Krydstogt til De Kanariske øer og Madeira

Rejselængde 7 Nætter
Pris fra 01 marts 2026 15.499 kr
15.999 kr
Se alle afgange

Kom med ombord på et stemningsfuldt krydstogt, hvor komfort, solskin, socialt samvær og store oplevelser går hånd i hånd. Vi stævner ud fra Tenerife og sætter kursen mod de smukke kanariske øer – Lanzarote, Fuerteventura, La Palma og Gran Canaria – med en charmerende afstikker til den portugisiske, grønne perle Madeira.

Vi går i land på hver af øerne, hvor en bus eksklusiv for Rejseklubbens gæster vil fragte os rundt, så vi oplever det bedste af ølivet i Atlanterhavet. Vi skal udforske Lanzarotes vulkanske landskaber og kunstneriske grotter, Fuerteventuras økologiske gårde og osteproduktion, La Palmas grønne skove og romtraditioner, og vi skal gå på opdagelse i Gran Canarias historiske kvarterer og parker og nyde Madeiras dramatiske klipper, frodige udsigter og charmerende fiskerbyer. 

Når vi ikke oplever de unikke øer er vi ombord på det elegante krydstogtskib MSC Musica, hvor venter et hav af muligheder. Du kan blandt andet nyde livet i en lun solstråle på dækket, udsigten til det dybblå Atlanterhav, forkæle dig selv i spaen, tage en dukkert i poolen og meget mere, som du kan læse mere om længere nede på siden.

Vores ophold er med fuldpension inkl. Easy drikkepakke (som du også kan læse mere om længere nede), så du skal blot læne dig tilbage og nyde de mange smagsoplevelser ombord. Med ombord på skibet har vi vores dansktalende rejseleder. 

Rejseklubbens krydstogt til De Kanariske Øer og Madeira er en rejse fyldt med oplevelser, fællesskab og tid til ro – alt sammen pakket ind i en dejlig, sydlandsk stemning. Helt perfekt til dig, der vil opleve meget i godt selskab.

Der er et begrænset antal pladser reserveret til Rejseklubben, så du skal ikke vente for længe med at bestille. Hvis du bestiller inden 30/11-2025, får du 500 kr. ekstra i rabat pr. person. 

Afrejse fra
  • Billund (BLL)
  • København (CPH)
  • Aalborg (AAL)
Rejsens højdepunkter
  • En oplevelsesrig uge med nye eventyr hver dag
  • Natur, kunst og vulkanske vidundere på Lanzarote
  • Økologisk landliv på Fuerteventura
  • La Palmas grønne hjerte
  • Kultur og natur i Gran Canarias hovedstad
  • Madeiras storslåede natur og charmerende byer
  • Flydende hotel med et hav af faciliteter
  • Fuldpension med mad 20 timer i døgnet
Og meget mere

Dagsprogram

Dag 1
Vi påmønstrer og "sætter sejl"
Vi påmønstrer og "sætter sejl"

Rejsen begynder, når vi flyver fra Danmark til Tenerifes sydlige lufthavn. Her bliver vi mødt af vores dansktalende rejseleder, og sammen kører vi med bus mod øens hovedstad, Santa Cruz de Tenerife, hvor det elegante skib venter i havnen.

Vel ombord checker vi ind og får udleveret nøglekort til kahytterne. Herefter er der tid til at finde sig godt til rette og udforske skibets mange dæk og hyggelige kroge. Måske frister en forfriskning i baren, et dyp i poolen eller en afslappende massage, mens feriestemningen for alvor indfinder sig.

Vi letter anker fra Tenerife kl. 23.00 og sætter kursen mod en uges spændende eventyr.

Bemærk: Det er obligatorisk at checke ind på skibet online inden afrejse. Du modtager et link hertil umiddelbart inden afrejse. Der kan opstå ventetid ved ankomst til lufthavnen på Tenerife, inden transferbussen kører mod havnen, da gæsterne ankommer med tre forskellige fly. 

