra Billund eller København med Turkish Airlines, og efter et flyskifte i Istanbul, flyver vi sammen direkte til Hanoi, hvor der venter masser af spændende oplevelser. I flyet er der gode muligheder for at slappe af eller lade sig underholde af sin personlige skærm. Det er nemlig en udsøgt fornøjelse at flyve med Turkish Airlines.

Dag 2
Velkommen til Hanoi
Velkommen til Hanoi

I lufthavnen møder vi Bravo Tours’ dansktalende rejseleder, som tager os med til hotellet. Hurtigt opdager vi, at trafikken i Hanoi er lidt af en oplevelse i sig selv, for scootere og biler kører forbi i en turbulent strøm, der ser aldeles uoverskueligt ud.

Om aftenen nyder vi en god velkomstmiddag i Hanois gamle kvarterer. Vores kulinariske eventyr starter selvfølgelig med at smage den traditionelle vietnamesiske ret ”Pho”. Her stifter vi bekendtskab med det vietnamesisk køkken, som byder på et hav af oplevelser – ikke kun smagsmæssigt, men også læringsmæssigt, for det er nemlig på tide at lære at spise med spisepinde. Velkommen til Hanoi!

Vi overnatter på Adamas Hanoi Hotel, der ligger helt ideelt placeret i Hanois gamle handelskvarter. Hotellet ligger også meget tæt på Hoi Kiem søen, hvor det emmer af ægte Nordvietnamesisk atmosfære.

Dag 3
Kontrasternes Hanoi
Kontrasternes Hanoi

Godmorgen Hanoi og velkommen til en dag fyldt med oplevelser. Vi starter dagen med en gåtur ved Hanois åndehul, Hoan Kiem søen. Her vågner vietnameserne, mens de dyrker Thai Chi – en kinesiske kampkunst, der træner både krop og sjæl - og vi må gerne være med! Der sænker sig en fredfyldt og hyggelig stemning langs søen. Det er også her vi finder den ikoniske røde bro, som går over til Ngoc Son templet. Her får vi et indblik i Vietnams specielle form for folkereligion, der kommer fra buddhismen.

En rejse til Hanoi er ikke fuldendt uden en Cyclo, eller cykeltaxa-tur som vi kalder det på dansk. Vi tager med en trehjulet cykel, og chaufføren sørger for, at vi kommer rundt i det gamle kvarter, også kaldet de 36 gader. Hver gade henviser til det, som der sælges netop her. Det betyder altså, at du kan besøge silke-, sølv-, træ- eller papirgaden, alt efter, hvad du mangler. Når man sidder som passager i cyklen, er der også en god mulighed for at beundre Hanois historisk arkitektur, der særligt er kendetegnet ved de okkergule bygninger fra kolonitiden.

Til frokost nyder vi den mest populære servering i Hanoi, nemlig ”Bun Cha”, som er traditionelle vietnamesiske retter fx forårsruller og grillet kød. Eftermiddagen er til fri disposition, og der vil selvfølgelig være mulighed for at handle i de gader, man gerne vil besøge igen.

Vi overnatter – ligesom i går - på Adamas Hanoi Hotel.

Dag 4
Verdensberømte Halong-bugt
Verdensberømte Halong-bugt

Vi har oplevet det hektiske og imponerende liv i hovedstaden, men Hanoi har også en helt anden side! Den ser vi nærmere på i dag.

”Ingen har besøgt Vietnam, hvis ikke man har besøgt Halong-bugten”. Sådan siger et gammel mundhæld, og når først man har besøgt Halong-bugten, ved man, at det taler sandt. Vi kører fra Hanoi og bliver hurtigt opslugt at den smukke og magiske natur. Efter ca. 3 timer er vi fremme ved Halong-bugten, et naturligt vidunder, og absolut et af landets smukkeste vartegn. Vi sejler ud på det smaragdgrønne vand, oplever gemte grotter undervejs, nyder den friske seafood og ser de berømte kalkstenssøer. Landskabet er intet mindre end indbegrebet af smukt, og derfor også en del af UNESCOs verdensarvsliste.

