Alle rejsemål
Rundrejser
Safari
Golf
Flybillet
Her får du
  • Ferie direkte ud til stranden
  • Halvpension, mulighed for helpension
  • Gratis WiFi
  • Aktiviteter og underholdning

Hotel Residence Sciabache

3
Her får du
  • Ferie direkte ud til stranden
  • Halvpension, mulighed for helpension
  • Gratis WiFi
  • Aktiviteter og underholdning
Tilbage

FIND DIN PRIS

  • Rejsende
Luk Rejser fra
Fra
 
Luk Afgangsdato
Vælg afrejse dato
Gennemsnitspris pr. måned
Luk Rejselængde
Rejselængde
Luk Rejsende

Hotel Residence Sciabache

  • Aircondition
  • Børnepool
  • Gratis WiFi
  • Halvpension
  • Pool
  • Restaurant
  • Strand

Ferie direkte ud til stranden på familiedrevet hotel i maleriske Zambrone
Det smukke, familievenlige og hyggelige hotel Hotel Residence Sciabache ligger blot et stenkast fra Zambrones indbydende sandstrand. Det firestjernede hotel er et perfekt valg for dig, der ønsker at nyde vidunderlige feriedage ved poolen eller havet – med super mulighed for at tage på opdagelse det omkringliggende område og den middelalderlige by Tropea.

Hotel Residence Sciabache byder dig velkommen med en dejlig have med frodige buske og træer samt farverige blomster, hvilket skaber en behagelig og beroligende atmosfære. Her kan du slappe af og nyde det gode ferieliv. Hotellet har et dejligt poolområde med flere liggestole og parasoller. Når du skal køle af, er der to pools at vælge imellem. Og for de små poder er der en børnepool. Du kan også køle af med en forfriskning fra hotellets poolbar. Hvis du foretrækker salte bølger og varmt sand mellem tæerne, er stranden kun en kort gåtur væk. Her er der også gratis liggestole og parasoller til hotellets gæster.

I hotellets restaurant kan du spise dine inkluderede måltider – din ferie er nemlig med halvpension. Og skal ferielivet være endnu nemmere, kan du vælge at tilkøbe helpension. Vil du nyde en drink eller en farverig forfriskning før eller efter middagen, kan du besøge hotellets bar.

På Hotel Residence Sciabache har du rig mulighed for at krydre det afslappede ferieliv med sjove aktive indslag. Hotellet tilbyder fx forskellige former for sport såsom beachvolley, billard (mod gebyr), fodbold, tennis, bordtennis og bueskydning. Du har også mulighed for at prøve dykning (mod gebyr) og leje cykler (mod gebyr) via lokale aktører i Zambrone. Hotellet har også sit eget italienske animationsteam, der i højsæsonen arrangerer aktiviteter og underholdning både dag og aften. For de yngste gæster er der en legeplads og en italiensk miniklub.

Hvis du ønsker at tage på opdagelse i det omkringliggende område og opleve mere af fantastiske Calabrien, er Zambrone togstation kun en kilometer fra hotellet. Herfra kan du nemt komme til de nærliggende byer og den berømte middelalderby Tropea med tog. Hotellet tilbyder også shuttleservice til Tropea (mod gebyr).

Sådan bor du 
På Hotel Residence Sciabache kan du vælge mellem følgende værelsestyper:

Dobbeltværelserne er cirka 25 m2 store og beliggende i stueetagen. Dobbeltværelserne har badeværelse og terrasse og er udstyret med hårtørrer, kedel, tv, safebox (mod ekstra gebyr), WiFi og aircondition.

Familieværelse er cirka 55 m2 store og består af en stue med sovepladser, to soveværelser, eget badeværelse og balkon. Familieværelserne er udstyret med køleskab, hårtørrer, kedel, TV, WiFi, aircondition* og safebox (mod gebyr).

Pension
Opholdet på Hotel Residence Sciabache er med halvpension. Det er muligt at opgradere til helpension.

Vælger du et ophold med halvpension, har du morgenmad og aftensmad inkluderet (ekskl. drikkevarer til aftensmaden). Vælger du opholdet med helpension, har du morgenmad, frokost og aftensmad inkluderet (ekskl. drikkevarer til frokost og aftensmad). Morgenmaden serveres fra buffet. Oftest serveres frokost og aftensmad ligeledes fra buffet, men sommetider serveres disse måltider i form af en menu med forskellige valgmuligheder.

Mere om Hotel Residence Sciabache
På stranden kan du benytte dig af en parasol og to liggestole pr. værelse. De gratis liggestole og parasoller finder du fra tredje række solsenge. Første og anden række solsenge kan benyttes mod booking og gebyr. 
I familieværelserne er der kun aircondition i opholdsområdet, ikke i soveværelserne.

Om hotellet
Afstand til centrum Tropea, 9 km
Afstand til lokalt centrum 1 km
Afstand til lufthavn 50 km
Afstand til strand 30 m
Aircondition Ja
Antal værelser 85
Bar Ja
Billiardbord Ja
Bordtennis Ja
Børneklub International
Børnepool Ja
Hårtørrer Ja
Kaffe/Te faciliteter Ja, kedel
Legeplads Ja
Parkering Ja
Pool Ja
Poolbar Ja
Poolhåndklæder Ja, mod gebyr
Reception Ja
Rengøring, pr. uge 7
Restaurant Ja
Safebox Ja, mod gebyr
Skift af håndklæder, pr. uge 2
Skift af sengelinned, pr. uge 2
Strandhåndklæder Ja
Telefon på værelset Ja
Tennis Ja
TV på værelset Ja
Underholdning Ja
Volleyball Ja
WiFi Ja, gratis

Kort

Klik her for at se hotellets beliggenhed

Del denne side via E-mail