Dag 2
Nordlige Lanzarote – natur, kunst og vulkanske vidundere
Nordlige Lanzarote – natur, kunst og vulkanske vidundere

Vi starter morgenen med at lægge til kaj i Arrecife – Lanzarotes charmerende hovedby. Her venter en dag fyldt med øens særlige atmosfære og smukke kontraster.

I dag skal vi udforske det nordlige Lanzarote – en ø, der føles som et møde mellem Mars og paradis. På denne fire timers udflugt oplever vi øens særlige landskaber, formet af naturens kræfter og forfinet af den berømte lokale kunstner César Manrique, som har sat sit uforglemmelige præg på Lanzarote.

Fra havnen kører vi ad snoede veje op gennem øens bjerge til Mirador del Río, et udsigtspunkt, som Manrique selv har designet. Herfra breder et helt særligt syn sig – du kan se ud over de små øer i Chinijo-øgruppen, de stejle klipper ved Risco de Famara og den smukke Famara-strand. Stedet føles som en stille oase, hvor natur og kunst smelter sammen.

Herefter fortsætter vi mod den charmerende by Teguise, hvor vi holder en lille fotopause, inden vi kører videre til et af øens mest bemærkelsesværdige steder – Jameos del Agua. Dette imponerende grottesystem, en del af den lange lavatunnel kaldet “Atlantis-tunnelen”, er forvandlet af Manrique til et unikt kunstværk. Inde i grotterne gemmer sig både en koncertsal, en hyggelig café og endda en underjordisk pool – alt sammen i harmoni med naturens former.

Efter et en dejlig dag med oplevelser vender vi tilbage til skibet med minder om en dag fyldt med smukke udsigter, fascinerende historie og Lanzarotes helt særlige sjæl. Kursen sættes mod næste stop – solrige Fuerteventura.

Bemærk: Ved både Mirador del Río og Jameos del Agua skal man kunne gå ad trapper og ujævne stier af vulkansk sten. Udflugten er derfor ikke egnet for gangbesværede.

🕘 Ankomst til Lanzarote: kl. 09.00
🕗 Afgang fra Lanzarote: kl. 20.00

Dag 3
Det ægte Fuerteventura – økologisk landliv og ostetraditioner
Det ægte Fuerteventura – økologisk landliv og ostetraditioner

Vi ankommer tidligt til Fuerteventura – øen, der er kendt for sine endeløse, gyldne sandstrande og sit næsten caribiske klima.

I dag skal vi opleve Fuerteventura fra sin mest autentiske side – med duften af vulkansk jord, lyden af vinden i palmerne og smagen af øens egne produkter. Vores udflugt varer godt tre og en halv time og byder på både natur, traditioner og lokale smagsoplevelser.

Fra havnen kører vi en kort tur til Verdeaurora Økologiske Gård, hvor vi bliver budt velkommen af ejerne – efterkommere af “bedstefar Antonio”, som plantede de første tomater her for over 50 år siden. På en hyggelig rundtur på gården hører vi om øens særlige klima, de bæredygtige dyrkningsmetoder og ser de mange afgrøder, der trives i den vulkanske jord – oliventræer, figner, granatæbler og de karakteristiske palmer, som står som grønne prikker i landskabet.

Undervejs deltager vi i en lille Aloe Vera-workshop, hvor vi lærer at håndtere plantens blade og får et indblik i de mange helbredende egenskaber, Aloe Vera er kendt for. Det er fascinerende at opleve, hvordan øboerne har brugt naturens egne gaver gennem generationer.

Efter et glas forfriskende lemonade, cava eller vand tager vi afsked med gården og fortsætter en kort tur til Majorero Ostemuseum. Her dykker vi ned i Fuerteventuras stolte oste-traditioner. Museet, som ligger omkring en hyggelig gårdhave med kaktusplanter og en lille vindmølle, fortæller historien om de berømte Majorera-geder og den karakteristiske ost, som har gjort øen kendt.

Vi går gennem de små udstillingssale, hvor vi lærer om håndværket, der ligger bag den prisvindende ost – og naturligvis skal vi smage på herlighederne. Et lille oste-bord giver mulighed for at nyde den lokale smag, der fortæller historien om sol, vind og tradition.