Vi indkvarteres i fine, private kahytter, og overnatter på Halong-bugten om bord på båden Bai Tho Junk.

Dag 5
Smukkere end smukt – og videre til Danang
Smukkere end smukt – og videre til Danang

I dag vågner vi til bådens vuggende rytmer, og vi kan endda nå en dukkert før morgenmaden. Båden sejler stille videre, og naturen viser sig igen fra sin magiske side, når solens stråler rammer vandet, og tågen stille letter. Naturen skifter konstant form, og finurlighederne står i kø. Undervejs ser vi nogle af de flydende sigøjnerlandsbyer og smukke grotter.

Tilbage på land fortsætter vi nu til Ninh Bihn – en helt overset destination i det sydlige Red River Delta, hvor vi finder ”Halong på land”. UNESCO-området er kendt for de store, smukke kalkstensformationer, som rejser sig fra land i stor kontrast til det ellers flade landskab. Vi nyder sejlturen med de fantastiske udsigter til rismarker og høje kalkstenbjerge - det er næsten som i et maleri og kort sagt en virkelig smuk oplevelse. Vi spiser en dejlig middag i billedskønne Ninh Bihn, inden vi går ombord på toget mod Danang.

På togturen venter endnu flere smukke oplevelser – det er nemlig en strækning med både udsigt til rismarker, bjerge og landsbyer. Når mørket falder på, går vi til ro og sover i firepersoners kupéer, men det er muligt at opgradere til en topersoners kupé (tilkøb). Der er aircondition i kahytterne.

Dag 6
Hoi Ans uforglemmelige oplevelser
Hoi Ans uforglemmelige oplevelser

I dag vågner vi op ombord på toget, hvor vi nyder en let morgenmad. Undervejs kan vi nyde den spektakulære udsigt, for toget tager os bl.a. med forbi den smukke strand Lang Co og den nordlige grænse ved det tidligere kongedømme Champa.

Vi ankommer til Danang omkring middag, hvorfra vi fortsætter videre til Hoi An. Rejsen dertil er smuk, og når vi ankommer til Hoi An, er det let at forstå, at byen er en del af UNESCOs verdensarv. Her finder vi en skøn kombination af traditionel arkitektur, caféer, små kunstbutikker og skræddere.

Engang var Hoi An en af verdens største handelshavne. Alle verdens stormagter har gennem tiden lastet og afleveret varer i byen – det betyder også, at mange nationer gennem tiden har sat sit præg på byen. Vi tjekker ind på vores hotel i Hoi An, hvorfra vi tager på en herlig byrundtur til den smukke, gamle bydel. Vi oplever den gamle japanske bro, som deler Hoi An i to, men vi besøger også lokale og farverige markeder og de gamle huse med kinesisk, japansk og fransk arkitektur.

Vi overnatter på Phu Thinh Resort & Spa i Hoi An

Dag 7-8
Hoi An som du ønsker det
Hoi An som du ønsker det

Hoi An er bestemt en hyggelig og stemningsfyldt by og opleves bedst til fods eller på cykel. Bravo Tours’ dansktalende rejseleder arrangerer en cykeltur til rismarkerne, hvor vi kommer tæt på det lokale liv på landet. Vi besøger bl.a. små landsbyer, hvor livet går sin daglige gang. Du bestemmer dog helt selv, om du har lyst til at deltage, eller om du hellere vil bruge dagen på egen hånd. Vi bor centralt med under 10 minutters gang til den gamle bydel, 2 km fra den japanske overdækkede bro og 5 km fra den smukkeste hvide sandstrand An Bang, som er én af Vietnams allerbedste strande. Hotellet har et dejligt poolområde med solterrasse, så du har også god mulighed for at slappe af og fordøje alle turens oplevelser, inden nye spændende oplevelser banker på. Vi anbefaler dog, at du tager en tur i Hoi An by Night, for når mørket sænker sig over byen, lyser den op med lanterner i mange forskellige farver. Det giver en helt særlig stemning!

Vi overnatter på Phu Thinh Resort & Spa eller tilsvarende hotel i Hoi An.

