Indrejseformular til Spanien

Indrejseformular til Spanien

For at udfylde spørgeskemaet anbefales det at bruge Google Chrome eller Firefox som browser. 

De spanske myndigheders indrejseformular – SpTH – skal udfyldes tidligst 48 timer før afrejse. Det gælder for alle rejsende over 12 år.

Rejsende med et EU COVID Digital Certificate (DCC) 

Rejsende med et EU COVID Digital Certificate (DCC) er fritaget fra at udfylde spørgeskemaet. Vi anbefaler dog, du validerer dit EU COVID Digital Certificate inden afrejse. Du modtager ikke en QR-kode inden afrejse, men skal i stedet kunne fremvise dit EU COVID Digital Certificate enten digitalt eller printet ved ankomst.

Se vores vejledning og følg vejledning 1.

Rejsende som ikke har et EU COVID Digital Certificate (DCC) 

Rejsende som ikke har et EU COVID Digital Certificate (DCC) skal udfylde spørgeskemaet. Når du har udfyldt indrejseformularen, modtager du en QR-kode, som du skal gemme og vise ved ankomst – enten digitalt eller printet.

Se vores vejledning og følg vejledning 2.

Det er en god ide at have din billet og dit pas klar, da du undervejs skal udfylde dit flynummer og ankomstdato.

Det er vigtigt, at du/I udfylder formularen for alle rejsende på billetten, da du/I ellers ikke kan rejse ind i landet. Du er som rejsende selv ansvarlig for at udfylde formularen og gøre det korrekt og rettidigt. Hvis du ikke gør dette, bliver du afvist ved check-in og nægtet adgang. Rejsen refunderes ikke i disse tilfælde.

Step 4 i rejsevejledningen
I øjeblikket er der nogle regioner i Danmark der ikke skal udfylde om de rejser på vaccination, test eller antistoffer. Så får du ikke spørgsmålet er dette altså helt korrekt. 

Du vil efterfølgende modtage en QR-kode (den sendes til din mail umiddelbart inden afrejse). Denne QR-kode skal du enten medbringe på din telefon eller printe ud. Modtager du – mod forventning - ikke QR-koden, skal du blot medbringe den bekræftelse, du har fået efter, at du har udfyldt spørgeskemaet.

Når du ankommer til dit rejsemål, scanner myndighederne denne kode og udtager herfra stikprøvekontrol for COVID-19. Bliver du udtaget til test, tages denne straks, og du vil fortsætte rejsen til hotellet. Spørgeskemaet er udelukkende indført for at gøre din ferie så tryg som muligt. 

Har du problemer med formularen? De spanske myndigheder har oprettet en engelsktalende hotline, som er åben døgnet rundt: +34 910 503 050.

BEMÆRK
Vi får i øjeblikket mange spørgsmål vedr. coronatest inden afrejse. Du skal IKKE testes, hvis du er færdigvaccineret (mere end 14 dage siden sidste stik). Flere spørger også, hvilket sædenummer, man skal skrive i indrejseformularen – her skal du blot udfylde et fiktivt nummer fx 17A, hvis ikke du kender dit sædenummer. Du finder flere svar omkring udfyldelse af din indrejseformular til Spanien i vores danske vejledning.

Du skal bl.a. bruge følgende oplysninger for at udfylde skemaet:

  • Billet (her finder du alle de nødvendige informationer om selve rejsen)
  • Pas (du skal oplyse pasnummer)
  • Hvilke lande du har opholdt dig i de seneste 14 dage

Når du skal svare på, i hvilken region du skal holde ferie skal du vælge

- For Mallorca "Illes Balerias" 
- For Costa del Sol "Andalucia"
- For Costa de Almeria "Andalucia"
- For De Kanariske Øer "Canarias" 

Når du skal svare på, i hvilken provins du skal holde ferie skal du vælge
- Rejser du til Mallorca vælger du Balears, Illes
- Rejser du til Gran Canaria vælger du Palmas, Las
- Rejser du til Fuerteventura vælger du Palma, Las
- Rejser du til Lanzarote vælger du Palma, Las
- Rejser du til Tenerife vælger du Santa Cruz de Tenerife
- Rejser du til La Palma vælger du Santa Cruz de Tenerife

Når du skal vælge hvilken by kan du vælge disse, hvis du ikke kan finde den præcise by
- For Mallorca - Palma

- For Gran Canaria – Palmas de Gran Canaria, Las
- For Fuerteventura – Puerto de Rosario
- For Lanzarote Syd – Yaiza
- For Lanzarote Øst – Teguise

- For Tenerife Syd – Arona
- For Tenerife Nord – Santa Cruz de Tenerife
- For La Palma – Santa Cruz de la Palma

Vær opmærksom på at du ikke kan bruge æ, ø og å. 

Vejledningsvideo

Vejledningsvideo

Del denne side via E-mail