Inden vi vender tilbage til skibet, er der tid til at købe lidt lokale produkter og souvenirs – måske et stykke ost til hjemturen eller lidt aloe-produkter fra gården som et minde om en rolig og autentisk dag på Fuerteventura.

Til aftenen nyder vi hinandens selskab ombord, og mens solen går ned, sætter vi kurs mod næste eventyr.

Bemærk: Udflugten er ikke egnet for kørestolsbrugere. Det anbefales at medbringe gode sko, solhat og solbriller.

🕗 Ankomst til Fuerteventura: kl. 08.00
🕗 Afgang fra Fuerteventura: kl. 20.00

Dag 4
Nyd dagen ombord på skibet
Nyd dagen ombord på skibet

I dag ligger hele Atlanterhavet for dine fødder kun afbrudt af små øer, som dukker op i horisonten – nogle har vi allerede besøgt, mens andre venter forude.

Dagen er til fri udfoldelse, og mulighederne ombord er mange. Slap af ved poolen med en god bog og en kop kaffe, udfordr dine medrejsende i sportsaktiviteter, forkæl dig selv i spaen, eller udforsk skibets mange faciliteter og oplevelser.

Om aftenen samles vi igen for at nyde en af skibets underholdningsaftener – måske et storslået show med dans og sang eller en aften i casinoets hyggelige atmosfære. En dag til afslapning, oplevelser og socialt samvær – præcis som en grupperejse skal være.

Dag 5
La Palmas grønne hjerte – skov, landsbyliv og lokal rom
La Palmas grønne hjerte – skov, landsbyliv og lokal rom

Tidligt om morgenen ankommer vi til Santa Cruz de La Palma – på La Palma, som man også kalder “La Isla Bonita”. 

I dag går turen til den frodigste del af La Palma – øens grønne hjerte. Her venter os tæt vegetation, brusende kløfter og små landsbyer, hvor livet leves i et roligt tempo.

Fra havnen kører vi mod nordøst gennem øens ældste og mest naturskønne område. Første stop er Mirador de La Galga, et udsigtspunkt, der ligger dramatisk placeret på kanten af to dybe kløfter. Herfra får du et betagende panorama over det grønne landskab, hvor skoven breder sig som et tæppe ned ad bjergsiderne.

Vi fortsætter herefter mod den smukke Los Tilos-skov, som er en del af UNESCOs biosfærereservat. Det er den største skov på De Kanariske Øer og et sandt paradis for naturelskere. Her vokser mange af øens hjemmehørende planter – blandt andet kristtorn, lyng, jordbærtræer og den smukke kanariske klokkeplante. Luften er fugtig og frisk, og duften af skov og mos minder om en eventyrlig regnskov midt i Atlanterhavet.

Efter skovbesøget går turen videre til den lille landsby San Andrés, et af øens mest charmerende steder. Her tager vi en afslappet spadseretur til nabobyen Charco Azul, hvor du kan se de naturlige havbassiner, der ligger omgivet af bananplantager og klipper. Selvom dele af området har været ramt af naturens kræfter, kan du stadig opleve den smukke harmoni mellem hav, sten og grøn vegetation – et fredfyldt sted, som mange lokale søger til for at bade og nyde stilheden.

Inden vi vender tilbage til skibet, besøger vi Ron Aldea-romfabrikken, hvor vi hører om fremstillingen af øens lokale rom og naturligvis får lov at smage på en lille, gylden dråbe.

Det bliver en dag fyldt med natur, kultur og lokale smagsindtryk – en skøn oplevelse, der viser La Palmas rolige og grønne sjæl. Retur på skibet nyder vi aftenens middag sammen.

Bemærk: Udflugten er ikke egnet for gæster med gangbesvær. Medbring gerne gode sko og en let jakke, da der kan være fugtigt i skoven.