Dag 9
Saigon og Cu Chi-tunnellerne
Saigon og Cu Chi-tunnellerne

I dag starter vi med at køre til lufthavnen, og efter en kort flyvetur fra Hoi An ankommer vi til Ho Chi Minh City eller Saigon, som mange stadig kalder byen. Populært siges det, at hele det sydlige Vietnam er samlet i denne by, og det gør den blot endnu mere betagende og fantastisk. I gaderne bliver vi igen forbløffet af millioner af motorcykler, der snor sig omkring.

Om eftermiddagen går vi på opdagelse i den spændende historie. Vi tager ud til Cu Chi-tunnellerne, der er et flere hundrede kilometer langt tunnelsystem under jorden. Det blev bygget af vietnameserne for at bekæmpe først franskmændene og senere amerikanerne. Tunnelerne blev så lange og store, at de mest af alt minder om små byer i sig selv – en utrolig oplevelse, hvor vi får mulighed for selv at gå på opdagelse i tunnellerne.
På vej tilbage til vores hotel kører vi forbi den ikoniske Notre Dame katedral og det gamle hovedpostkontor fra 1889.

Om aftenen tager vi på en hyggelig gåtur i de gamle, franske boulevarder, der er bygget i en helt anden stil end resten af byen. Området stikker derfor noget ud fra bybilledet. Har du lyst, tager Bravo Tours’ danske rejseleder dig gerne med til Ben Thanh markedet, som er det ældste marked i Ho Chi Minh-byen. Her kan du gøre en god handel.

Vi overnatter på Victory Saigon Hotel i Saigon, der ligger centralt placeret i forhold til et væld af storbyens seværdigheder, gode restauranter, cafeer, samt det enorme Benh Thanh Marked. Hotellet har også tagpool, loungebar, fitness og spa.

Dag 10
Tid på egen hånd eller oplev Mekong-deltaet
Tid på egen hånd eller oplev Mekong-deltaet

Dagen i Saigon er til fri disposition.

Bravo Tours arrangerer en udflugt (tilkøb) til Vietnams frodige spisekammer; Mekong-deltaet. Her kommer vi helt tæt på naturen og en frodighed uden lige! Vi kører gennem Saigons morgenmyldertrafik og sætter kursen mod syd. Trafikken skiftes dog hurtig ud med små, mudrede stier og det stille liv på landet, hvor børn er på vej i skole. I gamle dage blev Mekong-floden og deltaet brugt til at fragte varer fra område til område, og i dag er der stadig flydende markeder, hvor de handler på floden. Vi nyder en god frokost, inden vi kører tilbage til Saigon, hvor vi nyder eftermiddagen.

Om aftenen spiser vi en skøn afskedsmiddag.

Vi overnatter igen på Victory Saigon Hotel i Saigon.

Dag 11
Saigons sidste timer
Saigons sidste timer

I dag slutter vores eventyrlige rejse fra Vietnam i nord til Vietnam i syd. Vi nyder de sidste timer i Saigon inden vi køres til lufthavnen for vores returrejse til Danmark.

Dag 12
Hjemme i Danmark
Hjemme i Danmark

I dag er vi igen hjemme og har dansk jord under fødderne. Vi er rige på oplevelser og har oplevet to fortryllende rejselande, der konstant har overrasket os med masser af ferieminder.

Alt dette er inkluderet i rejsen

  • Fly fra Billund eller København til Hanoi og retur fra Saigon med Turkish Airlines med flyskifte i Istanbul
  • Flere måltider om bord på flyet
  • Gratis drikkevarer ombord på flyet
  • 9 overnatninger på rundrejse i Vietnam med indkvartering som beskrevet eller tilsvarende
  • Dansktalende vietnamesisk rundrejseleder
  • Alle udflugter og entreer ifølge programmet
  • Alle fly- og bustransporter mellem destinationerne
  • Daglig morgenmad på hele rundrejsen og badeferien
  • 2 frokoster på rundrejsen
  • 4 middage på rundrejsen
  • Cykeltaxitur i Hanoi
  • Besøg til de 36 handelsgader
  • Hoan Kiem-søen
  • Den Røde Bro og Ngoc Son Templet
  • Sejltur og overnatning på Halong-bugten
  • Bådtur i Ninh Bing
  • Nattog til Danang
  • Byrundtur i Hoi An
  • Udflugt til Cu Chi-tunnelerne
  • Notre Dame-katedralen
  • Det gamle posthus i Saigon
  • Genforeningspaladset
  • Byrundtur i Saigon til de franske boulevarder
  • Besøg til Benh Thanh-markedet
  • Fly fra Danang til Saigon

