Alle rejsemål
Rundrejser
Safari
Golf
Flybillet
  • Punta Cana

Om Punta Cana

Punta Cana – øens bedste strande
Vil I opleve de ægte caribiske strande, så skal I vælge Punta Cana! Et helt fantastisk område, der ligger helt mod øst, og det er lige præcis her, at Atlanterhavet bliver til Det Caribiske Hav. Indtil 1980’erne var turismen endnu ikke udbredt, men pga. de faldende sukkerpriser ser det nu helt anderledes ud. I dag er Punta Cana et populært rejsemål, fordi det har alt det, man har brug for: fantastiske hoteller, kridhvide strande og ikke mindst gode oplevelsesmuligheder.

De kridhvide strande og spændende aktiviteter
Rejser I til Den Dominikanske Republik for at nyde livet og de kridhvide strande, som vi kender Caribien for, så er Punta Cana det helt rette valg. Øen har mere end 500 kilometer lange, kridhvide strande, men mange af de allerflotteste ligger langs Punta Canas kyst. De fleste hoteller ligger lige ned til stranden, så I kan nyde livet og slappe helt af. Vil I opleve mere, behøver I ikke bevæge jer langt – på stranden findes der nemlig flere aktiviteter: ridning, surfing, tennis og sågar golf helt ud til kysten. Netop golf er øen kendt for, og Punta Cana har mange smukke baner. 

Det bedste til dig…
Bravo Tours har udvalgt flere førsteklasses hoteller i Punta Cana. Fælles for de fleste er, at de ligger lige ned til stranden, og at All Inclusive indgår i prisen. Rejser i til Den Dominikanske Republik vil i hurtigt opdage, at de har sat baren højt – både når det gælder All Inclusive og servicen generelt. Her er intet overladt til tilfældighederne, og hotellets personale vil gøre alt for at give jer en god ferieoplevelse. 

Imponerende oplevelser
Det er ingen hemmelighed, at naturen er overdådig i Den Dominikanske Republik. Bravo Tours har flere forskellige udflugter på programmet – hvis det ellers er muligt at løsrive sig fra strandene og den skønne udsigt. For det kan være svært! Får I lyst, er det både muligt at opleve den skønne natur, smage på den lokale rom og besøge hovedstaden, Santo Domingo. 

Transfer
Det tager ca. 25 minutter at køre fra lufthavnen ved Punta Cana til første hotelstop. 

Fakta om Punta Cana
I Punta Cana bor der ca. 100.000 indbyggere. Områdets navn betyder direkte oversat ”stedet for de hvide sukkerør”, da området før i tiden var kendt for sukkerproduktion. I dag er det bedre kendt som et af de bedste steder at holde ferie i Den Dominikanske Republik. 

 

 

Hoteller i Punta Cana

Del denne side via E-mail