🕗Ankomst til La Palma: kl. 08.00
🕕Afgang fra La Palma: kl. 18.00 

Dag 6
Kultur og natur i Gran Canarias hovedstad Las Palmas
Kultur og natur i Gran Canarias hovedstad Las Palmas

I dag ankommer vi til Gran Canarias pulserende hovedstad, Las Palmas, hvor vi skal på en oplevelsesrig byvandring i Las Palmas og opleve dens spændende historie, smukke parker og charmerende byliv.

Fra havnen kører vi til den ældste del af byen, Vegueta, som er byens historiske hjerte. Her begynder vores guidede byrundtur, hvor vi sammen går gennem et netværk af smalle, brostensbelagte gader omgivet af smukke bygninger fra kolonitiden.

Undervejs ser vi det livlige marked, det elegante Perez Galdos Teater, og naturligvis den stemningsfulde Plaza de Santa Ana, hvor bronzestatuer af hunde vogter pladsen – en hyldest til de dyr, der har givet øgruppen sit navn, Islas Canarias.

Efter byrundturen får du tid på egen hånd i Vegueta til at udforske de hyggelige hjørner eller nyde en kop kaffe på en af de mange små caféer, eller ose i de lokale butikker. Her er tiden næsten gået i stå, og det er oplagt at nyde atmosfæren.

Herefter fortsætter vi til Doramas Park, en stor og smuk grøn oase midt i byen. Parken byder på en rig variation af kanarisk flora – bl.a. dragetræer, palmer og gamle figentræer – samt små vandfald og springvand, der giver stedet en fredfyldt stemning. Det er et yndet udflugtsmål for de lokale, der her finder ro midt i storbyen.

Dagens sidste stop bliver ved Alfredo Kraus Auditorio, et imponerende koncert- og kulturhus opkaldt efter den berømte kanariske tenor. Herfra kan du nyde en vidunderlig udsigt over Las Canteras-stranden, som regnes for en af de smukkeste bystrande i verden.

Herefter går turen tilbage til skibet – mættet af gode indtryk, solskin og den friske havbrise. Kursen sættes nu mod portugisiske Madeira, hvor nye eventyr venter.

Bemærk: Udflugten er ikke egnet for gæster med gangbesvær. Vi anbefaler gode sko til de brostensbelagte gader.

🕖 Ankomst til Gran Canaria: kl. 07.00
🕓 Afgang fra Gran Canaria: kl. 16.00

Dag 7
Madeiras storslåede natur og charmerende kystbyer
Madeiras storslåede natur og charmerende kystbyer

I dag ankommer vi til Madeiras frodige hovedstad, Funchal, hvor portugisisk stemning og lokale oplevelser venter.

Dagen byder på en udflugt fyldt med betagende udsigter og Madeiras naturskønne kontraster – fra høje bjerge til kystens små fiskerbyer. Øen, der ofte kaldes “den evige forårsø”, byder på grønne bjerge, stejle klipper og et klima, der altid synes mildt og venligt.

Vi starter dagen med en tur op til Eira do Serrado, som ligger 1.026 meter over havets overflade. Herfra åbner landskabet sig i et dramatisk panorama af takkede bjergtoppe og den smukke Nunnes Dal langt nede under os – et syn, man sent glemmer.

Dernæst går turen til Pico dos Barcelos, et af øens mest berømte udsigtspunkter. Herfra kan man se ud over de frodige bjergsider og små landsbyer, og i det fjerne skimtes hovedstaden Funchal, som breder sig mod kysten.

Herefter fortsætter vi til Cabo Girão, Europas højeste havklippe og den næsthøjeste i verden. Klippen rejser sig næsten 600 meter over havet, og fra udsigtsplatformen – med glasgulv for de modige – kan du nyde et svimlende og uforglemmeligt syn ud over kysten og Atlanterhavet.

Efter alle disse fantastiske udsigter gør vi holdt ved en traditionel madeirisk restaurant, hvor vi spiser en god frokost med lokale specialiteter.

Turen fortsætter herefter til den maleriske fiskerby Câmara de Lobos, som med sine små, farverige både og rødtags-huse er som taget ud af et maleri – og faktisk blev malet af selveste Sir Winston Churchill, da han ferierede her. Byen emmer stadig af charme og autenticitet.