Dette er ikke inkluderet

  • Drikkepenge – beregn ca. 250 kr. pr. person
  • Drikkevarer og øvrige måltider
  • Rejseforsikring
  • Afbestillingsforsikring

Datoer og priser

  • Rejsende
  • Rejsende
  • Rejsende
  • Rejsende
  • Rejsende
  • Rejsende
  • Rejsende
  • Rejsende
  • Rejsende

Her bor du på rundrejsen

Adamas Hanoi Hotel | Hanoi

Her bor du godt og ideelt placeret i Hanoi’s gamle handelskvarter. Hotellet er meget tæt placeret ved Hoi Kiem søen, hvor det emmer med ægte Nordvietnamesisk atmosfære.

Bai Tho Cruise | Halong bugten

Bai Tho’s smukke hvide junker tager os med rundt i Halong bugtens fortryllende smaragdgrønne hav. En uforglemmelig oplevelse med overnatning og fuld forplejning på cruiset. 
Læs mere om cruiset på deres hjemmeside her

Tog fra Hanoi til Danang – En unik lokal oplevelse

Når du rejser i tog, bliver rejsen en del af oplevelsen, og du kommer på denne måde til at se det ægte Vietnam. Med Vietnam Railways toget rejser vi i 4-personers kupéer med soft sleeper billetter, som gør rejsen let og behagelig. Undervejs vil du opleve Vietnams smukke natur med rismarker, bjerge, landsbyer og kyststrækninger.

Phu Thinh Resort & Spa | Hoi An

På Phu Thinh Resort & Spa bor du centralt med under 10 minutters gang til den gamle bydel, 2 km fra den japanske overdækkede bro og 5 km fra den smukkeste hvide sandstrand An Bang, som er én af Vietnams allerbedste strande. Hotellet har et dejligt poolområde med solterrasse, så du har også god mulighed for at slappe af og fordøje alle turens oplevelser, inden nye spændende oplevelser banker på. 
Læs mere om hotellet på deres egen hjemmeside her >>

Victory Hotel Saigon | Saigon

Her bor du bekvemt og centralt i Saigon, tæt placeret på et væld af storbyens seværdigheder, og ligger i meget tæt afstand til masser af gode restauranter, cafeer, samt det enorme Benh Thanh Marked. Hotellet har tagpool, loungebar, fitness og spa.
Læs mere om hotellet på deres egen hjemmeside her >>

Udflugter du kan tilkøbe på rundrejsen

Mekong deltaet

Udforsk Mekong Deltaet og oplev noget af det utrolige natur og live i det sydlige Vietnam. Med traditionel sampang-båd sejler vi langs Vietnams smukkeste vandveje og floder med massevis af frugtplantager og fiskerlandsbyer. På vejen besøger vi flere små familievirksomheder og får indsigt i deres dagligdag på deltaet, med produktion af blandt andet kokos-slik og honning-te. Om eftermiddagen skal vi opleve en helt anden siden af deltaet, når vi tager på cykeltur. Her møder vi de lokale og udforsker det traditionelle landsbyliv.

Udflugten inkluderer frokost på lokal restaurant.

Vejledende pris
Voksne kr. 400 pr. person
Børn kr. 300 pr. barn.

PDF-PROGRAM

Måske kunne dette også være interessant?

Fascinerende Nordvietnam og badeferie i Hoi An
0

Tag med på rundrejse til et af Østens mest fascinerende lande – Vietnam! På vores rejse tager vi dig med til Nordvietnams absolut største og mest uforglemmelige oplevelser og til Hoi An, hvor der venter dig en uovertruffen badeferie i Vietnams hyggeligste by.

