Turen til Koh Chang
Koh Chang ligger godt 340 kilometer syd for Bangkok. Når du lander i Bangkok, bliver du hentet af en komfortabel bil eller minivan og skal køre ca. 4 til 5 timer alt efter trafik for at komme til kahen i Ao Thammachat. Turen er perfekt til at komme helt ned i gear, så du er klar til den fantastiske ferie, der venter forude. Undervejs på turen kan man aftale med chaufføren, hvis man gerne vil holde en eller flere pausee for at strække benene eller købe lidt at drikke.
Når du ankommer til kajen Ao Thammachat, som ligger på fastlandet ud for Koh Chang, kører du ombord på en færige. Færgen sejler en gang hver time. På færgen kan du nyde den smukke udsigt eller drikke en dejlig kop kaffe, øl eller vand. Færgeturen tager ca. 30 minutter.
Vel fremme på Koh Chang bliver du kørt direkte til dit hotel. Det tager 10 til 20 minutter alt efter hotel.
Koh Chang byder på uspoleret og smuk natur
Synet der møder dig på øen er fuldstændig vidunderlig. Du vil blive mødt af uberørt natur, frodige regnskove og en afslappet atmosfære. Øen er ideel for naturelskere, eventyrere og strandentusiaster. Koh Chang er særligt kendt for deres fantastiske strande med blødt, hvidt sand og klart blåt vand.
Koh Chang er også hjemsted for flere imponerende vandfald, hvor du kan vandre gennem skovene og nyde en forfriskende dukkert i det klare, kølige vand. Begiv dig ud på guidede junglevandringer for at spore dyreliv og se betagende panoramaer, som Klong Plu Vandfaldet, Than Mayom vandfaldet, Klong Nonsi vandfaldet eller Salak Phet udsigtspunkt.
Tag på tur i mangroveskovene i båd eller på gangbroer af træ og oplev ildfluerne blinke i mørket, eller besøg de autentiske fiskerlandsbyer som Bang Bao. Bang Bao er kendt for sine stolpehuse og travle kaj fyldt med restauranter, butikker og vandbaserede aktiviteter.
Slap af på kysten, svøm i havet, solbad på stranden, udforsk de smukke vandfald eller gå på opdagelse i de fascinerende omgivelser. En ting er sikkert – du kan se frem til et utroligt smukt syn, nærmest uanset hvor du befinder dig på øen.
Et hav af muligheder på Koh Chang
På Koh Chang er det kun fantasien der sætter grænser. Foryng dig selv i øens spaer, som tilbyder traditionelle thailandske massager, velværebehandlinger eller yogaklasser. Skal der mere fart over feltet kan du prøve nogle af de lidt vildere aktiviteter som fx Zipline, ATV-kørsel eller klatring.
Øen er også særlig kendt for dens imponerende dykkespots. Omkring øen findes der mange gemte steder, som er oplagt at udforske for den eventyrlystne dykker. Oplev det farverige undervandsliv og koraller, eller deltag i vandaktiviteter som kajakroning, paddleboarding eller sejlture.
Du kan også gå på opdagelse i øens mange charmerende bugter og strande. Der er både de mere afsonede strande, hvor tosomheden kan nydes i ro og fred, eller de lidt mere livlige strande, hvor du kan finde forskellige vandsportsaktiviteter og strandbarer.
Ønsker du at opleve noget mere kulturelt, så kan du med fordel besøge de lokale templer som fx Wat Salak Phet eller Wat Bang Bao. Her kan du høre mere om øens kultur og spændende historie.
Til natteravnene findes der på øen også et livligt natteliv. Særligt i områderne White Sand Beach og Lonely Beach er der liv i gaden med både livemusik, strandbarer og thailandsk underholdning.