Inden vi vender tilbage til skibet, bliver der lidt tid på egen hånd i Funchal, hvor du kan nyde en kop kaffe, kigge i butikker eller bare suge byens hyggelige stemning til dig.

Tilbage på skibet nyder vi turens sidste middag, mens skibet igen sætter kurs retur til Tenerife.

Bemærk: Vi anbefaler gode sko og en jakke, da temperaturen kan variere i højderne. Udflugten egner sig ikke for gæster med hjerteproblemer, da vi når store højder. Udsigten kan variere afhængigt af vejret.



🕘 Ankomst til Madeira: kl. 09.00
🕔 Afgang fra Madeira: kl. 17.00

Dag 8
Retur til Tenerife og hjemrejse

Vi lægger til kaj i Santa Cruz de Tenerife, hvor rejsen begyndte og tager afsked med skibet efter en uforglemmelig uge fyldt med oplevelser og fællesskab.

Herefter kører vi med bus til lufthavnen på den sydlige del af øen (ca. 1 times kørsel), hvor flyet bringer os tilbage til Danmark. Vores dansktalende rejseledere er naturligvis med i lufthavnen og sender jer godt hjem med minder for livet.

🕗 Ankomst til Tenerife: kl. 08.00

ShortTagLine

Her får du

  • En oplevelsesrig uge med nye eventyr hver dag
  • Natur, kunst og vulkanske vidundere på Lanzarote
  • Økologisk landliv på Fuerteventura
  • La Palmas grønne hjerte
  • Kultur og natur i Gran Canarias hovedstad
  • Madeiras storslåede natur og charmerende byer
  • Flydende hotel med et hav af faciliteter
  • Fuldpension med mad 20 timer i døgnet
IncludedTagLine

Alt dette er inkluderet i rejsen

  • Fly fra Danmark til Tenerife t/r
  • Transfer mellem lufthavn og krydstogtskib
  • 7 nætter ombord på MSC Musica
  • Fuldpension inkl. Easy drikkepakke
  • 5 x udflugter i egen bus kun for Rejseklubbens gæster
  • Obligatorisk servicefee/drikkepenge (kr. 630 pr. person)
  • Dansktalende rejseleder med ombord
NotIncludedTagLine

Dette er ikke inkluderet

  • Indchecket bagage
  • Mad ombord på flyet
  • Prissikring eller tryghedspakke
  • WiFi ombord på skibet
  • Afbestillingsforsikring
  • Rejseforsikring
  • Evt. udflugter arrangeret af skibet

Datoer og priser

  • Rejsende
  • Rejsende
  • Rejsende

Fuldpension

Fuldpension

Fuldpension inkluderer fire daglige måltider, serveret fra hotellets to hovedrestauranter: Morgenmad, frokost, aftensmad og sene aftensnacks fra buffet med et bredt udvalg af retter og en ny menu hver dag. Buffeten er inddelt i flere temaer: Middelhav, internaional, kød, take away, pasta, børnebuffet, dagens specialitet, wellness corner og dessert – desuden er der mulighed for at tage hensyn til almindelige allergener. 

Fuldpension samt evt. drikkepakker er tilgængelig fra ombordstigning på ankomstdagen. Fuldpension og evt. drikkepakke ophører i forbindelse med check ud på afrejsedagen. 

Bemærk af aftensmaden serveres i to seatings. Du vil få tildelt seating inden afrejse. 

Måltider fra snackbarer og specialrestauranter som Jean-Philippe Maury, Venchi Chocolate med mere er ikke inkluderet i fuldpension men mod betaling.

Drikkepakke

Drikkepakke

Dit krydstogt med Rejseklubben er inklusiv Easy drikkepakken. 

Easy drikkepakke inkluderer:
• Klassiske cocktails og blandede drinks med husets spiritus
• Husets vin
• Husets øl
• Husets alkoholfrie drikkevarer
• Kaffe og te
• Sodavand
• Mocktails
• Vand med og uden brus

Der er et maksimum på 15 alkoholiske drikke pr. dag.