I nord venter storbyens oplevelser i hovedstaden Hanoi, hvor gadernes travle folkeleben og de storslåede, historiske seværdigheder kæmper om vores opmærksomhed. Kontrasten til gadernes myldrende liv møder vi på et cruise i den UNESCO-fredede Halong-bugt, hvor det smaragdgrønne vand og de knejsende kalkstensklipper smelter sammen i et næsten overjordisk smukt skue. Vi kommer tæt på landets dramatiske historie, og vi smager os igennem det lækre, lokale køkken, når vi besøger både restauranter, kaffebarer og lokale familier. Og når det er blevet tid til at fordøje rundrejsens mange, store indtryk, drejer vi kompasnålen mod syd, hvor en af de mest charmerende byer i hele Sydøstasien venter – nemlig Hoi An.

Bered dig med eventyrlyst og store forventninger, for der venter en uforglemmelig rejse, der giver dig det bedste af Nordvietnam. Rejsen er sammensat med et spændende og oplevelsesrigtprogram i Nordvietnam og Hoi An. Hoi An er vietnams hyggeligste by og her er oplevelser naturligvis også inkluderet og der er god tid til at opleve byen i eget tempo og bade i det skønne sydkinesiske hav. 

Rejsen gennemføres i små grupper fra 10 til 24 personer, og det hele er selvfølgelig med dansktalende rejseleder og masser af oplevelser og lækre måltider inkluderet. Alt dette - og mere til - er der mulighed for at opleve på denne smukke rejse i Vietnam.

OBS!
Om vinteren består rundrejse programmet af 17 dage, hvor vi får en nat mere i Hoi An og ankommer til Danmark på dag 17.

Tilladt bagage på indenrigsflyvninger er 20 kg samt 7 kg håndbagage
Familieindkvartering, hvor I bor mere end 3 personer, vil indkvartering enten være i familieværelser eller 2 sammenhængende værelser. På Halong bugten vil det dog være i 2 kahytter.

14 Nætter 15.999 kr
Afrejse fra
  • Billund (BLL)
  • København (CPH)
Vidunderlige Sydvietnam og eksotisk badeferie
0

Rejs med til det sydlige Vietnam, hvor vi tager på en rundrejse til nogle af områdets største højdepunkter. Glæd dig til at opleve storbyen Saigon, der både rummer det moderne og historiske, ta’ med til de historiske Cu Chi tunneller og det smukke Mekong-delta. Det er blot nogle af de oplevelser, der venter på os i Vietnam.

Efter rundrejsen fortsætter vi til det eksotiske ferieparadis, Phu Quoc. Det er Vietnams største ø, der både byder på flotte sandstrande, tropisk vegetation, hyggelige fiskerlandsbyer, lokalt liv og meget, meget mere. Her er vejret godt året rundt – perfekt som afslutning på din rundrejse. På badeferien bor vi på et dejligt kategori 3-resort på sandstranden Long Beach. 

Alle dagene er selvfølgelig med dansktalende rejseleder, så du får mest ud af din rejse.

OBS!
Om vinteren består rundrejse programmet af 17 dage, hvor vi får en nat mere i Phu Quoc og ankommer til Danmark på dag 17.

Tilladt bagage på indenrigsflyvninger er 20 kg samt 7 kg håndbagage
Familieindkvartering, hvor I bor mere end 3 personer, vil indkvartering enten være i familieværelser eller 2 sammenhængende værelser.




14 Nætter 14.499 kr
Afrejse fra
  • Billund (BLL)
  • København (CPH)

Vietnam Se på kort

Hovedstad: Hanoi Valuta: Dong Tidsforskel: +6 timer Sprog: Vietnamesisk Befolkningstal: 85,7 mio.
Gennemsnitstemperatur
20° januar
20° februar
23° marts
27° april
32° maj
33° juni
33° juli
32° august
31° september
29° oktober
25° november
22° december

Del denne side via E-mail