Bemærk at drikkepakken er inklusiv drikkepenge, så du skal altså ikke lægge drikkepenge i forbindelse med bestilling.
Pakken gælder ikke på specialrestauranter, Venchi 1878, Jean-Philippe Maury, MSC Virtuosa Starship Club, MSC World Europa & America Coffee Emporium eller MSC World Europa Raj Polo Tea Room.






  • Aircondition
  • Børnepool
  • Pool
  • Restaurant

Krydstogtskib med underholdning for enhver alder og rejseselskab

Fra du mønstrer MSC Musica, bliver du mødt af fantastiske omgivelser, et hav af faciliteter og ikke mindst en serviceminded besætning. Fordelt på de 16 dæk (hvoraf 13 er tilgængelige for gæster) finder du alt fra swimmingpools, restauranter, spa og neglesaloner til basketballbane, jacuzzier, børneklubber og casino. Kort sagt: Her er der underholdning (og afslapning) for alle aldre og selskaber. Det hele bliver akkompagneret af en uforstyrret havudsigt, når skibet sejler, og spændende havnebyer, der venter på at blive udforsket, når skibet lægger til kajs.

På skibets 13. dæk finder du de to udendørs swimmingpools samt børnepool. Omkring poolområdet er der solstole, poolbar, isbar og self-service buffetresaurant. Poolen er uden tvivl skibets hjerte. 13. etage er også her, du finder thalasso spa, frisør, neglesalon og reception.

Vil du være aktiv under sejladsen, skal du besøge dæk 14 og 15, hvor der bl.a. er fitness, basketball-, volleyball- og tennisbane, minigolf samt en powerwalk-trackrute. Børn og unge vil uden tvivl finder sig godt til rette på dæk 14, hvor der både er legeområde, udendørsspil, spillerum samt børne- og teenageklub.

Besøg også hotellets galleri, bibliotek eller teater med dage shows, medbring danseskoene til loungebaren eller diskoteket eller test dit held i skibets casino.

Der er et stort udvalg af barer og restauranter – ikke færre end otte indendørsbarer og to udendørs – herunder en vinebar og Havanaclub med cigarrum. Du finder i alt fire restauranter som inkluderer to hovedrestauranter samt selfservice-baren og en sushirestuarant.

Pension
Dit ophold er med fuldpension (morgenmad inkl. drikkevarer samt frokost og middag ekskl. drikkevarer). Det er muligt at tilkøbe drikkepakker. Læs mere om fuldpension og drikkepakker herunder. 

Sådan bor du
Alle kahytter er indrettet med separat bad/toilet med bruseniche og hårtørrer samt TV, safebox, minibar og aircondition. Vælg mellem følgende værelsestyper:

Indvendig deluxe kahyt: Indvendig kahyt på ca. 14 m2 stor med plads til en til fire personer. Indrettet med dobbeltseng eller to enkeltsenge. Beliggende på dæk 5-11 (IR1). Der er ikke noget vindue på de indvendige kahytter.

Udvendig deluxe kahyt med havudsigt: Udvendig kahyt på ca. 16 m2 med plads til en til to personer – i kahytten på nedre dæk er der dog mulighed for at være op til fire personer. Kahytten er indrettet med vindue med havudsigt (når skibet sejler) samt to enkeltsenge eller dobbeltseng. Vælg mellem beliggenhed på de nedre dæk (dæk 5, OR1) eller mellemdækkene (dæk 8, OR2).

Udvendig deluxe kahyt med balkon: Udvendig kahyt på ca. 15 m2 samt en balkon på ca. 5 m2 med plads til en til to personer. Kahytten er indrettet med skydedør med adgang til en privat, møbleret balkon. Der er to enkeltsenge eller en dobbeltseng. Vælg mellem beliggenhed på de nedre dæk (dæk 8-9, BR1) eller mellemdækkene (dæk 10-15, BR2).

Mere om MSC Musica
Bemærk at der er en aldersgrænse til at benytte fitness på min. 13 år. Unge under 18 år skal desuden have en underskrevet tilladelse af forældre/værge om, at de må benytte fitnessfaciliteterne. Børn fra 13-15 år må kun benytte fitness sammen med en voksen. 

Der er flere ugentlige shows/teaterstykker. Entré hertil er inkluderet i krydstogtets pris. 

Der er mulighed for at tilkøbe WiFi ombord på skibet. Bemærk at dataroaming ikke er muligt på åbent hav.

Der er ca. 990 besætningsmedlemmer og plads til maks. 3223 passagerer.

Om hotellet
A la carte restaurant Ja
Aircondition Ja
Antal værelser 1275
Bar Ja
Børneklub Ja
Børnepool Ja
Diskotek/Natklub Ja
Elevator Ja
Etager 16
Fitness Ja
Hårtørrer Ja
Jacuzzi Ja
Legeplads Ja
Massage Ja, mod gebyr
Minibar Ja, mod gebyr
Minigolf Ja
Pool Ja
Poolbar Ja
Reception Ja
Rengøring Ja
Restaurant Ja
Safebox Ja
Skift af håndklæder Ja
Skift af sengelinned Ja
Skønhedssalon Ja, mod gebyr
Snackbar Ja
Spa & wellness Ja
Telefon på værelset Ja
Tennis Ja
TV på værelset Ja
Volleyball Ja
WiFi Ja, mod gebyr

Kahytter

Indvendig deluxe kahyt (IR1)

Indvendig kahyt på ca. 14 m2 stor med plads til en til fire personer. Indrettet med dobbeltseng eller to enkeltsenge. Beliggende på dæk 5-11 (IR1). Der er ikke noget vindue på de indvendige kahytter.

Udvendig deluxe kahyt med havudsigt

Dæk 5 (OR1) / Dæk 8 (OR2)

Udvendig kahyt på ca. 16 m2 med plads til en til to personer – i kahytten på nedre dæk er der dog mulighed for at være op til fire personer. Kahytten er indrettet med vindue med havudsigt (når skibet sejler) samt to enkeltsenge eller dobbeltseng. Vælg mellem beliggenhed på de nedre dæk (dæk 5, OR1) eller mellemdækkene (dæk 8, OR2).

Udvendig deluxe kahyt med balkon

Dæk 8-9 (BR1) / Dæk 10-15 (BR2)

Udvendig kahyt på ca. 15 m2 samt en balkon på ca. 5 m2 med plads til en til to personer. Kahytten er indrettet med skydedør med adgang til en privat, møbleret balkon. Der er to enkeltsenge eller en dobbeltseng. Vælg mellem beliggenhed på de nedre dæk (dæk 8-9, BR1) eller mellemdækkene (dæk 10-15, BR2).

WiFi på havet

WiFi på havet

Ude på åbent hav er det ikke muligt at bruge roaming – heller ikke selvom du har data inkluderet i dit mobilabonnement. Vil du holde forbindelsen til dem derhjemme, dele billeder fra ferien og streame dit favoritprogram på telefonen eller tabletten, skal du derfor bestille WiFi ombord på skibet.

Bestil WiFi hjemmefra med Bravo Tours og spar op til 30 % ift. bestilling ombord på skibet.

Datapakken inkluderer ubegrænset adgang til WiFi om bord på MSC Musica. Bemærk at WiFi er begrænset til antal enheder – ikke personer. 

Datapakken kan tilkøbes når du går videre i købsprocessen. 

WiFi ombord på skibet – 1 enhed WiFi ombord på skibet – 2 enheder WiFi ombord på skibet – 3 enheder
Datapakken inkluderer ubegrænset adgang til WiFi. Bemærk at WiFi er begrænset til antal enheder – ikke personer. Datapakken inkluderer ubegrænset adgang til WiFi. Bemærk at WiFi er begrænset til antal enheder – ikke personer. Datapakken inkluderer ubegrænset adgang til WiFi. Bemærk at WiFi er begrænset til antal enheder – ikke personer.
     

Kort over rute

Del denne side via E-mail